|
| |
Børn af Sophie Cecilie Otterstrøm og Arnold Møller
1:
Peter Ahrent Møller, 1898-1898
Født 24. juni 1898 i Faaborg, død 22. september 1898
|
Børn af Ahrent Emanuel Otterstrøm og Caroline Sophie Aagaard
1:
Tøger Otterstrøm, 1902-1967
Født 12. august 1902 i Christians Sogn i København, død oktober 1967
Ingeniør
Gift 26. marts 1929 i Roskilde med Alice Hjort
Uddannet som maskiningeniør ved Københavns Maskinteknikum med afgangseksamen i 1925.
Rejste herefter til Canada, hvor han reparerede landbrugsmaskiner, holdt brandvagt i et skovområde og kørte taxakørsel i Quebec med licens i 1927. Tilbage i Danmark fik han ansættelse hos F.L.Smidt i København Herfra rejste han med familie (Alice, Dorte og Erik) til Sydafrika som projektchef for at opføre en cementfabrik. Dernæst rejste han med familie til England, også til en cementfabrik. Tilbage til Danmark for en kortere periode, så til Brasilien med familie for at opføre en cementfabrik langt ude på landet. Hjemme i Danmark igen i 1938 hos F.L.Smidt blev han med familie etableret i et hus i Søllerød. Dernæst tog han alene til et projekt i Bulgarien og efter dette til projekt i Frankrig. Da Danmark blev besat af tyskerne 9. april 1940, var han stadig i Frankrig, der også blev besat af tyskerne. Hans familie flyttede så til en lejlighed i København. Han kom så med meget besvær hjem i 1942. I 1949, efter familien var flyttet til et hus i Sorgenfri, blev han gennem F.L.Smidt ansat som teknisk chef på cementfabrikken Rørdal ved Ålborg, hvor han var til sin død i 1967.
2 børn: Dorte Otterstrøm (1930) og Erik Hjort Otterstrøm (1931)
2:
Knud Otterstrøm, 1903-1979
Født 21. oktober 1903 i Christians Sogn i København, død 10. maj 1979
Cand.polyt., vandbygningsdirektør
Gift 15. december 1934 i Funchal på Madeira med Magrethe Hakon Jørgensen, datter af politiinspektør Hakon Jørgensen og hustru Ellen Maggy Tscherning, død 26. oktober 1961 i København.
Gift anden gang 10. oktober 1962 med Tine Bakker, der er født 5. oktober 1910 som datter af kommandør Bakker og hustru Alberdina Jutte.
Knud Otterstrøm tog studentereksamen 1922 og afsluttede ingeniøruddannelsen på Danmarks Tekniske Højskole 1928. Han var 1928-29 ansat ved Højgård & Schultz og 1929-30 ved Kampmann, Kierulff & Saxild i Tyrkiet. Fra 1931 til 1942 var han ved Højgård & Schultz i Portugal. Fra april 1942 ansat i vandbygningsdirektoratet.
1 barn: Per Otterstrøm (1936)
3:
Eli Otterstrøm, 1904
Født 3. oktober 1904 i Sct. Jakobs sogn i København, død 1. januar 1987 på Roede Plejehjem
Gift på Hirsholmene 5.juli 1930 med Niels Horsbøl Petersen, født 13. oktober 1905 i Bode-Ørsted som søn af lærer H.P. Petersen og Sigrid Horsbøl.
Eli Otterstrøm fik folkeskoleuddannelse og havde senere flere højskoleophold. Exfter giftermålet var hun hjemmegående husmoder.
Niels Horsbøl Petersen tog studentereksamen i Hjørring og tog lærereksamen fra Tønder Seminarium. Han virkede derefter som lærer i København og havde sløjd som speciale.
1 barn: Jørgen Horsbøl (1931).
|
Børn af Mette Marie Elisabeth Otterstrøm og Niels Hansen Rasmussen
1:
Bent Thyrsted Rasmussen, 1896-19
Født 20. april 1896 på Frederiksberg, død
Gift 5. juni 1948 i Slagelse med Anne Margrethe Jensen, der er født 7. juli 1915 i Slagelse som datter af telefonformand Anders Frederik Jensen og hustru Christine Cecilie Andreasen.
