Moster Inge
 
  "På opfordring af min familie, har jeg her fortalt om min barndom
i Frederiksdal i 1920'erne og 30'erne"
 
er skrevet af Inge Jacobsen, november 1995
 
<< SIDE 2 >>
  Det hjalp lidt da vi kunne overtage de andre værelser. Der var et komfur i køkkenet og vi kunne hente alt det brænde vi skulle bruge i skoven. Min mor måtte bære det på sin ryg skønt min far gang på gang lovede hende at lave en vogn, men det blev aldrig til noget. Det var lidt nemmere om vinteren når isen kunne bære, så kunne vi køre det på kælken.  

Crone var som sagt
en meget gnaven person. Om sommeren måtte vi ikke gå forbi hans vinduer når de havde gæster. Så blev vi henvist til at tilbringe søndagen på "blegen". Men haven var meget stor dengang, den strakte sig helt ned til Fiskeriforeningen. Min far havde den fikse ide, at vi ikke måtte gå uden for haven om søndagen, så når vi så vores snit til det, stak vi jo af alligevel selv om vi fik klø når det blev opdaget.

Der var mange gamle frugttræer i haven. Bl.a. 3 store kirsebærtræer, med nogle dejlige sorte kirsebær og det fristede jo os børn, men vi havde fået meget strenge påbud om ikke at røre så meget som et nedfaldent kirsebær. Det kunne vi børn jo ikke overholde og når vi blev taget på fersk gerning af Crone, skældte han os ikke ud, derimod sladrede han til vores far, også selv om han vidste hvor mange klø vi fik. Han nøjedes jo ikke med at give os en over nakken, næh han gik ned ved kanalen og skar en pilekvist som han så tæskede os med.
Valborg og Henning Funck-Calsen
Tove og Lise Det var nu nok Tove og mig der fik flest, for jeg kan ikke huske, at Eigil og Lise var med til så mange gale streger som os og Birthe var jo for lille.

Jeg er aldrig
blevet klar over hvad Crone egentlig var af profession men jeg kan huske, at han døde ikke så mange år efter, at vi var flyttet ind og at der var en masse fine herrer med høje hatte til hans begravelse. Min fars familie var noget for sig. De boede nogle år i Strømhuset, på 1. sal ovenover familien Lundquist.

Min fars forhold
til sine forældre var ikke særligt godt. Han var den næstældste af en søskendeflok på seks hvoraf en søster var død under den spanske syge.

Hans mor var en meget fin dame og selv om vi boede så tæt på hinanden, besøgte de os aldrig. Det eneste jeg husker om hende var, når hun stod ude på sin lille altan og kontrollerede os igennem en kikkert, om vi så ordentiig ud i tøjet, og hun aldrig så meget som hilste på os. Hun døde da jeg var ca. 10 år men min far deltog ikke i begravelsen.