4. generation i Danmark      
  5. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
  5. generation
   
Børn af Cathinca Marie
Børn af Hans Jørgen
Børn af Henrik Johan
Børn af Francisca Augusta
Børn af Christian
Børn af Marinus
Børn af Emma
Børn af Carl Erasmi
Børn af Cornelia
5. generation i Sverige
Tekst i Word-format
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
    Andre Otterstrøm'er
 

Børn af Carl Erasmi og Sophie Otterstrøm

1:
Sophie Cecilie Otterstrøm, 1868 - 1929

Født 30. september 1868 i Uth, død 13. november 1929 i København (begr. Roskilde)
Sygeplejerske, oldfrue

Gift 29. oktober 1897 i København (borgerlig vielse) med Arnold Møller, født 4. marts 1869 i Køge, død 28. september 1924 i København; søn af amtsvejinspektør Christian Arnold Møller og Caroline Vilhemine Stenholm. Separeret 1902, skilt 1906. (Arnold Møller blev gift igen i 1906 med cand. phil. Marie Louise Muller, født 26. ju1i 1875 i København; forældre: rektor Sigurd Hjort Muller og Marie Louise Blering).

1 barn:
Peter Ahrent Møller (1898).

Cecilie Otterstrøm var før sit ægteskab dels lærerinde, dels sygeplejerske ved Kommunehospitalet i København. Efter separationen var hun igen sygep1ejerske indtil 1908, da hun blev oldfrueassistent ved Boserup sanatorium ved Roskilde. I 1924 blev hun forflyttet ti1 regnskabsarbejde ved Sct. Hans hospital. Afsked 1926. De sidste 3 år levede hun i Roskilde.

Hun foretog i sit otium rejser, som ikke dengang var almindelige for enlige kvinder: flyvetur til Hamborg 1928 og rejse til Ægypten 1929.

Arnold Møller var student 1886 fra Roskilde. 1896 afsluttede han det medicinske studlum, og efter en kandidatperiode ved Kommunehospitalet i København var han praktiserende læge i Faaborg 1897-1900. Han vendte da tilbage tll København, hvor han virkede som almentpraktiserende læge til 1907. I 1908 var han pa studierejse 1 Tyskland og Schweitz, og efter hjemkomsten var han fra 1909 tll sin død i 1924 praktiserende læge i København med speciale i mave- og tarmsygdomme.

Formand for Studentersamfundet 1905-06.
Han stod uden for trossamfundene.


2:
Ahrent Emanuel Otterstrøm, 1870 – 1958

Født 5. november 1870 i Uth, død 30. april 1958 i Værløse

Gift 26. oktober 1901 i København (Frue) med Caroline Sophie Aagaard, født 3. februar 1880 i København, død 1942; forældre: vekselerer Thor Christian Aagaard og Marie Magdalene Zeuthen.

3 børn:
Thøger Otterstrøm (1902), Knud Otterstrøm (1903) og Eli Otterstrøm (1904).

Efter alm. forberedelseseksamen i 1889 blev Ahrent Otterstrøm forstkandidat i 1893. Han valgte lærergerningen: Gregersens realskole, København, 1895; Brockske handelsskole 1899; blindeinstituttet 1903. I 1912 blev han l ærer, senere adjunkt i Kolding. Ved genforeningen kom han til Tønder som seminarielærer. Afsked 1937.

Sophie Otterstrøm var lærerinde 1900-1920 ved forskellige private skoler. I 1920 kom hun også til Tønder seminarium som lærer, senere inspektrice.

Ahrent Otterstrøm skriver i 1930 om sig selv (i Tønder seminariums elevblad):
Mine barnesko trådte jeg forskelllge steder, alt eftersom min far, der var præst, blev forflyttet. Men hvor vi end boede, fulgte der altid en eller anden privatlærerinde med - med eller uden præliminæreksamen -, som lærte mig lange remser og efter evne forbitrede min tilværelse...

