Christian Erasmi og søskende      
  3. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
   
Christian Erasmi (1)
Marie Kirstine
Christian Erasmi (2)
Sophie Eleonora
Anna Christine
Carl Ferdinand
Henrik Julius
Julie Henriette
Slægten i Sverige
Tekst i Word-format
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Christian Erasmi (Rasmus) Otterstrøm, 1795-1876
Født 6. juli 1795 i København, død 15. maj 1876, begr. Frederiksberg.
Sagfører, bankkasserer, politiker.

Gift 19. april 1821 i Viborg med Agnete Marie Elisabeth Blom, født 10. febr. 1801 i Randers, død 16. febr. 1883 i København, begr. Frederiksberg; datter af amtmand Emanuel Blom og Charlotte Christiane von Ahrenstorff.

17 børn: Emmanuel (1821), Erasmine Charlotte (1822), Cathinca Marie (1824), Niels Preben (1825), Carl Aage (1827), Marie Elisabeth (1828), Hans Jørgen (1829), Henrik Johan (1830), Francisca Augusta (1832), Christian (1833), Marinus (1835), Marie Elisabeth (Elise) (1836), Emma (1838), Carl Erasmi (1839), Theodor (1840), Cornelia (1843), Lauritz Nicolai Hvidt (1846).

Christian O. tog i en meget ung alder dansk-juridisk eksamen i 1812* og blev i 1814 fuldmægtig på amtskontoret i Viborg. I 1820 fik han stilling som prøveprokurator, fra 1822 som overretsprokurator, ved landsoverretten i Viborg. I 1825 blev hans advokatvirksomhed udvidet til at omfatte alle underretter i Jylland, hvilket var bemærkelsesværdigt for en jurist uden den egentlige embedseksamen.

Nationalbanken i København, hvis direktør fra 1835 til 1856 var L.N. Hvidt, benyttede ham ofte, og i 1837 blev han bankkasserer ved den nyoprettede afdeling i Århus (Filialbanken). Gennem de følgende 20 år var han den ledende kraft ved det bankinstitut, som holdt næsten hele Jyllands pengeomsretning og kreditforhold i sin hånd og derved hjalp udviklingen frem på såvel handelens som ejendomsforholdenes område.

Pengekrisen i 1857, som medførte et tab for bankkontoret i Århus pa 200.000 rdl. udøvede en så nedbrydende virkning på ham, at han efter en længere sygdomsperiode i 1857-58 tog Sin afsked i 1859 og flyttede til København. Her tilbragte han et stille otium indtil sin død som næsten 81-årig (nekrolog, Aarhuus Stifts tidende 16. maj 1876)

Kancelliråd 1842
I Jylland vandt han en sådan anseelse, at han i 1834 blev valgt til stænderdeputeret for Viborg og i 1841 for Aalborg og Hjørring. Han var som nationalliberal forkæmper for en ny forfatning, og han blev derfor i 1848 valgt af Århuskredsen som medlem af den grundlovgivende forsamling. Han hørte til de toneangivende liberale, stemte for almlndelig valgret og var medlem af finansudvalget. I de følgende 3 år valgtes han som medlem af folketinget, men lod sig fra 1852 ikke genopstille. Han var næstformand i folketinget og sad i finansudvalget i denne periode. 1856-57 var han medlem af rigsrådet.

Krigsårene 1848-50 – Nationaliberale tillidsmænd i Jylland 1848-50.
Af nogle bevarede breve fra krigsårene**** tegnes et billede af 2 sagførere og nationalliberale politikere og den særlige opgave, som de fik pålagt under 3-årskrigen.

Modtageren af brevene var ejeren af Moesgård hovedgård (nu museum), Christian Dahl, som var indsat som konstitueret amtmand i Skanderborg. Christian Otterstrøm var i disse år først "politisk kommissær”, d.v.s. først var han adjungeret stiftamtmanden, senere blev han formelig konstitueret som stiftamtmand i Århus.

Begge var blevet indsat af Orla Lehmann under en rejse, han som regeringskommissær foretog i Jylland i april-maj 1848, og begge erstattede de embedsmænd, der i den akutte situation, hvor Jylland militært var rendt over ende*****, ikke havde regeringens tillid. Lehmann og med ham regeringen følte sig mere tryg ved at vide lokaladministrationen i hænderne pa håndfaste og pålidellge partifæller. Dahls og Otterstrøms nationalliberale sindelag havde allerede for år tilbage bragt dem frem blandt partiets jyske ledere. (”Sagførere", s. 58)

Otterstrøm tager ret lidenskabsløst på den vanskelige situation. Hans væsentligste hovedpine er kontributionerne (tvangsleveringerne) til fjenden, både at få dem inddrevet og at få dem af sted samtidig med at han oprigtigt håber, at det skal lykkes helt at undga at sende noget.

Århus havde været besat af fjenden 10-12. maj 1848 og igen i 1849, og før general Wrangels tropper trak sig tilbage, var Århus amt blevet afkrævet leverancer af heste og proviant for 40.000 rdl. Bl. a. skulle bagerne i Århus levere brød tll fjendens tropper og amtet sørge for transporten, som kunne andrage 25 vogne på en enkelt dag, hver med 100 brød.

Men Århus er åndet lettet op efter fjendens besøg. Otterstrøm skriver (26. maj) om sin lettelse ved at høre, at fjenden trækker sig tilbage mod Kongeåen "Endnu har man - sa vidt jeg ved - ikke nogen pålidelig efterretning om, at tilbagetoget er fortsat over Kongeåen.... Siden i går middag er danske tropper blevet landsat ved Ebeltoft, og i dag kom to kompagnier samt general Moltke (med skibe til Århus).

