Christian Erasmi og søskende      
  3. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
   
Christian Erasmi (1)
Marie Kirstine
Christian Erasmi (2)
Sophie Eleonora
Anna Christine
Carl Ferdinand
Henrik Julius
Julie Henriette
Slægten i Sverige
 
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Julie Henriette Otterstrøm, 1809-1890
Født 8. februar 1809 i København, død 10. juli 1890 sammesteds (Frederiksberg hospital)
Ugift

Julie var den længstlevende af skomagerens børn. I sine yngre år var hun lærerinde i søsteren Maries pigeskole, og derefter boede hun i Soldins stiftelse, først sammen med søsteren, Anna, senere i egen lejlighed.

Efter Annas død i 1884 oprettede hun et testamente til fordel for brodersønnen, ingeniør Christian Otterstrøms 3 mindreårige og moderløse børn.

Ud over friboligen oppebar hun legathjælp fra Det Suhrske legat pa 400 kr. pr. År.

Ved årskiftet i 1890 blev hendes bo opgjort til 265 kr.

Soldins stiftelse, Skindergade 34, blev taget i brug i 1854. Selve bygningen er opført i 1812-15 af arkitekt C.F. Hansen. Stiftelsens midler skyldes boghandler Salomon Soldiin, og i fundatsen er det bestemt, at der kan optages "værdige, uformuende og aldrende enker eller ugifte fruentimmer af middel- eller borgerstand, hvis kår er mindre blide..." Stiftelsen rummer 29 lejligheder.

I Københavns borgerrepræsentations møde d. 25. juni 1855 blev der tildelt fribolig til Anna Otterstrøm til indflytning i en lejlighed pa 1. sal i oktober samme år. Det hedder l legatkomiteens indstilling her om:

"Jomfru Anne Christine Otterstrøm, datter af for mange ar siden afdøde skomagermester Aage Otterstrøm og søster til Kancelliråd og bankbestyrer Otterstrøm i Aarhus, 54. ar gammel, som i over 30 år selv har måttet sørge for sin subsistens, og til den ende deltaget med sin ældre og yngre søster i bestyrelsen af et godt frekventeret pigeinstitut, hvormed var forbundet et etablissement for kvindelige pensionærer. Siden den ældste søster, som er berettiget til at holde institutet, i begyndelsen af dette år (1854) blev angrebet af en ulægelig sygdom, der ubetvivleligen inden kort tid vil gøre ende på hendes liv, er institutet nu blevet ophævet og de to andre søstre derved ganske blevet sat ud af deres virksomhed og berøvet deres subsistensmidler."