Bent Tyrsted Rasmussen tog studentereksamen fra Stenhus Kostskole 1915 og var medhjælper samme sted 1922-26. Han var 1931-39 hønseriejer. Den 11. oktober 1946 blev han hjælpepræst for Gørlev-Bakkendrup og ordineredes 13. oktober 1946 i Københavns Domkirke. Efter at have været sognepræst i Visby, 1966 til Endelave virkede her til 1969. I 1923 fik han udgivet en spejderkogebog og 1927 "I Gerning og Sandhed" samt i 1960 Sønderjysk Årbog, om krigsfangelejres oprindelse.
1 barn: Jes Anders Rasmussen (1949).
2:
Inger Tyrsted Rasmussen, 1900-19
Født 18. marts 1900 i København, død
3:
Else Tyrsted Rasmussen, 1904-19
Født 20. april 1904 på Frederiksberg, død
Gift 12. september 1926 i St. Marcus Kirke med Niels Enevold Erik Toft; født 8. september 1898 i Degnbol i Sdr. Lem sogn som søn af gårdejer og kirkeværge Jens Toft og hustru Kirstine Sehmidt, og han døde 20. december 1973 i Sdr. Lem.
7 børn: Jens Tyrsted Toft (1927), Marie Otterstrøm Toft (1929), Niels Holger Toft (1933), Kirsten Schmidt Toft (1935), Agnete Elisabeth Toft (1935), Ellen Birgitte Toft (1938) og Aase Vibeke Toft (1945).
4:
Povl Tyrsted Rasmussen, 1905-19
Født 16. september 1905 på Frederiksberg
Gift 28. november 1930 i Kølstrup med Ingeborg Petrine Knudsen, født 23. januar 1906 i Kølstrup sogn som datter af postbud Niels Knudsen og hustru Ane Petersen.
Poul Tyrsted Rasmussen fik privat undervisning hos frk. Pfeil i København 3 år og fik derefter privat undervisning hos fru Høgsbro, Fasangaarden, på Frederiksberg, hvorefter han kom på gymnasiet. Efter at være gået ud af skolen tjente han 1 1/2 aar på en gård ved Køge og var derefter paa Skibelund Efterskole, hvorefter han i 1922 fik plads på Madebjerggaard i Besser på Samsø. I 1923 blev han fodermester på Hundslev Toftegaard og var 1924-25 elev på Vallekilde Højskole, hvorefter han fra maj til november 1925 tjente hos Knud Bentsen i Siddinge. Derefter var han enekarl på en gård i Glostrup til november 1925 og besøgte 1926-27 Korrinth Landbrugsskole. Derefter var han på en cykeltur til Sydeuropa, bl.a. til Sydfrankrig og Italien, og derefter var han hos farbroderen paa Rosengaarden til maj 1928, da han begyndte som forkarl i Rynkeby, hvor han var til januar 1929. Efter et udvidet kursus på Korinth Landbrugsskole blev han bestyrer paa Egebjerg Teglgaard ved Horsens og var her til august 1929, hvorefter han overtog driften af Rosengaarden efter farbroderen. I 1934 brændte bygningerne og nye opførtes. Poul Tyrsted Rasmussen var i 1940'erne medlem af skolekommissionen. Han har nedskrevet sine erindringer (3 bind).
4 børn: Inge Tyrsted (1931), Vagn Tyrsted (1935), Kirsten Tyrsted (1938) og Karen Tyrsted (1944).
5
:
Per Henrik Tyrsted Rasmussen (Per Henrik Rendsvig), 1911-19
Født 24. maj 1911 på Rosengaarden i Kølstrup, Fyn, død
Gift 21. maj 1942 i Ordrup Kirke med Vibeke Schroll, født 7. januar 1912 i Sct. Hans sogn i Odense som datter af læge Gustav Frederik Schroll og hustru Johanne Elisabeth Gøtzsche.
Per Henrik Tyrsted Randsvig tog studentereksamen fra Østersøgades Gymnasium 1928 og dimmiteredes som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole 1935. Han var ansat ved Københavns belysningsvæsen 1935, var 1935-37 ved DSB og derefter 1937-38 ved Christiani & Nielsen, Argentina. Derefter var han 1941-42 ved Chr. Ostenfeld og kom i oktober 1942 til stadsingeniørens direktorat, hvor han var til 1975, fra 1970 som afdelingsingeniør. Han var 1975-80 ved Hovedstadsrådets Forvaltning. Han var teknisk sagkyndig for planlægningsudvalget for Københavnsegnens Spildevandsafledning 1952-66 og for Statens Vandløbsudvalgs Underudvalg for Sjælland 1962-70. Han var medlem af styrelsen for Københavns kommunes ingeniørforbund 1963-70 og af DIF's spildevandskomiteé 1947-75. Han var desuden deltager i Teknisk Hjælp for Ubemidlede 1940-72. Han har faaet publiceret en del faglige artikler og har desuden skrevet artikler i Fynske Aarbøger 1979 og 83.
