FORTALTE OG NEDSKREVNE VINTEREN 1924
Moder
       
  Forord  
  Slægten  
  Gjøl  
  Hvorslev  
  Otterstrøms i Aarhus  
  Uth  
  Hvilsted  
  Nordby  
  Thyrsted  
  Epilog  
       
       
  HVORSLEV

Grev Emil Frijs (19) som dengang havde Kaldsret og kunde vælge hvilken Præst han ønskede, til de Kirker Grevskabet ejede. Han (Greven) havde spurgt Fader om han vilde være præst i Hvorslev og Gjerning, som da blev ledigt. Det vilde Fader gjerne, især da Greven Aaret før havde kaldet Onkel Ole til præst i Vellev, 1 ç Fjerdingvei fra Hvorslev. Og nogle Aar senere kaldede han Onkel Thøger til præst i Haurum og Sal. Denne var den sidste præst Greven havde Kaldsret til at kalde. De 3 Brødre bleve altsaa nabopræster, hvilket var en stor Glæde for dem som for os alle. "Velleverne" og os "Hvorsleverne" vare altid sammen om Søndagen, Skiftevis, og Fader og Onkel meget oftere. De Spillede meget ofte Schak, hvori de vare dygtige, og lige dygtige.

Det var en elskværdig Menighed og Fader levede sig snart ind i den. Moder gik derimod ikke saa meget omkring til Beboerne som huu havde gjort paa Gjøl; men Hus og Husholdning vare meget Større her end paa Gjøl og vi Børn bleve større og Moder baade syede og strikkede alt vort Tøj. Medens vi vare paa Gjøl strikkede Røgteren, Søren, alle vi Børns Strømper. Onkel Thøger læste med vi Børn et Aarstid, til han blev Præst, saa fik vi Teologisk Kandidat Johannes Kok (20). Jeg kan endnu se ham sidde og spidse vore Penne, af Gaasefjer, da havde man endnu ikke Staalpenne. Da Kok blev kaldet til Kapellan i Aarhus blev han gift. Hans Kjæreste havde boet hos os et Aarstid. Hun kom en Dag kjørende og havde ingen Steder at være, saa blev hun boende hos os. Nu kom mine to ældste Brødre til at bo hos Koks i Aarhus og gik i Latinskolen. Moders Søstersøn Vilhelm Stilling kom ogsaa til at bo hos Koks og gik i Latinskolen. Og vi to pigebørn og min yngste Broder Carl fik saa Lærerinde (21).

Fader og hans to Brødre vare meget afholdte, ikke alene i Menigheden; men rundt hos alle. De vare alle tre Typen paa den fine elskelige gamle præst.

De kom ofte op til Grev Frijs paa Frijsenborg. Og vi unge kom gjerne derop til Bal en Gang om Sommeren, det var en stor Fornøielse. Vi levede livligt, især i Ferierne naar mine Brødre kom hjem og havde Kamerater (Studenter) med hjem og vi og i Vellev havde ogsaa jævnaldrende Kamerater boende hos os i Ferien. Vore Forældre vare altid glad for livlig Ungdom. Moder var en fornuftig Kone og lod os ikke helt hengive os til Fornøielserne; vi maatte tidlig op om Morgenen og skumme Melk til Dagens Brug og til Ost, vi lavede Ost hver Dag og vi kjærnede ogsaa Smørret. Og vi skjar og lavede Folkenes Mellemmader og veiede af til deres Mad. Maden til os selv lavede vi.

