< Forrige side
Side 46
Neste side >  
 
 
     
  for at holde Haven i Orden. Efter at have gennemgaaet mange Bekymringer og set paa forskellige Pladser maatte de to søstre opgive den fælles Husholdning, hvilket var dem en stor Sorg. "Gartnerbeckett"fik plads paa Svinningegaard hos en Knipschildt, og "Husligbeckett" blev Husjomfru paa Frenderupgaard paa Møen. (Fornylig – c. Oktober 1916 – havde vi et lille Besøg af Husligbeckett, der var ret godt tilfreds, og som sagde, at Søsteren havde været meget heldig og kom saa godt ud af det med Knipschildts.)

Længe varede det, før det blev afgjort, hvem der skulde have Slotshaven efter Becketts. Endelig viste det sig at være Skomager Hansen fra Virum, og saa snart det var afgjort, var Hansen ivrig efter at faa fat, hvilket førte til en Del Sammenstød med Becketts, der hurtigt saa sig gale paa ham og ikke havde nogen Lyst til at have ham og Sønnen gaaende i Haven, før de selv var flyttede.

Vort Lejemaal fornyedes med Gartner Hansen, der til at begynde med syntes at være en meget kurant Mand. Han lovede adskillige Forbedringer, der haardt tiltrængtes – om han nogensinde har tænkt sig at opfylde Løfterne, ved jeg ikke, men jeg var saa letsindig at tro ham paa hans Ord uden at faa noget skriftlig derfor. Til at begynde med gik alt saa nogenlunde. Konen havde i Virum et meget daarligt Rygte som Sladrekælling og saa utrolig muggen ud, men gjorde os ingen paaviselig Fortræd. Sønnerne (c 20 og c 18 Aar) lod ret flinke. En lille Pige, Karen, paa c 7 Aar var rigtig sød. En ældre Datter boede ikke hjemme, hun havde et Barn med en Virum-Bytyr, men blev om Sommeren gift med en anden.

Hansens beholdt den største af Udlejestuerne ("Soldaterstuen" som vi kaldte den, fra den Tid den var Samlingsstue for vaare Ingeniører); de lejede den ud i Sommer til en Direktør/Ingeniør ? Steenberg, som vi saa meget lidt til, da han og hans Kone kun boede der af og til, naar de var paa Fisketur. Selv beholdt vi alt det
 
     
 
 
Indhold   Start