< Forrige side
Side 48
Neste side >  
 
 
     
  Forhus, men det skulde Dyrhauge have igjen til næste Sommer, paa Lundquists første Sal, hvor den i Sommer afdøde, berygtede fhv. Redaktør af Middagsposten, Johs. Hansen, havde boet, med den Lejlighed kunde ikke bruges om Vinteren, paa Jægerhuset, hvor Enkefru Glærup og Familien Bang boede, men de vilde stadig blive der. "Furehus", Villaen i Pranges Have havde vi hørt at Prange havde faaet 800 Kr for i Sommer, saa det var kun som sidste Udvej, at vi forhørte om den – og næste Dag var Lejemaalet aftalt paa særdeles gode Betingelser for os, (720 Kr for halvandet Aar). Saa skulde vi altsaa alligevel komme til at bo i det Hus, som vi allerede i Aaret 1913 havde lejet; den Gang fik Prange selv Brug for Huset og brændte os af, da der kun var mundtlig Aftale! Nu var han og særlig Fru Prange saa meget des flinkere. Vi fik Lov at laane en hel Del Møbler, Gardiner o.s.v.

Først i Oktober (1916) flyttede vi saa ind i "Furehus". Peter Larsen og Hans var vore Flyttemænd og var meget flinke. To Dage i Træk varede den egentlige Flytning, men mindre Ting flyttede vi selv baade før og senere; endnu stod der mange Glas ovre i den gamle Lejlighed og Laboratoriet er urørt. Med Hansens har vi ikke vekslet saa meget som et Ord, siden Uger før Flytningen og vi haaber blot, at vi aldrig mer maa faa Berøringspunkter med dem.

Om vor tur til Arresø og Helges Bryllup har Julie allerede fortalt paa de følgende Sider (49-67).

Om efteraaret foregik det sørgelige og skammelige Salg af Dansk Vestindien. Vore Ministre, Brandes og Scavenius, løj for os, og vi fandt os i det. D 14' December var der Folkeafstemning om Salget; der blev Flertal for at sælge en Del af det Danske Rige. "- hver Plet vil jeg bære, som falder fra Danmarks Navn"; og vilde jeg end ikke, saa maatte jeg dog. Tør vi haabe, at Krigen, der har vækket saa (fortsettes sd. 69)
 
     
 
 
Indhold   Start