Fader studerede til sine Prædikener om Lørdagen og om Aftenen tog han Moder om Livet og de gik op i Studerekamret hvor han fremsagde (memorerede) sin Prædiken for hende, de gik op og ned ad Gulvet, og bagefter talte de om prædikenen. Saadan saa jeg dem ogsaa paa Gjøl; men der bleve de i Dagligstuen. Fader og Moder raadførte sig om alting med hinanden. Fader hentede Moder ud i Marken for at se paa Kornet, paa Køerne, paa Faarene, hvilke Lam der skulde leve. Fader og Onkel vare dygtige Landmænd og Fader havde altid en dygtig Avlskarl i mange Aar ad Gangen. Da den sidste, Per Leth, vilde giftes, boede han først i et lille Hus tæt ved Præstegaarden; men tilsidst blev der lavet en Bolig for Familien i Præstegaarden. Per Leth var meget dygtig og paapassende; men kjøn var han ikke. Hans Kone sagde "hvis jeg ikke havde været Danmarks Skjønhed, saa havde Per Leth ikke taget mig". Hun havde og har endnu, saa gammel som hun er, et fint Ansigt. Vi holde alle meget af hende; men eiendommelig er hun. Hun turde ikke alene reise op til Sin Datter der er gift med Lærer Møller i Ty; for hun er bange det skal være en grim Herre i Bufeen (Kupeen). Hun var ofte lidt syg, og saa var hun saa bange for at hun skulde faa et Bagfald (Tilbagefald). Fader hjalp ham paa mange Maader, forexempel ved at græsse hans Køer og fodre dem om Vinteren, de stode i vor Stald. Fader havde 70 Tdr. Jord foruden en stor deilig Lyngbakke (med Blaabær paa) og to smaa Enge og vist en Eng nede ved Gudenaa. Vi havde 3 Par Heste og 1 par store fede Stude. Der kom altid Husmænd og bad om at laane Heste; men Fader var saa meget Jyde at han ikke gjerne vilde laane sine gode Heste ud uden at der var en Karl med og det brød Husmanden sig ikke om at faa. Derfor holdt Faber Studene, dem maatte de laane saa meget de vilde. Der var 18 til 20 Malkekøer foruden en Del Ungkvæg og en 70 til 80 Faar og Beder, og kun Svin til Husholdningen. Den Gang solgte man ikke Mælk, saa den blev alsammen tilberedt hjemme, vi lavede Ost hver Dag undtagen om Søndagen, da kom det 10-12 Husmandskoner med Krukkcr (det var Lerkrukker, Pottemagerarbejde, de havde enten en Hank helt over Krukken eller to ł˛rer) - de, Konerne, fik Mælken foræret. Vi kjærnede Smør, bagte baade Rugbrød og Sigtebrød og Hvedebrød og Tvebakker. Støbte de Lys, (dels tykke dels tynde), der blev brugt paa hele Gaardcn, baade ude omkring og inde. Lamper kjendtes ikke endnu, og Stearinlys brugtes kun naar man havdc Fremmede. Den første Lampe fik vi 1848 eller var det 1850. Moderatørlamper.

Vi klippcde selv Faarene, som blev vadskedc Dagen før. - Man begyndtc sjældent paa noget om Mandagen; men saa om Tirsdagen blev alle Faar og Beder og de unge Faar trukne hjem og de bleve (det var af Karlene) trukne to Gange tvers over Dammen der var i Gaarden. De maatte svømme, derpaa bleve de lukkende ind i Faarestierne, der skulde de staa om Natten for at faa Ulden godt gjennemblødt, og saa Onsdag blev de vadskede i Kar og skyllede godt og trukne du paa Græs. Baade Karle og Piger vadskede. Om Torsdagen blev de klippede, det gjorde Pigerne; men Karlene hjalp hele Tiden, dels med at løfte Faarene op paa "Ladet2¨ de laa paa, og med at slibe Saxene og trække Faar du og Faar hjem. Min Søster pg jeg bandt Ulden af to Faar sammen i Firkanter, saadan solgtes Ulden. Vi beholdt kun saa meget som Moder mente Pigerne kunne spinde. Benulden og det daarligste blev givet bort til de fattige som kom og bad om det. –

