< Forrige side
Side 26
Neste side >  
 
 
     
  var borte var Humøret og Modet ogsaa borte. Jeg syntes det var haabløst at begynde selv og alene. Naturligvis har jeg vært legemlig træt, men det stammede dog vist nærmest fra Nerverne; alt forekom mig uoverkommeligt og jeg havde som jeg gentagne Gange forsikrede Mor, mest Lyst til at rende fra det hele.

Det var en drøj Tid der nu kom, skønt der slet ikke var noget i Vejen. Sove kunde jeg ikke skønt Drengen sov helt flinkt om Natten og i det hele efter andres Udsagn var nem. – Mor dels opmuntrede mig, dels skændte og begge Dele trængte jeg saamænd til. Tilmed fik jeg en Del Vrøvl med Brystet, hvor der kom Revner saa det gjorde væmmelig ondt hvergang Drengen skulle drikke. Jeg havde skiftevis Mor, Else og Minna lidt ude hos mig. Det hjalp godt; de tog saa Drengen om Natten, og jeg sov. Særlig Else var god til at sætte "nyt sving i Folkeaanden". En anden god hjælper var Fru Møller, der gav mig Raad og en Haandsrækning naar det tiltrængtes. Særlig hjalp hun mig en Aften da jeg havde været hos Lægen og var blevet penslet med Helvedsten, og derfor skulde bruge forsk. Gummiapparater, der var højst ubehagelige og vanskelige.

Paa den Tur til Lyngby havde jeg for Resten truffet Fru Prange,
 
     
 
 
Indhold   Start