Per Henrik havde et nært samarbeide med Troels Otterstrøm i arbejdet med slægtens historie.
Vibeke Schroll tog studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium 1930 og blev cand.mag. 1938. Hun blev timelærer ved Tønder Statsskole 1. januar 1939 og adjunkt samme sted 1. august 1939. Fra 1940 til 1946 var hun ved Christianhavns Gymnasium og var 1944-54 lærer ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Blev derefter adjunkt ved Falkonergaardens Gymnasium og var lektor samme sted 1956-1979. Hun var tillige medhjælper ved gymnastikinspektoratet i Københavns amt og Frederiksborg amt 1950-53, faglig medhjælper hos undervisningsdirektoratet for gymnastik 1957-63, censor ved lærereksamen 1950-58 og ved Danmarks Højskole for Legemensøvelser 1958-64. Tillige var hun 1942-44 medlem af bestyrelsen for danske gymnasielærerforening og af tysk lærerforening 1943-46 m.m. Hun har været medredaktør af Tidsskrift for Legemesøvelser.
2 børn: Jørgen Ebbe Rendsvig (1945) og Morten Verner Rendsvig (1951).
6
:
Helle Tyrsted Rasmussen (Helle Gotved), 1912-2006
Født 23.10.1912 i Sct. Markus sogn på Frederiksberg, død 19. juni 2006 i sit hjem på Frederiksberg.
Gift 25. juni 1932 med gymnastiklærer, tegner Aage Gravgaard Andersen., født 30.5.1900 i København., død 17.9.1963 i København, søn af frugthandler Simon Peter Thorvald Andersen og Jensine Jensen.
Helle Tyrsted Rasmussen gik på Nørre Gymnasium og var 1929-30 elev på Tønder Seminarium. Hun blev examineret gymnastiklærerinde fra statens Gymnastikinstitut 1932 og overtog samme år ledelsen af Gymnastikhuset sammen med ægtefællen. Efter hans død blev hun eneleder. Hun har haft årlige studieophold paa Medau Skolen i Coburg, Tyskland 1952-60 og afholdelse af internationale lærerkurser fra 1956. Hun åbnede egen lærerskoie (Godtved-lærere), afspænding og bevægelse 1958 til 1979. Fra 1966 havde hun faste udsendelser i radioen (Ha'det bedre). Hun var 1964-78 formand for den danske afdeling af Helse og Arbete. Hun har faaet udgivet en række faglige værker og fik 1982 tildelt PH-prisen samt samme år Gerlev-prisen. Aage Gotved var tegner og gymnastikpædagog. Han drev sammen med hustruen Gymnastikhuset indtil sin død. Gymnastikhuset blev 1984 ændret til en selvejende institution med navnet "Godtvedskolen".
Børn: Else Gotved (1933), Ole Gotved (1935), Arne Gotved (1938), Uffe Gotved (1941), Signe Gotved (1944).
Der stod gymnastik skrevet over HGs vugge. Hendes fader var N.H. Rasmussen, der i 1884 indførte svenskeren P.H. Lings gymnastik i Danmark. I 1898 byggede han sit eget gymnastikhus på Vodroffsvej med det mål at bringe den svenske gymnastik til hovedstaden. Her blev HG født, og Gymnastikhuset har været rammen om hendes lange liv. Familien boede på anden sal, og hun kunne derfor som lille pige sidde på balkonen og se sin fader undervise i gymnastik, og om søndagen legede hun og hendes søskende i salen. Da faderen døde i 1924, overtog moderen ledelsen af Gymnastikhuset.