Da jeg blev så stor, at selv en lærerinde med præliminæreksamen ikke kunne lære mig flere uregelæssige verber, blev jeg sendt fra Samsø til Aarhus latinskole. Det var en stor og afgjort ubehagelig overgang. Jeg havde, -som det dengang var skik og brug-, ikke gået i skole med landsbyens børn, og nu blev jeg puttet ind i en klasse drenge, som var helt anderledes end jeg selv - og som næsten alle kunne banke mig...

I øvrigt var jeg noget af en vildmand, kammerat med alle landets og vandets dyr. Piger så jeg ned på, var også lidt bange for dem lige siden den dag, postens Abelone kyssede mig; med tvang i vores egen have. Jeg elskede at gå med leen sammen med tungt arbejdende mænd og at snakke på grøftekanten efter aftengrøden, - men ved høstgildet sad jeg i en krog og hørte på musikken, genert og ensom. Min kæreste læsning i den tid var de islandske sagaer, i dem var der plads for min egen fantasi og intet generende vrøvl om kærlighed.

Efter et år i Lollands skove, der gjorde mig til en sikker skytte, kom jeg til Landbohøjskolen i København. Det morede mig egentlig ikke, jeg sled hårdt i det. Mine nye kammerater sagde, jeg var storsnudet, og de havde vist ikke helt uret. Mine venner fandt jeg mest ved gymnastik og idræt, det bragte mig også til Vallekilde højskole, hvis forstander, Ernst Trier, gay mig helt nye tanker om livet og dets formål.

Jeg ville være lærer, foreløbig i gymnastik, og jeg tog kun min eksamen som forstkandidat for ikke at l øbe fra et arbejde på halvvejen. I begyndelsen havde jeg spredte timer, hovedsagelig med voksne elever, tjente kun lidt, men brugte mindre, så jeg blev ejer af en cykel og senere en udrangeret skibsjolle med to små master, der lærte mig alle danske + nogle svenske farvande at kende. Jeg gennemgik forskellige kursus, brækkede et ben ved fodbold og nogle ribben ved gymnastik, og først da jeg var over de 30 år, faldt der nogenlunde ro over mig. - Jeg blev gift, arbejdede om formiddagen ved de Brockske handelsskoler og om eftermiddagen på det kongelige blindeinstitut, et halvt år var jeg redaktør af et lille københavnsk dagblad, men det store og alt for spredte arbejde sled på mit helbred, og vi flyttede til mit fødeland Jylland, hvor jeg blev adjunkt ved gymnasiet i Kolding og kom under sunde og gode forhold.


Andre af Ahrent Otterstrøms erindringer findes i bogen: Der spindes en ende; udgivet af Dines Skafte Jespersen.



3:
Mette Marie Elisabeth Otterstrøm, 1873 - 1969

Født 2. marts 1873 i Hvilsted, død 9. februar 1969 pa Frederiksberg

Gift 18. marts 1895 i Tyrsted med Niels Hansen (N.H.) Rasmussen, født 27. september 1854 i Birkende, død 1. august 1924 på Frederiksberg; forældre: gårdejer Rasmus Rasmussen og Susanne Lauritzen.

6 børn: Bent Thyrsted Rasmussen (1896), Inger Tyrsted Rasmussen (1900), Else Tyrsted Rasmussen (1904), Povl Tyrsted Rasmussen (1905), Per Henrik Tyrsted Rasmussen (Per Henrik Rendsvig) (1911) og Helle Tyrsted Rasmussen (Helle Gotved) (1912).

Marie Rasmussen blev 95 ar gammel -på nær 1 maned. I den lange enkestand pa 45 ar boede hun i Gymnastlkhuset, indtil svagelighed bevirkede, at hun matte tage ophold pa hvilehjemmet Sarepta på Frederiksberg.

