Mit Frederiksdal

 

Folk og Fæ i Frederiksdal
Peter Funcks fortælling om Frederiksdal som han husker det – December 2024
 
 
 

Mit navn er Peter Funck Carlsen.
Jeg er født i Bleghuset som ligger på Søbakken i Frederiksdal d. 1945.08.15.
Her er min fortælling om hvad jeg husker om Frederiksdal fra jeg var en lille dreng og frem til 1960.

Bleghuset var delt i 2 afdelinger, min farfar og farmor hed Henning og Valborg og de boede i den fine del af bleghuset der var muret i mursten og senere flyttede mine forældre Eigil og Krista og min halvbror Poul ind i den anden ende hvor der var lerklinet og hasselris på væggene og bindingsværk.

Frederiksdal var et lille samfund som er delt af Mølleåen, på den ene side lå Frederiksdal kro, der hvor Hotel Hvidehus ligger i dag.

Der lå en Gartnerbolig, senere blev Gartnerboligen til Statens Biologiske Forsøgsstation, det var mest frugttræer de lavede forsøg med. Gartnerboligen var delt op i 3 boliger, i den ene ende boede Familien Jensen som jeg ikke havde meget kontakt med, og i den midterste del boede Familien Rosenberg, de var en stor familie, forældrenes navne kan jeg ikke huske mere, men deres søn Poul og hans lillesøster Marianne legede jeg meget med, Poul døde desværre af kræft i en ung alder, han blev 18 år, de havde også nogle andre søskende, men de boede ikke hjemme mere, de hed Jørgen og Knud og Kaj og Georg og så 3-4 andre jeg ikke kan huske navnene på mere.

I den sidste ende af boligen boede først en kunstner Mülhavsen og hans kone og deres datter Eva, da de flyttede, flyttede Per Bergenholz ind, han var gift med en dame fra Skotland, de havde 2 børn Selma og Allan, dem snakkede jeg meget med.

Jeg kendte ikke dem som havde Frederiksdal Kro, da jeg var mindre, men de havde en karl, som hed Helmut, jeg kan huske han haltede, nok den eneste grund til jeg husker ham, var at han druknede ved Hjortholms-broen, rygterne gik om at da man fandt ham død holdt han stadig fast i den ene bropille.

Senere overtog Familien Mosekær Frederiksdal Kro, de havde en søn som hed Flemming og ham legede jeg meget med.

I Frederiksdal lå der også 3 iskagehuse, Solbjerg is og Kronborg is og Premierer is, dem der havde Solbjerg is havde en søn og en datter, sønnen legede jeg med som sommeren, søsteren sladrede om at vi havde lavet bål af gammel træuld i den gamle rejsestald, hvor Frederiksdal kroen opbevarede gammelt emballage så som Pap og Trækasser og meget træuld, der fik jeg min første røvfuld af min far da han fik at vide at vi havde lavet bål.

I Kronborg iskagehus hed ejeren Betty, hun havde en stemme som en Havnearbejder, vi kaldte hende BetonBetty.

Bagved Kronborg is lå en gammel Gård, hvor Hans Hovland boede, inde i Gården lå et Bådebyggeri. Hans var svensker og havde klumpfod og Hans Hovland havde de grå udlejningsbåde.

I huset ud mod Frederiksdalsvej boede der en skolelærer Hr. Nielsen, ham og hans kone, de havde en søn som hed Thyge. Omkring 1980 var jeg i gang med noget murerarbejde i en villa på Skodsborgvej i Nærum, jeg skulle sætte fliser op i et køkken, det var rigtig fint vejr, ejeren kom og jeg sagde jeg skulle ud på Furesøen og lægge langliner efter ål, manden sagde at det var ulovligt, men jeg sagde jeg var ligeglad, for det havde min far og farfar gjort i rigtig mange år, manden spurgte indtil min familie og om hvem de var, jeg fortalte om Frederiksdal og Bleghuset, Det viste sig at være sønnen Thyge, han havde boet på Grønland i mange år og arbejdet som skolelærer deroppe, Thyge fortalte at han engang havde fanget en helleflynder på 113 kg på Havstang, Thyge fortalte stolt, at den blev noteret som en verdensrekord.

