| |
Pinsefrokosten blev der også gjort meget ud af. Den fejrede vi gerne sammen med onkel Sidney, tante Signe og faster Tulle. Min far blev som sagt et helt andet menneske når han havde fået lidt at drikke. Han og onkel Sidney havde en yndlingsvise som de gav til bedste og jeg skal prøve om jeg kan huske den. Den blev ovenikøbet sunget pa svensk og den lød således:
Jag vill ut, jag vill ut
for at fiska i kväll
Jag vill ut for at fiska i kväll
Skulla jag sitte här
mens de andra fiskar der
Jag vii ut for at fiska i kväll
De havde begge to nogle gode stemmer og alene det, at min far kunne give sig til at synge var en stor begivenhed. De sang også en, som gik pa melodien "Hr. Peder kastede runer over spange", men den kan jeg ikke rigtig huske.
 |
I Frederikdal kom der jo mange mennesker om sommeren. De fleste kom med dampbådene fra Lyngby, hvor de var fyldt til randen med folk, der var endda påsat 2 slæbebåde som også var stopfulde.
Der var tre ishuse i Frederiksdal - så det var også en stor dag for dem men ellers drog folk til skovs eller til søen med deres skotøjsæsker, fyldt med mad, under armen. De fleste var iklædt deres stiveste puds men nar de drog hjem var glansen jo gået lidt af Sct. Gertrud, især mændene, for de havde som regel fået lidt for meget at drikke.
|
Sankt Hans aften blev også fejret med maner. Familien Otterstrøm lavede altid stort bål på Hjortholm, med en flot heks pa toppen og det trak altid mange mennesker til. Dengang nøjedes folk ikke bare med at stå og kigge på men sang også med på alle sangene. Senere hyggede de voksne sig med et godt stykke mad og en lille een og vi børn fik hver 10 øre til en is og vi fik lov til at være oppe lige sa længe vi ville.
Dengang i 20'erne og 30'erne sa verden jo helt anderledes ud end den gør i dag og det er jo nok svært at forestille sig hvordan det var, når det ikke er noget, man selv har oplevet. f.eks. var der aldrig noget der hed, at vi fejrede fødselsdag og vi fik heller ikke gaver. Derimod gik vores far, mærkeligt nok, højt op i at fejre julen. Lang tid i forvejen købte han store ark med kurve og kræmmerhuse, som skulle klippes ud og limes sammen.
Men det var kun betroet mig at være med til at klippe og klistre, de andre fik kun lov til at bukke hanke. Efterhånden som det blev færdigt, blev det hængt op i en snor under loftet og når han var i dårligt humør - eller vi larmede for meget, truede han os med at brænde det hele og så hylede vi i kor indtil mor sagde, at selvfølgelig gjorde han ikke det. |
 |
|
|