Allerede som fireårig begyndte HG sin skolegang. Sammen med sin ældre broder og to andre børn blev hun undervist privat af Kirsten Høgsbro i Fasangården i Frbg. Have. Da hun fyldte otte, begyndte hun i “rigtig” skole i 5. klasse. Efter endt skolegang sendte moderen hende den klassiske vej gennem en ung piges uddannelse. Hun kom i huset, på efterskole og på husholdningsskole, hvorefter hun begyndte på Tønder Seminarium i 1929. Da HG var ti år gammel, blev Aage G. ansat som lærer i Gymnastikhuset, og hun kunne ikke ane, at han engang ville blive hendes mand. Men sådan gik det, og uddannelsen blev derfor ikke færdiggjort. Efter forlovelsen skulle hun lære at føre hus. Men det blev også til et års uddannelse på Statens Gymnastikinstitut 1932. Dagen efter den afsluttende eksamen blev HG og Aage G. gift, og ved sæsonstarten i efteråret var det dem, der stod som ledere af Gymnastikhuset. For HG fulgte travle år med undervisning, fem børnefødsler og en evig jagt på videre uddannelse. Hun følte ikke, at hun vidste nok. Især ville hun gerne lære at bruge musik til gymnastikken, som hun havde set den tyske gymnastikpædagog H. Medau gøre det ved en opvisning i Kbh. i 1936, men først i 1952 lykkedes det hende at komme på skole hos Medau i Tyskland. Her lærte hun to somre i træk at sætte musik og bevægelse sammen i en harmonisk, æstetisk helhed. Kurset fik hende også til at indse, at de gymnastiksystemer, hun hidtil havde undervist efter, ikke slog til. Medaus totalbevægelse blev en del af hendes gymnastikprogram fremover. Hun tog hjem og kasserede alle sine timesedler og begyndte forfra. Og hermed introducerede hun den gymnastik, hun senere blev landskendt for.
Da HG fyldte 40, fik hun et skrivebord. Hun begyndte straks at bruge det flittigt som underlag for artikler, foredrag og bøger. I 1954 var hun med til at stifte foreningen Helse og Arbete, en tværfaglig, nordisk forening til bekæmpelse af belastningsskader. Initiativtageren var den norske neurolog H. Seyffarth, der i slutningen af 1940’erne havde skrevet flere artikler, hvor han kritiserede gymnastikken. Øvelserne var for konstruerede. Det vigtige var at tage udgangspunkt i de naturlige bevægelser og lære voksne de enkle øvelser, som børn behersker: at ligge, sidde, gå og stå, bruge musklerne uden unødig spænding, spænde af og ikke mindst trække vejret rigtigt. I Helse og Arbete, hvor HG var formand for den danske afdeling 1964-78, traf hun læger, fysioterapeuter, afspændingspædagoger og andre gymnastiklærere, og her mødte hun forståelse for sine nye tanker om gymnastik. I samarbejde med de mennesker, der stod bag foreningen, udviklede hun det, der i dag går under navnet Gotvedgymnastik. Formålet var ikke så meget at frembringe dygtige gymnaster, som det var at få ganske almindelige mennesker til at bruge deres krop hensigtsmæssigt og øge deres velbefindende. Det gjaldt i arbejdsstillinger, i påklædningen og i seksuallivet. HG tog fat i fødder med knyster, dårlige rygge og slappe bækkenbunde, viste i sin praksis og beskrev i sine bøger, hvordan det hele kan trænes op igen med hensigtsmæssige øvelser. I årevis lagde hun pres på strømpefabrikken Nærum-nylon for at få den til at producere buksestrømpen som afløser for korset og hofteholdere, der skulle holde strømperne oppe, og det lykkedes i 1954. Samme år udkom hendes første bog: Ha’ det godt. Den blev den første i en lang række af bøger, der alle tager udgangspunkt i menneskekroppens funktioner. Mest omtalt blev bogen Muskler og orgasme fra 1980. Bøgerne blev hurtigt kendt, bl.a. fordi HG fra 1966 og de følgende 26 år havde et fast radioprogram hver lørdag morgen Ha’ det bedre. Her tog hun et nyt emne op hver uge og kom således kroppen igennem. Men det var ikke kun i radioen, i gymnastiktimerne og i bøger, at hun gav sin viden videre. Allerede i 1958 oprettede hun en toårig uddannelse i Gotvedgymnastik, og hun afholdt hvert år kurser for delingsførere, skolelærere, fysioterapeuter og afspændingspædagoger, der kom til hendes Gymnastikhus i stadigt større tal.