N.H. Rasmussen, gymnastikdirektør, filantrop
Præliminæreksamen 1871, optaget pa polyteknisk læreanstalt, cand. polyt 1880. Gymnastikleder, Vallekilde højskole, 1883 Gymnastikuddannelse i Stockholm 1885-87. Indførte den Lingske gymnastik i Danmark og opførte 1898 "Gymnastikhuset" på Vodroffsvej (ark. P.V. Jensen Klindt). Efter hans død i 1924 drev Marie Rasmussen Gymnastikhuset videre indtil 1932, hvor det blev overtaget af svigersønnen Aage Gotved og Helle Gotved.

De sidste år af N.H. Rasmussens liv var for en stor del viet et omfattende og pa sin vis enestaende nationalt arbejde. I de første år af den første verdenskrig organiserede han og ledede med stor dygtighed et omfattende hjæ1pearbejde for sønderjyske krigsfanger i lejre i England, Frankrig og Rusland.

N.H. Rasmussens foregangsarbejder bar præget af hans idealisme, hans praktisk betonede intel1igens og hans betydelige organisationsevne. Han var ikke særlig veltalende, og hans væsen var ikke uden kanter, men karakterens redellghed og rankhed prægede hans fremtræden og indgød tillid og sympati.*


4:
Andreas Nicolai Otterstrøm, 1875 – 1938

Født 16 juni 1875 i Hvilsted, død 2. marts 1938 i København (begr. Solbjerg)
Biolog, skolemand,

Gift 6. oktober 1905, Frederiksberg, med Eli Helweg, født 18. maj 1884 i Roskilde, død 19. nov. 1961; forældre: forsøgsleder Leopold Hans Andreas Helweg og Astrid Benedikte Hostrup Spur Skibsted.

2 børn:Gudrun Helweg Otterstrøm (Gutte) (1907) og Erling Helweg Otterstrøm (1911)
2 plejebørn (Glenstrup)

Student Horsens 1894, cand. mag. 1900. Gymnastikkursus 1900-01; 1ærer ved københavnske skoler. Assistent ved Biologisk station 1903-05; fiskerifoged på Bornholm 1905-07; assistent ved Hydrografisk laboratorium 1907-08.

Oprettede Fiskerihøjskolen i Kerteminde og var for stander 1908-13. Flyttede højsko1en tll nyopføte bygninger i Snoghøj og var forstander for Snoghøj fiskerihøjsko1e 1913-24. Måtte opgive højskolen på grund af for lille e1evti1gang. Adjunkt Aabenraa 1924-28, Sønderborg 1928-34, derefter lektor sammesteds 1934-38.

Mindesten med broncerelief ved Snoghøj høj
Stiftede Foreningen til Folkedansens Fremme 1901.

Om hans virke som højskolemand, se: Snoghøjbogen 1938
Dansk Fiskeritidende jubilæumsnummer 1. juni 1962 s. 35
Om hans virke som folkedanser, se: "Hjemstavnsliv" 1938 nr. 2 (særtryk) "Hjemstavnsliv" I961 nr. 12

Zoologen Frits Johansen skrev i en nekrolog i Berlingske Aftenavis:
"I august 1903 sejlede vi sammen i hans båd langs kysten fra Frederikshavn, og jeg fandt i ham en dygtig og praktisk sømand og en ærllg og fast karakter. Der var tillige hos denne djærve og kraftige mand en naturlig beskedenhed og en lidt forlegen ynde, når han med sit afvæbnende smil henvendte sig til andre.

Nævnes bør det også, at det skyldes han mere end nogen anden, at de hendøende, gamle folkedanse blev genvakt til nyt liv og stor popularitet - en ting, som tusinder af mennesker over hele landet har glæde af den dag i dag, foruden hvad det betyder kulturhistorisk set. For ret at forstå ham skal man have set ham ved opvisningerne omkring århundredskiftet, stående på tribunen og med forståelse og myndighed dirigere alle de friske, unge mennesker i deres maleriske og farvestrålende dragter dansende i salen.

