Fra Rasmus Otterström til Lasse Otterstrøm      
    FORORD
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Forord

De fleste mennesker interesserer sig for sine aner, men de færreste graver dybt og længe nok til at finde ud af mere end hvad oldeforældrene hed og hvornår de blev født. Mange navne er også vanskelige at følge, hedder man Jensen eller Hansen kan være vanskelig at finde sine rødder.

I min slægt har vi altid vidst at navnet Otterstrøm kom fra Sverige, men hvor og hvornår var i mange år uvist.

Min farfar, C.V. Otterstrøm, begynte allerede omkring 1920 at forske i slægten, mens han nedskrev "Moders erindringer". Blandt andet fik han sin farbror, Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm, til at fortælle om slægten, hvilket bl.a. danner grundlaget for disse sider.

Først da min farbror, Troels Otterstrøm, i en relativ ung alder begyndte at forske seriøst i slægten, faldt en del brikker på plads. Men også for Troels var det vanskelig at finde linjen tilbage til Sverige. I samarbejde med sin fætter, Per Henrik Rendsvig, lykkedes det dog til sidst.

Da jeg i 2006 arvede en række papkasser med gamle foto og notater fra Troels, fandt jeg også et næsten færdig manuskript til slægtens historie. Troels følte måske at slægtssagaen ikke var helt færdig, så dette havde han aldrig vist til resten af familien. Men for mig var det spænnende læsning og endelig fik jeg løsningen på spørgsmålet: Hvor stammer navnet Otterstrøm fra.

I tillæg fandt jeg mange spænnende detaljer om mine forfædre, og disse ønsker jeg at dele med resten af slægten, derfor har jeg nu lagt dem ud på internet.

Jeg har prøvet selv at fylde ud i de yngre generationer, men mangler stadig mange fakta. Den 8. og 9. generation er ikke på plads endnu - her må der indsamles data...

Oslo, oktober 2006
Henrik Otterstrøm