Da hendes mand døde i 1963, besluttede HG at føre Gymnastikhuset videre alene, og først i 1984 trak hun sig tilbage og overlod roret til to af husets lærere, Lizzi Jørgensen og svigerdatteren Inge G. Men hun forlod ikke skrivebordet. Hun har udgivet to bind erindringer Barn i Gymnastikhuset, 1992, og Mit livs gymnastikhistorie, 1995, og skrevet øvelsesbogen Det er din krop, baseret på et tv-program, som hun i 1993 lavede sammen med skuespilleren •Anne Marie Helger. HG fik i anledning af sin 70-års fødselsdag i 1982 både PH-Prisen og Gerlevprisen. I 1987 blev hun ridder af Dannebrogordenen.
(Klara Aalbæk Korsgaard, Dansk kvindebiografisk leksikon)
|
Børn af Andreas Nicolai Otterstrøm og Eli Helweg
1:
Gudrun Helweg Otterstrøm (Gutte), 1907-2003
Født 30. april 1907 på Frederiksberg, død marts 2003
Gift 27. december 1929 i Sønderborg med Dines Skafte Jespersen, født 29. januar 1905 i Saksild, død 5 december 1988; søn af lærer Jensenius Jespersen og Hansine Mathilde Skafte.
Gudrun Helweg Otterstrøm læste 4 år på Tønder Seminarium og tog lærereksamen i 1928. Hun virkede en årrække som vævelærerinde i Københavns Kommunaie Aftensskole. Hun fik 1939 og 1948 samt 1979 udgivet vævebøger. Dines Skafte Jespersen tog realeksamen og var derefter 1 år på landet, hvorefter han var 1 år på Ask Forberedelsesskole. Derefter læste han på Tønder Seminarium, og efter at være blevet dimitteret som lærer havde han forskellige vikariater, som han har beskrevet i erindringsbogen "Født på en søndag for mange år siden". Han var ansat ved Københavns Skolevæsen, blev skoleinspektør 1955 og virkede som sådan til pensioneringen 1973. Han var forfatter tit en mængde børnebøger m.m. og har desuden skrevet erindringsbogen om Hirsholmene "Himmel og hav og en ø" samt "Omvej til København".
5 børn: Birgit Skafte Jespersen (1930), Per Skafte Jespersen (1933), Ole Skafte Jespersen (1933), Hanne Skafte Jespersen (1939) og Jacob Skafte Jespersen (1948).
2:
Erling Helweg Otterstrøm, 1911
Født 6. oktober 1911 i Kerteminde, død 10. december 1911
|
Børn af Christian Erasmi Otterstrøm og Agnete Holck
1:
Grete Otterstrøm, 1915-1934
Født 28. december 1915 i Aalborg, død 15. november 1934 i Bregning
Grete var udviklingshæmmed og opholdt sig ved sin død på Den Kellerske Anstalt i Bregning. Ingen børn
|
Børn af Carl Vilhelm Otterstrøm og Julie Haar
1:
Vagn Erasmi Haar Otterstrøm, 1915-1976
Født 15. maj 1915 i Frederiksdal, død 23. juli 1976 i Sorgenfri. Begravet på Lyngby kirkegård.
Cand.polit.
Gift
4. februar 1950, på Lyngby rådhus, med Tove Henny Funck Carlsen, født 7. december 1920 i København, død 23. januar 1982 i Virum, datter af Henning Funck Carlsen (1884-1961) og Thyra Valborg Petersen (1900-1957).
3 børn: Inge-Lise Otterstrøm (1943; adopteret, født Jacobsen i Toves første ægteskab), Henrik Otterstrøm (1951) og Ulla Otterstrøm (1954).
Vagn blev student fra Lyngby Statsskole 1933, cand.polit. 1942. Ansat ved Prisdirektoratet fra 1942, sekretær 1944, fuldmægtig 1949. I Monopoltilsynet fra 1955, ekspedisjonssekretær fra 1959.
Mangeårigt medlem af ledelsen i Socialistiske Økonomers Forening og deltager i udarbejdelsen af industriafsnittet i "Fremtidens Danmark" (socialdemokratisk program). Medarbejder ved Helge Andersens bog "Hvem ejer Danmark" (Fremad, 1966). Ivrig frimærkesamler, dansk mester i filateli to gange.
Vagn tog sit eget liv 23. juli 1976.
2:
Asger Haar Otterstrøm, 1917-1982
Født 11. januar 1917 i Frederiksdal, død 14. marts 1982 i Bagsværd.
Arkitekt.
Gift 1. gang 29. september 1939 i Tranbjerg med Gudrun Engberg Petersen, født 30. januar 1918.