På den anden side af slusen boede familien Lundquist, nederst i boligen boede Gamle jens (Jensrøv) blev han kaldt og konen kan jeg ikke huske navnet på og en der hed Elly. Elly fortæller jeg om på et senere tidspunkt, ovenpå boede Onkel Sidny og tante Signe. Sidny blev kaldt Pulimut Garteren (han var temmelig tørstig), de havde et par døtre, jeg kan svagt huske den ene som hed Hanne.
Over for Lundquist lå Premiere iskiosken, det var en Hr. Madsen og hans kone der havde den, om sommeren boede de i den ene ende af iskiosken og om vinteren boede de i et lille stråtækt hus på hjørnet af Virumstationsvej og Virumgade.

Gik man op ad trapperne bagved iskiosken kom man til den gamle have, hvor Hr. Hansen, ejeren af Gartneriet boede. Hr. og Fru. Hansen havde 3 børn, Putte og Søren og Tine, Tine legede jeg meget med, jeg husker en gang hvor Tine havde taget 2 stor Havana Cigarer fra sin far, som han havde taget med hjem fra en udlandsrejse, vi gik op på toppen af Jægerhøjen for at ryge dem, pludselig blev Tine helt grøn i hovedet og hun brækkede sig, og så ville hun hjem. Tine og jeg var tit nede ved et lille vandhul som lå på marken og legede der, om vinteren lavede vi glidebaner på isen.

Ved Gartneriet lå 2 huse, det ene var et lille hus med kemikalier, Gødning, Kalk og andre ting og i den ende af det lille hus boede også Fyrbøderen, han passede det stor Stuckfyr som sørgede for varme til alle drivhusene og de 3 andre huse. I det andet hus boede overgartneren Hr. Sørensen og hans kone, de havde 2 børn, Ole og Søren.

Der blev bygget et stort pakkeri ved siden af boligen, derfra kunne man komme ned i Hr. Hansens kælder, nogle gange sneg jeg mig derned, for Hr. Hansen havde nemlig en stor klase bananer hængene dernede, som han haft bananerne med hjem fra en af sine udlandsrejser.

Mellem drivhusene og pakkeriet lå flere åbne rum, det mindede om garager, hvor man opbevarede urtepotterne, på et tidspunkt begyndte det at gå økonomisk dårligt for gartneriet, og Hr. Hansen tog desværre sit eget liv i sin bil på parkeringspladsen i skoven.

Længere oppe ad Nybrovej ligger Jægerhuset, hvor Direktør Bergenholtz og hans kone, konen kan jeg ikke huske navnet på, deres søn Per Bergenholz boede i Gartnerboligen.

Nabohuset til gartneriet i den gamle have hedder Furehus, der boede Onkel Vip, Magister C.V Otterstrøm i et stort værelse på 1 sal, C.V Otterstrøm var Fiskeribiolog, han skriv bla. Fisk i farver for Politikens Forlag. Der boede også Faderen Vagn og kone Tove (Tove var min Faster), Ingelise (Pusser) og Hans og Henrik og Ulla. Henrik og Ulla og Jeg legede tit sammen.
Henrik og Ulla og Jeg legede tit sammen. Henrik og jeg lå engang på græsplænen, som vendte mod kanalen, Elly Lundquist stod i sin lange kjole og øse robådene for vand, jeg havde taget min ældre halvbror Pouls luftpistol med, og jeg skød mod hendes kjole et par gange og man kunne se hendes kjole rør på sig. Elly kiggede rundt og kunne ikke forstå hvad det var der skete. Vi grinte højt af det (det var ikke så klogt gjort af mig)

Henrik og jeg var (er det stadig den dag i dag) meget gode venner, vi legede tit cowboys og indianere i
Frederiksdals skove.