Der blev dyrket Hør paa Marken, den blev rusket op naar den var moden, den blev derpaa, ja jeg kan saamænd ikke rigtig huske det. – Der blev gravet en dyb Grav og lagt tykke Stænger over Graven. Der blev fyret nede i Graven og Hørren lagt paa Stængerne for at Stænglerne skulle blive tørre og brydes lett itu, dernæst blev den "skaget"¨. Det foregikk i Laden, og det var Karlene der gjorde det. Det bestod i at de fik alle de værste Skjæver af Hørren. Saa fik Moder og jeg den ind og vi "¨heglede"¨ den og knyttede et Hoved paa hver Lok vi fik heglet, det kaldtes "¨en Dreng"¨ og saadan 10 Drenge blev lavede til en "Krands"¨ eller rettere Halvkrands. Ligesom man binder Kornblomster til Krandse. Saadan blev de gjemt og spunden om Vinteren. Jeg og mine Børn har endnu Dækketøj, som min Moder har spunden og vævet. Og vi har Dækketøj som jeg har spunden Garnet til; men jeg vævede aldrig. Vi havde ingen Væv. Nu er jeg 82 Aar, og i morges sad jeg og syede Knapper i mine Børns Flipper med Traad Moder har spunden og tvunden. Det er fint; men stærkt (22).

Det var i den Tid Folk satte en Ære og en Glæde i at bestille noget. Alle stode meget tidlig op og saasnart pigerne var færdige med det gaaende arbeide spandt de, nogle Uld og dertil kartede Karlene Teierne om Aftenen. Nogle spandt Blaar, Hørren spandt Bedstemoder selv og Moder og Tanta Kristine og en dygtig Pige som slet ikke bestilte annet end at spinde, fra Morgen til Aften (23). – De avlede selv Hørren og Karlene "¨brød den" og der var vist noget der hed – at skage den. Bestemoder og hendes Døtre heglede den, og da jeg blev stor nok til det heglede jeg sammen med Moder (vi vare da i Hvorslev) det er et strengt arbeide da man ikke kan trække Veiret for Støv og der ikke maa lukkes Vinduer op for Træk. – I min Bedstemors Tid spandt de selv det Garn de syede med. Jeg har liggende nydelig Hørgarn som Moder har spunden og tvunden. Og mine Sønner har dandset Folkedands i de fineste hjemmevævede Skjorter af min Bedstefaders, de vare saa fine som de fineste lærreds Lommetørklæder. Den gang brugte de Kalvekrøs.

Bryllup. De der var i "¨Gildfælle"¨ sendte "Fond"¨ bestaaende af Kjød, Kyllinger, Ænder, Æg og Smør, Melk og Fløde. Konerne og Pigerne fra Byen kom til Bryllupsgaarden for at hjælpe med Tillavningen af Maden. De begyndte 8 Dage før Brylluppet. En Dag blev der brygget Øl saa fik hver Kone en "Kous"¨ (Krukke) Øl med hjem. (De førte selv Krukken med sig). Der blev bagt i flere Dage, og stadig fik Konerne "¨Smaakager" med sig hjem. Saa blev der slagtet Kvier, Faar og Lam og Kalve, Høns og Ænder og lavet til, kogt og stegt og Pigerne lavede (trillede) Bollerne. Masser af Kager blev der bagt. Og naar Bryllupsdagen kom vare alle saa trætte og udasede, og halvdelenaf det tillavede var allerede spist og sendt i Byen. Gæsterne bleve modtagne med Musikk i Gaarden, Violiner og Fløite (Klarinetter). Naar Gæsterne vare samlede blev de, af Skafferen, anvist Plads ved Bordene (efter Rang og Familie). Forældrene (Brud og Brudgoms) var aldrig til bords; men gikk og saa til og talte med dem ved Bordene. Der blev først bedt Bordbøn og sungen en Salme hvorpaa man begyndte at spise Smørrebrød, i min Ungdom kom der aldrig Rugbrød eller Kartofler paa Bordene, der var Sigtebrød. Smørret stod i store Toppe som var pyntede med at lave Indtryk i Smørret (med Glaspropper, med Knive og Skeer). Der var 3 saadanneToppe paa hvert Bord, 3 Borde i hver Stue og der spistes i mange Stuer og ofte i Laden med, saa var der lavet hyggelig med ophængte Lagener med Billeder paa. Imedens vi spiste Smørrebrød blev Teriner med Suppe baaret ind, der var Masser af Boller, 3 slags. En af Brudepigerne bød af og til Gammelvin om, hun havde 2 Snapseglas paa en Talerken og Flasken i den ene Haand. – Man skulde tage en Mundfuld Vin, saa skjænkede hun i Glassene igjen og gikk til den næste, og snart svømmede Talerkenen med Vin, det var ikke hyggelig. Til Stegen blev en Asiet Syltetøi med en Theske i budt rundt, de tog da en Theskefuld Syltetøj og lagde den ikke paa Talerkenen, men puttede Skeen i Munden med Syltetøiet. Uha! Det var forfærdeligt. 