2 børn: Kirsten Otterstrøm (1941) og Leif Otterstrøm (1945).
Studentereksamen fra Lyngby Statsskole 1934. Han kom i lære som murer og blev udlært 1939, og efter at have taget konstruktøreksamen var han lærer ved håndværkerskolen i Hadsten. Han afsluttede arkitektuddannelse fra akademiet 1945 og arbejdede på forskellige tegnestuer, bl.a. hos Thomas Havning samt 1947 på en tegnestue i Rotterdam. Fra 1950 til 1976 var han ansat hos Arne Poulsen, Lyngby, og derefter arbejdede han som selvstændig konsulent indenfor byggebranchen til 1982. Som ganske ung blev han aktivt medlem i Folkemusikskolen, og i en årrække var han medlem af herrekoret Del Canto.
Gift 2. gang 15. maj 1948 i Udby med Gemma Sofie Henriksen, født 4. april 1926.
4 børn: Lars Otterstrøm (1949), Erik Otterstrøm (1951), Steen Otterstrøm (1960) og Jørgen Otterstrøm (1962).
Gemma fikk folkeskoleuddannelse og havde senere et ophold på Vallekilde Højskole. I 1947 bestod hun præliminæreksamen fra et privat kursus i København. Hun var aktiv indenfor leierforeningen og var desuden deltager i forældrerådsarbejde samt i flere år aktiv indenfor FDF og leder af studiekredse.
3:
Frode Haar Otterstrøm, 1920-1990
Født 17. august 1920 i Frederiksdal, død 15. oktober 1990 på Næstved sygehus.
Ingeniør, cand.polyt.
Gift 26. juni 1948 i Skive med Inger Catrine Bonefeld Schmidt, født 31. december 1927; datter af forretningsfører Mads Hansen Schmidt og Louise Bonefeldt.
2 børn: Bo Otterstrøm (1951) og Tine Otterstrøm (1955).
Student Lyngby Statsskole 1939, cand.polyt. 1945, 1945 hos I. Krüger As, 1946 hos stad- og havneingeniløren i Haderslev, 1950 ved Skanderborg Amts Vejvæsen, fra 1951 afdelingsingeniør ved Vordingborg Kommune. Han var derefter stadsingeniør i Vordingborg til 1980 og afdelingsingeniør til 1986.
Han var i en årrække medlem af Dansk Ingeniørforenings Forbundsråd, 1961-63 formand for Vordingborg Brugsforening og 1958-89 medlem af bestyrelsen for Vordingborg Radikale Venstre.
Inger tog realeksamen i Skive 1945 og var 1946-47 på Askov Højskole, derefter var hun husassistent i Oslo 1947. Hun var ca. 1960-70 medlem af og senere formand for Dansk Kvindesamfund i Vordingborg, blev ca. 1966 melem af Vordingborg Menighedsråd og formand 1972-89. I 1970 blev hun valgt som det Radikale Venstres medlem af Vordingborg Byråd og havde sæde her til 1985.
4:
Troels Haar Otterstrøm,1924-1992
Født 23. juni 1924 i Frederiksdal, død 1992 på Orø.
Skolemand
Gift 9. maj 1951 i Harlev med Karen Kirstine Christensen, født i Aarhus 7. august 1926. Forældre: præstegårdsforpagter Svend Trøst Christensen og Gerda Nielsen.
3 børn: Ellen Birgitte Otterstrøm (1955), Bodil Otterstrøm (1956) og Henning Otterstrøm (1960).
Læreår i København som elektromekaniker. student 1948 fra Rønde Kursus. Teologisk kandidat, København, 1955. Højskolelærer, Uldum og Ask indtil 1958, da han blev fængselslærer i Nyborg. 1967 undervisningsleder ved Statsfængslet i Horsens. Forstander 1972-75 for Nørgaards Høskole i Bjerringbro. Derefter overlærer ved Dansk Flygtningehjælp i Roskilde. Fra 1978 overlærer ved Skibbyhøj Ungdomshjem i Skibby. Pensioneret 1. juli 1984.
Karen blev student ved Aarhus Akademi 1948. Kontoruddannet. Ansat ved Nørgaards Højskole 1972-75; ved Dansk Flygtningehjælp 1975-78; ved skole- og behandlingshjemmet Orøstrand 1978-86. |
| |
|
|
|
|
|
|
