< Forrige side
Side 43
Neste side >  
 
 
     
  af sammenhængende Hede var der foreløpig intet. Flade, sandende Marker der skinnede hvidt mellem de spredte Græsstraa, og lange lige Bjærgfyrhegn. Den tungtlæssede Barnevogn skar dybt i, og galt var det, hvor den daarlige Vej var udhulet i Vandpytterne. Ved et bredt, flerlaget Hegn af Fyr og Gran holdt vi Middagshvil. Paraplyen mellem et par Træer skærmede for Drengens Middagsmaaltid, medens Maden kogte til os andre paa et Fyrsted paa Marken. Først kogte vi bajerske Pølser i deres Daase, og da de var sidst, spejlede vi Æg i den samme Daase, og da der var mer Sprit, ristede vi Brød. Med Solbærrom til var det et et fornemt Maaltid – trods Smaaregn.

Videre. Vejen gør et Sving ned i Dalen mellem de smaa venlige Tyklund Søer, og her var der dejlige Lyngstrækninger, men meget var allerede tilplantet, og omend Lyngen endnu blomstrede smukt mellem Rillerne, er dens Dage dog talte. (Et halvejs mislykket Billede fra den ene af Søerne).

Fortsettelse Sct. Josefs Hospital, d. 1' Januar 1917.
Efter et kort ophold ved Tyklund Søerne gik det videre til Torup Sø, hvor vejen svinger til venstre langs Søen, indtil den ad en meget sandet og udskyllet Skraaning kommer ned i Dalen, hvor den drejer over Afløbet. Tæt ved Broen var der en lille Aalekiste (uden Bebyggelse i Nærheden), og denne Aalekiste var aflaaset med en Hængelaas, der hverken var fra i Fjor eller Forfjor, men sikkert har mange Aartier paa Bagen og mulig er haandsmedet. Hvor Vejen atter er kommen op paa Bakken og er drejet til venstre søgte vi Rasteplads i en gammel Grusgrav. Men snart satte vi os atter i Gang, kom ind i Palsgaard Skov ved Skovløberstedet og naaede hurtigt – efter at have passeret Palsgaard – vort Bestemmelsessted, Bøgeskovhus.
 
     
 
 
Indhold   Start