Der var tømmer i ham til en folkefører, og under andre politiske forhold og med lidt mere personlig ærgærrighed og temperament var hans fylking måske blevet ganske stor.

Også for hans langvarige virksomhed som skaber og leder af den danske fiskerihøjskole skylder Danmark ham tak. Han var den første, som gjorde noget virkeligt for at højne fiskerne kulturelt set og han har sikkert ikke spundet silke derved. Det er adskilligt lettere for andre nu bagefter ved et greb i den fælles pengekasse at tilfredsstille dette befolkningslags materielle fornødenheder.

Det er smukt dette og karakteristisk for ham, at han valgte sin virksomhed i Danmarks yderkanter og på forsømte områder. Hermed stemmer også ganske, at han kom til at leve sine sidste år i Sønderjylland, fordi denne misregerede landsdel måske mere end nogen anden kræver dygtige og gode, danske mænd og kvinder i vejledende og opdragende virksomhed.

I en tid, hvor måske alt for mange udvikler sig til specia1ister eller egoister, er det velgørende at tænke på et menneske, for hvem alsidighed var en naturlig nødvendighed og en benyttelse af sine kundskaber og evner til bedste for andre, en tvingende overbevisning."


--
Send os mænd ned til grænsen,
send de bedste, som I ved,
her, hvor stærke strømme mødes,
her, hvor vore fædre stred.

Send os mænd ned tll grænsen,
som vil dele vore kår,
som ej længes bort fra striden,
når den volder savn og sår.

Send os mænnd ned til grænsen,
som har sind til at stå fast,
trofast vandre tunge veje,
mænd, der tror og ej har hast.

Send os mænd ned til grænsen,
penge gør ej sagen klar,
her bestemmes Nordens skæbne,
send de bedste mænd, I har!

Avisudklipp, signeret A. Otterstrøm.

5:
Christian Erasmi Otterstrøm, 1876 - 1924

Født 20. november 1876 i Nordby på Samsø, død 17. maj 1924 i Aalborg
Skolemand

Gift 2. juni 1911 i københavn med EbbaAgnete Holck, født 27. oktober 1880 i Lellinge, død 27. marts 1930 i Ålborg, forældre: skovrider Ferdinand Emanuel (von) Holck og Augusta Magrethe Wolf.

1 barn: Grete Otterstrøm (1915).

Student Horsens 1895. Cand. teol 1901. Højskolelærer, Karise, 1901-03. Tog årskursus i gymnastlk 1905-06 og virkede derefter som lærer ved Østersøgades gymnasium, indtil han blev ansat ved Aalborg katedralskole i 1909, - fra 1912 som adjunkt.

Otterstrøm var en meget afholdt og dygtig lærer. Han omfattede sin gerning med en sjælden stor interesse og omhu. Han var allerede fra sin tidligste ungdom en ivrig og dygtig idrætsmand og gymnast, og da han senere bestemte sig til at gå lærervejen, valgte han gymnastikken som yndlingsfag og forøgede stadig sin uddannelse i, hvad der falder ind under dette fag. Gennem sit arbejde i gymnasieskolen erhvervede han sig en dybtgående forstae1se af den legemlige opdragelses betydning for skoleungdommen.
A. Thorup (Gymnasieskolernes Gymnastiklærer-organisation, meddelelse nr. 3, sept. 1924

6:
Carl Vilhelm Theodor Otterstrøm, 1881 - 1962

Født 23. januar 1881 i Nordby, død 27. maj 1962 i Virum, begravet i Lyngby
Fiskeribiolog

Gift 1. gang 30. marts 1914, Frederiksberg (Immanuel) med Julie Sofie Louise Haar, født 19. august 1887 i Søllinge, død 25. januar 1943 i Frederiksdal (begr. Lyngby); forældre: sognepræst Henrik Fuglslev Haar og Sofie Frederikke Krull-Carlsen.