Min farbror Mogens (Vimmer kaldte vi ham, han elskede en tegneserie med en person der hed Vimmer) flyttede fra Frederiksdal og til Sverige og blev gift med en svensk dame Lilly, de flyttede op ved Lindesberg. Lilly kunne godt lide Frederiksdal og de kom tit på besøg.

Lidt om de forskellige huse der ligger på Søbakken:
I starten af Søbakken (daglig tale benbrækkerstrædet) eller Hulvejen, havde Lundquist sine udlejningsbåde  liggende, så kommer Lystfiskeriforeningen, det lille firkantede røde hus med Stråtag, inden Lystfiskerforeningen overtog huset brugte C.V. Otterstrøm det som Laboratorium, oprindelig lå det der hvor Frederikedals Friluftsbad ligger i dag.

Så kommer der et lille hus, som var et sommerhus hvor Fru. Sørensen boede, senere blev det overtaget af Familien Vest, for senere at blive ombygget til det Bådebyggeri som man kender det i dag.

Så kommer man til Bleghuset, her er det jeg blev født i 1945. Bleghuset var oprindeligt et vaskeri og blegeri som tilhørte Frederiksdal Slot.

I den ene ende af Bleghuset boede min Farfar Henning med sin kone Valborg og deres 8 børn, Erik og Eigil og Mogens og Karen og Lis og Tove og Inge og Lene, i den anden ende af Bleghuset boede Familien Krone, da familien Krone flyttede ud, flyttede mine forældre ind, Eigil og Krista, da jeg var 5-6 år, flyttede min halvbror Poul fra Vrå til Frederiksdal, vi fik desværre aldrig et søskende forhold.
Min mor Krista var adoptivbarn fra Vrå, hun var døbt Krista af sin mor, men Krista’s adoptivforældre kaldte hende for Mette.

Som tidligere beskrevet var Bleghuset delt op i den ”fine” nye bolig og den gamle bolig, den gamle afdeling var bygget med bindingsværk og hasselris og lerklinet og den fine nye afdeling var muret i mursten.

Haven gik ned til mølleåen, kanalen i daglig tale, grunden til dette var at resten af mølleåen blev gravet større. Vi havde vores egen båd liggende i haven og der var flere der lejede bådpladser i vores have, der lå også et lille sommerhus helt nede ved kanalen, her boede Hr. og Fru. Olsson om sommeren, Hr. Olsson var lystfisker og havde sin egen båd liggende ved siden af sommerhuset.

På et område i vores have som vi kaldte kroketpladsen lå 6 kanoer som også lejede pladsen, jeg ved ikke hvorfor det blev kaldt kroketpladsen. Over for krokpladsen lå 2 store skure, det ene havde Farfar Henning og det andet min far Eigil, senere byggede min far et stort legehus til mig ved siden af de 2 skure. Foran ud mod vejen var der en stor græsplæne, blegen blev den kaldt, navnet var fra dengang vaskeriet og blegeriet tørrede det vaskede tøj der.

Der var ikke indlagt vand eller EL i bleghuset og rygterne siger at det var det sidste hus i Kongens Lyngby som ikke havde det. Vi havde dog en gammel rørradio med 90V anode og 1,5 V Katode Batteri.

Ind mod naboen lå 2 skure i forlængelse af hinanden, begge skure var farfars og lige ved siden af dem lå et gammeldags lokum med hjerte skåret ud i døren og spand med lokumsbrædt, møgkoldt om vinteren og ilde-lugtende om sommeren med en masse fluer.

Min mor Krista fortalte mig engang at der var kommet så meget smeltevand ned af Søbakken, at hun måtte åbne dørene i huset gamle afdeling så vandet kunne rende igennem huset og ned i kanalen, om det bare var en historie ved jeg ikke men jeg troede på det i mange år. Min far Egil døde ude på Furesøen, han var ude og fiske efter aborre da han fik hjertestop.

Da Bleghuset blev revet ned omkring 1972, viste det sig at det hasselris der lå i lerklinet stadig var smidigt. Bleghuset var meget faldefærdigt og blev erklæret uegnet til beboelse. Og et nyt næsten magen til blev opført.

