Moster Inge
 
  "På opfordring af min familie, har jeg her fortalt om min barndom
i Frederiksdal i 1920'erne og 30'erne"
 
er skrevet af Inge Jacobsen, november 1995
 
<<

SIDE 5

>>
  Der var gået lidt af en skuespiller tabt i min onkel, bl.a. var han god til at parodiere folk og når han gav en parodi pa min faster Tulle når hun glad og trallende lørdag aften sejlede over til skrædderen og hun nogle timer efter kom tilbage fordi hun var blevet uvenner med ham - hvad der skete ret ofte - morede vi os meget over ham, skønt det nok ikke må have været særligt sjovt for hende.

Min mor og min tante trivedes også godt sammen og når der engang imellem var lidt højvande i kassen tog de med Hareskovbanen ind til Nørrebro og handlede stort ind hos slagteren. Så vidste vi at vi fik god mad et par dage, for da der oftest var smalhals var der jo ikke variationer i vores daglige kost. Menuen stod mest på medister, frikadeller eller hakkebøf der var noget af det billigste man kunne få. Hakket oksekød kostede kun 1 krone for 1 1/2 kg hos den døve slagter i Lyngby og 1 1/2 kilo rørt fars og medister kostede også kun 1 krone hos den billige slagter længere oppe i Hovedgaden.

Far og onkel Sidney holdt ogsa meget af at fiske. De havde en lille robåd og de kom da også tit hjem med fangst som bestod af aborrer eller gedder, så det gav jo også lidt afveksling i den daglige kost. Skønt både min far og onkel var gartnere og vi havde en stor have gjorde de aldrig noget ud af, at udnytte den til at dyrke grøntsager, hvad der jo nok kunne have hjulpet lidt på pengene i det daglige. Derimod havde vi en del frugttræer bl.a. de 3 store kirsebærtræer som altid bar enormt mange bær og da det var nogle dejlige sorte kirsebær, fandt de på at stå at sælge dem oppe ved vejen, hvor der jo gik mange mennesker forbi op til skoven.

Når det ikke gik stærkt nok med at få dem plukket ned blev vi børn sat til at sælge, hvad vi ikke kunne fordrage, men min far og onkel kravlede op og skar store grene af træerne, så gik det jo hurtigere med at plukke dem. Men det kunne ikke gå i længden og en skønne dag gik træeme ud og de måtte fældes allesammen.

Bagstrømmen Det værste var dog når de begyndte at sælge æbler som ikke var modne og når folk fandt ud af, at æblerne var både sure og hårde, blev de rasende og forlangte deres penge igen. Vi og vore kusiner kom godt ud af det med hinanden men det var nok Else, Tove og mig der brillerede mest når der skulle laves gale streger. Vi gik på blommeskud ovre på gartneriet. Vi klatrede i træer og gik igennem isen. Nede ved bagstrømmen, hvor slæbebådene lå om vinteren, sprang vi fra taget fra den ene til den anden båd og sommetider ramte vi ved siden af og faldt ned under bådene men heldigvis kunne vi svømme, så vi slap da levende fra det.