4 børn: Vagn Otterstrøm (1915), Asger Otterstrøm (1917), Frode Otterstrøm (1920), Troels Otterstrøm (1924).

Carl Vilhelm tog studentereksamen1899 og tog 1906 magisterkonferens i zoologi. Han var 1907-17 privatassistent hos statens tilsynsførende ved ferskvandsfiskeriet, og 1907-11 forestod han en forsøgsstation for ørreddambrug, og fra 1914 var han leder for landbrugsministeriets på hans initiativ iværksatte undersøgelser af vore ferske vandes fiskeriforhold. Som resultat heraf offentliggjorde han i 1919 "Fiskeriundersøgelser i Fure-sø og Hampen sø" og 1922 "Heltling og Helt i Danmark". Han skrev talrige artikler og afhandlinger om ferskvandsfiskeri og fisk, og han har var medarbejder ved Salmonsens Leksikon samt ved "Danmarks Gauna". Han var fra 1909 formand for Foreningen til Folkedansens Fremme og var desuden fra starten 1908 medlem af bestyrelsen for "Danmarks Folkeminder".

Julie Otterstrøm tog alm. forberedelseseksamen 1904, privatlærerinde 1905 (Zahle). Faglærerinde 1913.

Gift 2. gang 10. April 1944 i Lyngby med Minna Charlotte Haar (søster til 1. hustru), født 27. juli 1882 i Roskilde, død 10. juni 1951 i Gentofte, begravet i Lyngby.

Minna Otterstrøm (Frk. Haar): Alm. forberedelseseksamen 1900, Odense; gymnastikkursus 1901-02, læreruddannet fra Zahles seminarium 1907. lærerinde ved Frederik d. VII's stiftelse i Jægerspris 1907-10; lærerinde ved Frederlksberg kommune 1911-1944, da hun tog sin afsked. Årskursus i svensk 1929.

Som ung lærerinde kom Minna Haar til Kong Frederik d. 7.s Stiftelse i Jægerspris, hvor hun kun var nogle få år, men dog længe nok til, at hun fattede varm interesse for pigerne på stiftelsen. Da hun senere blev ansat ved Frederiksberg skolevæsen, oprettede hun en forening af gamle elever fra stiftelsen. Hun samlede dem til fester og tog hvert år i juni måned med dem til Jægerspris, hvor de fik opfrisket mange minder fra barndomshjemmet. Herude skønnede man på frk. Haars indsats og var hende taknemmelig for den. Også da hun som ældre blev gift med magister Otterstrøm, fortsatte hun med at lede foreningen, der stadig kaldes frk. Haars forening. (Nekrolog 14. juni 1951, lærer Svegård-Petersen)

Ingen børn.
Minna Haar adopterede 19. okt. 1923 Amalie Cathrine (kaldet Dea) Andresen.

 
 
Cecilie Otterstrøm
Sophie Cecilie Otterstrøm


Arnold Møller
Arnold Møller


Ahrent Otterstrøm
Ahrent Emanuel Otterstrøm


Caroline Sophie Aagaard
Caroline Sophie Aagaard



Mette Marie Otterstrøm
Mette Marie Elisabeth Otterstrøm


NH Rasmussen
Niels Hansen Rasmussen


Andreas Otterstrøm
Andreas Nicolai Otterstrøm


Eli Helweg
Eli Helweg


Christian Nicolai Otterstrøm
Christian Erasmi Otterstrøm


Ebba Holck
Ebba Agnete Holck


CArl Vilhelm Otterstrøm
Carl Vilhelm Teodor Otterstrøm


Julie Haar
Julie Haar


Minna Haar
Minna Haar







 
 


* Litteratur:
Bent Rasmussen: I Gerning og Sandhed,192?
Poul Verrier og Norden. 1927
N.A. Jensen: Ventetider. 1926
DBL XIX,239
Kraks blå bog 1924