Moster Inge
 
  "På opfordring af min familie, har jeg her fortalt om min barndom
i Frederiksdal i 1920'erne og 30'erne"
 
er skrevet af Inge Jacobsen, november 1995
 
Tilbage <<

SIDE 6

Næste side >>
 
Frederiksdal kro Engang imellem gik det dog galt, som da Else faldt ned fra et højt træ og landede i en bunke pigtråd. Hun brækkede ikke noget men fik en lang flænge i benet så hun måtte på hospitalet og syes. Tove vovede sig engang ud på isen nede ved slusen og gik igennem men da vandet kun nåede hende til knæene, havde Else og jeg ikke spor lyst til at vade ud efter hende, hvad hun tog os meget fortrydeligt op.
Tove havde også engang fået en kjole af min mormor, som hun havde købt i Daels Varehus og som Tove ikke måtte bruge når vi rendte og legede. Vi havde på det tidspunkt "kartoffelferie" og da der hørte en forpagtergård til slottet hvor vi hjalp med at samle kartofler op, tog hun en dag - uden min mors vidende - kjolen på, men var så uheldig at komme for nær maskinen der fik fat i kjolen så den blev revet fuldstrendig i stykker. Forpagteren var så flink at give hende 10 kr. til en ny og da den kun havde kostet 5 kr. var det jo et lille plaster pa såret.

Engang kunne det ellers være gaet grueligt galt. Crone havde et barnebarn som hed Åse som Else og jeg gik i klasse med. Hun var mange gange hjemme hos sin farmor og farfar i weekenden og så fulgtes hun med os fra skole om fredagen og sommetider om vinteren når det var frost, skød vi gerne genvej over mosen.

Engang gik Åse gennem isen og sank dybt ned i mudderet og det var med nød og næppe at Else og jeg fik hevet hende op. Da vi ikke turde fortælle hendes farmor hvad der var sket, overtalte vi hende til at springe i kanalen nede ved slusen, da vandet ikke var frosset der, så hun kunne få skyllet mudderet af, hvorefter hun fortalte, at hun var faldet i et vandhul på marken men hendes farmor kunne ikke forstå, at hun kunne blive så våd af det.

Min tante tog sig som sagt ikke meget af sine børn og det gik dem da heller ikke så godt. Alle 3 giftede sig tidligt og Inger og Else døde i en ret ung alder.

I vores barndom så Frederiksdal lidt anderledes ud end den gør i dag. Der var mere hyggeligt bl.a. var der en gammel kro som var opført i 1881 og som lå ude ved vejen. Der hørte en gammel have til, med skydebane og keglebane og en stor gynge var hængt op mellem 2 bøgetræer. Da Frederiksdal var et yndet udflugtsmål, hvortil folk kom kørende i store hestevogne (der fandtes ikke mange biler dengang) eller kom sejlende fra Lyngby med Bådfarten var der altid meget liv om sommeren. Vi børn havde som sagt fået strenge ordrer om ikke at komme i Frederiksdal om søndagen men vi vidste jo, at vi kunne tjene lidt ved at være med til at rejse kegler, så vores mor så igennem fingre med, at vi gjorde det alligevel. Da vi fik 25 øre for hver gang der blev slået aIle ni om kongen og hele 2 kroner fast for at stå der hele søndagen, kunne det nemt blive til en tier som min mor fik de fleste af.