Vi fører altså nu et ganske andet liv end d.e foregaende dage. Folk, som havde opgivet alt håb og kun talte om plyndring og brandstiftelse, har nu fået modet tilbage og beklager kun, at vi ikke havde kunnet få tid til at banke fjenden ud af Jylland
" ( Sagførere s. 66)

Sagt om Christian Erasmi Otterstrøm
Christian Otterstrøm var en særdeles velbegavet, dannet og personlig elskværdlg mand. Han var en bestemt, ikke meget bøjelig, men altid human karakter, i besiddelse af en overordentllg stor arbejdsomhed og flid. Han havde både et klart og et stort blik pa forholdene og var således netop den personlighed der egnede sig til at føre "bankkontoret i Århus" på rette måde, vor provins til nytte. I politisk henseende hørte han til den kreds af mænd, som har båret vor frihed, vor materielle og åndelige udvikling frem... i vor lokale kreds var han i al den tid, han levede her, at betragte som den toneangivende politlske leder. (Anf. nekrolog)

Christian Otterstrøm var skriver og fuldmægtig hos stiftamtmand Blom i Viborg. Han blev forlovet med datteren, men hendes forældre var imod forbindelsen og forbød ham at komme i deres hjem. Blommerne følte sig som adelige og stiftamtmandens. Men de to unge holdt nu for meget af hinanden. Han søgte i 1820 stilling som overretsprokurator i Viborg og fik den. Dernrest løste han kongebrev** og ordnede med en præst at vie dem. Hvor på han satte en stige op til hendes vindue – hun var forberedt – og de kom ned og blev viede*** og kørte bort i den vogn, der ventede pa dem. (
Sophie Otterstrøms erindringer)

Såvidt den mundtlige overlevering. Hvordan forholdet tll Blom-familien derefter var, lader sig ikke belyse. Men de to unges ægteskab kom til at vare i 55 år, og der fødtes 17 børn, hvoraf de 15 blev voksne og 10 overlevede deres forældre. Den yngste søn, Laurits, skriver i sine optegnelser:

I de godt 30 første år af sit ægteskab havde mor nok at gøre med pasning af de mange børn, selv om hun naturligvis havde støtte af dels tjestefolk (kokkepige, stuepige og karl), dels amme eller barnepige. Også de ældre søstre i børnefiokken gik hende til hånde, ikke altid til ren fornøjelse for dem.

Mor gik meget lidt ud. En gang om året (ved nytår) var hun henne for at hilse på biskop Brammer. Hun brugte brunelsstøvler, -det sidste par havde hun vist haft i 20 år.

Far havde et ur, gammel tvebaksfacon, tykmavet og til at trække op med nøgle. Når han om natten ville vide tiden, lukkede han glasset op og følte med fingeren, hvor viseren stod. Natlampe brugte man vist kun i sygdomstilfælde el. lign. Far lå gerne om morgenen, inden han stod op, og stoppede sine strømper, jeg tænker for at lette det for mor. Han havde på sit natbord en lille æske med stoppegarn og nåle samt en saks. Han var meget fingernem.
(Laurits Otterstrøm)

Hele den Otterstrømske familie var meget musikalsk og havde ualmindellg bløde stemmer. Børnene sang allesammen, også flerstemmigt. De store lærte de små alt, hvad de hørte. I mørkningen gik de rundt om et stort rundt spisebord og sang med tommelfingeren lidt inde på bordpladen, så der til sidst blev slidt en lille fordybning helt rundt om bordet. Børnene blev strengt opdraget, de kom ikke i dagligstuen – eller spiste sammen med forældrene – før de blev voksne. (Sophie Otterstrøm) Foruden den musikalske evne havde Christian Otterstrøm et anlæg for landskabstegning, og litterære interesser førte ham til at være medstifter af læseselskabet Athenæum i Århus. (1855) Den store familie boede i Århus-perioden i Mejlgade i et først l-etages, senere 2-etagers hus med have lige ned til stranden. Efter afskeden fra bankkontoret flyttede familien til Lyngby og i 1861 til København.

Kilder
Rigsdagens Medlemmer gennem 100 År.
Sagførere i Arhus. Udgivet 1956 af Ehvervsarkivet. (Heri optrykt 9 breve vedr. forholdene i Arhus 1848-49).
Danske Prokuratorer 1660-1869 (Hjort Nielsen)
Neergaard: Under Junigrundloven
Hans Jensen: De danske Strenderforsamlingers Historie i-II
Rubow: Natlionalbankens Historie 1818-1878
Samlinger til jysk Historie og Topografi, 4. række, 1. bind
Moders Erindringer, udg af C.V. Otterstrøm, 1928 (privattryk)
Utrykte optegnelser 1925 af Laurits Otterstrøm
Utrykt stamtavle over familien Blom, 1855
Århus Stiftstidende, guldbryllupsartikel, 21/4 1871
Århus Stiftstidende, nekrolog 16/5 1876
Århus gennem tiderne, II, 112 og 324

 
 
Christian Erasmi Otterstrøm

Agnete Marie Elisabeth Blom
 
 

* Pexxx 7/12 18XX
** Hun var umyndig og højgravid
*** 19. april 1821, Viborg, Sdr. sogn
**** Optrykt og kommenteret i: Sagførere i Arhus. Erhvervsarkivet, Arhus 1956
*****Politikens Danmarkshistorie XI, 265 f