Rasmus Otterström 1730 – 1778      
  1. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
   
Rasmus fra Skåne
7-årskrigen
Rasmus dør
Indbofortegnelse
Bodelingen
Kirkebøgerne
Otterström-navnet
Kropsbygning
Rasmus-navnets senere brug
Epilog
Tekst i Word-format
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Rasmus fra Skåne

Den 20. maj 1752 lod en ung mand sig hverve som rytter for Det skånske rytterregiment. Han var en høj karl, 22 år gam­mel og endnu ugift. Til regimentsskriveren forklarede han, at han stammede fra Skåne og hvem der var hans forældre. Det var officeren ikke særligt interesseret i, for han skulle ikke længere bruge sit civile efternavn, han skulle hedde Otterström.

På den tid var det militære mandskabssystem under opbygning i Sverige som i Danmark med rytterdistrikter, hvor det blev pålagt bønderne at oprette ryttersteder og at udruste rytteren med hest og våben samt give ham en vis årlig løn og fri uniform. Til gengæld opnåede bønderne en skattelettelse. Rytterne boede i distriktet og fik stillet jordbrug (torp) til rådighed. En kreds af bønder gik sammen i en gruppe, et rusthåll, og sørgede for torpets oprettelse og de udrustningsgenstande, som rytteren skulle have. Men hvem der skulle være rytter, bestemte de højtstaende officerer.

I Ballingslöv ved Hassleholm var der 5 ryttersteder. De hørte til Sandby kompagni, som var på 125 mand. Den gruppe familier, som i de følgende år havde Rasmus og hans hest at tage vare på, havde rusthållsnummeret 16. Rytterstederne (torpene) var alle placeret sydvest for Ballingslöv ud i retning mod Kärlingberga, og efterhånden blev der opført huse af tømmer til rytterfami­lierne. Ingen af disse huse findes længere.

Da Rasmus kom i Kongens klæder, var det fredstid for Sverige, og bortset fra de årlige øvelser og mønstringer nu og da, har tjenesten neppe været byrdefuld, det var længe siden, de skånske ryttere havde været i virkelig aktion.

En rytter bar på den tid en uniform med blå frakke og kappe, gul vest og gule skindbukser. Han havde handsker med kraver af okselæder, støvler, og hans gehæng var lavet af okselæder med messingbeslag. Hans våben bestod af karabin og pistoler, de var af ny model, beslået med messing. Hesten bar udover remtøj og saddel et pragtfuldt saddeldækken af gult klæde med gule og blå kamelhårssnore samt det skånske våbentegn. En ryttertrup til hest var sandelig et stateligt syn.

Omkring 1755 giftede Rasmus sig med Nilla Kirstina Jacobsdotter, og de fik deres første barn, drengen Åke (dansk Aage) i 1757 (han b1ev født i Kristianstad).