På nabogrunden lå et rødt skur nede ved kanalen, det tilhørte en Engelsen som var lystfisker og havde sin båd liggende ved siden af skuret. På grunden bagved var der et slæbested for rutebådene, man kan den dag i dag se resterne af træstolperne stå i vandet, det var her de blev trukket op om vinteren, og her legede jeg kaptajn i bådene når de lå på land.

Oppe ved Søbakken lå et rødt hus, hvor familien Vitterslev boede, dem husker jeg ikke noget om, så flyttede familien Dupon ind, vi så tit manden løbe op af Frederiksdalsvej med en mappe i hånden, vi snakkede tit om han nok ikke havde nået bussen, det samme gentog sig om aften når han kom hjem, han var ingeniør på Atlas i Lundtofte , da Familien flyttede ud og ægteparret Villy og Grete flyttede ind, fandt de flintestensredskaber, buer og pile og lændeklæder af skind, som Dupon manden selv havde lavet, så jeg tror han legede stenaldermand i sin fritid og han løb til og fra job for sin egen skyld, konen var slank og havde langt hår og lignede en ung pige bagfra, men når hun vendte sig om, så lignede hun en gammel rynket Heks.

Der boede senere en skovarbejder i huset, da han flyttede, flyttede der en dame ind, hun gik med op smurte ærmer og røg pibe, skipper skræk kaldet vi hende. Huset er senere restaureret og er ligesom Bleghuset ikke det samme i dag som da jeg var dreng.

Går man videre op af Søbakken, så kommer der en mindre vej på højre hånd den fører ned til
Hjortholmsbroen, Højen som ligger lige på den anden side af broen, er lavet af jorden man gravede op da man udvidede kanalen. Der lå et ishus af træ på Søbakken hvor den lille sti går til højre ned mod Hjortholmsbroen, det lukkede da jeg var 6-7 år gammel, så jeg kan ikke huske så meget omkring det.

Til venstre oppe af Søbakken, hvor vejen går op til Skovfogedens hus lå en åben vinkelbygning, her blev der malket kør som havde græsset på markerne om sommeren, om vinteren blev køerne flyttet til stalde oppe på Frederiksdal Slot, mælken blev hentet i junger som blev læsset på en fladvogn, fladvognen blev trukket af 2 store heste som hed Palle og Isak, mælken blev kørt op til Frederiksdal Slot hvor der lå et mejeri, i skoven bag rejsestalden man kan i dag stadig se en stor fordybning i bakken, her blev isblokke som blev skåret ud af isen på Furesøen om vinteren opbevaret og brugt i løbet af sommeren på mejeriet.

Lidt længere forbi den åbne vinkelbygning ligger et lille hvidt hus, der boede en dame som hed Elin, jeg tror ikke hun havde en mand, da hun flyttede, flyttede den lille Hr. Petersen ind sammen med sin kone, han syede et armbånd hvor der stod opsynsmand, men han var lille og en søndag sommerdag hvor der var mange badene som hoppede i vandet hvor der var badning forbudt, nogle unge mennesker hoppede i fra Hjortholmsbroen, gik Lille Petersen ned for at smide dem væk, de var ikke bange for ham, for han var jo lille, så de tog fat i ham og smed ham i vandet oppe fra broen af.

Ved siden af det lille hvide hus ligger der et stort rødt hus med overdækket terrasse, her boede Skovfoged Falk og hans kone i stueetagen, de drev en resturent om sommeren, på første sal boede 2 mænd, Birk og Buck de var lystfiskere og havde deres båd liggende hos på vores grund ved Bleghuset, går man videre ned af Søbakken, kommer ned til skoven og Furesøen, hvis man drejede til højre af stien langs Furesøen lå der 6-7 stk. grønne små huse, de var lavet som samlesæt, så hvert år i April blev de sat op og taget ned igen i oktober.

Dem der boede der hentede vand fra en vandhane oppe hos Skovfoged Falk, vi kaldte det for Lejren.