– Naar kagerne var spist glattede Pigerne deres Lommetørklæder ud i Skjødet og tog Lagkage og Smaakager i det og bandt Hjørnerne sammen, og toge det med hjem til dem der ikke var med til Bryluppet. Imellem Retterne kom Spillemændene ind og spillede. Alt gik pænt og ordentligt til og al Maden var god. Maaltidet endte med en Takkebøn og en salme. Saa stod Skafferen frem og fremsagde en "Tak, eller hvad det skal kaldes"¨. Den var ganske udmærket og fornøielig, men jeg kan desværre i huske den. – Gæsterne bleve takkede fordi de vare komne ogbedte om at komme igen imorgen og indtage ders Plads, (den endte) Præsten siger Amen, velbekom dem allesammen.  Saa reiste man sig og sagde Tak for Mad til Konen og Manden og ud i Køkkenet og sagde Tak for Mad til Kogekonen. – Derpaa gik Mændene og saa paa Heste og Køer og Bedriften, vi kvindelige gik om og besøgte Folk i andre Gaarde, ja vi fik gjerne nogle med os hjem til Præstegaarden. Naar de saa havde faaet ordnet i Gildegaarden og "Smonerne"¨ (det var dem som havde gjort Opvartning) (24) havde faaet spist. – Saa dansedes der. Der var først flere Danse der skulle danses før Bruden var danset ind i "Konelaget"¨. Vi bleve der gjerne til der var drukken Kaffe; men de fleste bleve til de hen paa Natten havde spist "Frokost".

Saadan var Brylluperne i Hvorslev i min Ungdom. Jeg blev født i 1838. – Men nogle Dage før Brylluppet kom Skafferen for at indbyde, han havde en lang Ramse han ramsede op. – Og Bryllupsmorgenen kom Bruden kjørende for at Moder skulde pynte hende. Moder havde Blomsterkrandse og Kraver og saadant liggende. – Og et par Dage før kom der to Koner med en stor kurv imellem sig, for at laane Tallerkner, Knive, Gafler og Skeer, og Billeder til at pynte Vægene med. – Kun ved et Bryllup saa jeg et Lys blev tændt froan Bruden og et foran Brudgommen, og den hvis lys først gik ud skulde dø først. Det var ogsaa en grim Skik.

Før man gik fra Bordet gik der en Tallerken rundt med en brækket Ske, og de bad om at faa lidt til Kogekonen som havde haft Uheld. Man gav saa i Tallerkenen. Ligesaa gik der en Tallerken rundt med en sprungen Streng til Musikanterne.

Ved Barnedaab brugtes der –. Naar Barnet var døbt gik Konerne op at ofre, og bagefter Fadderne, og naar de kom til den Stol Barnet var i bøiede de sig derind og ifrede i et lille Klæde som Konen havde bredt paa Barnet, Klædet blev da bunden om Barnets liv og dermed skulde det sove den første Søvn efter Daaben.

Naar man slog Smør hen i Krukker, Ottinger eller Dritler skulde der altid ridses et Kors i det – ellers var der ingen Held ved det ĺ─ý. Bønderne var meget kloge paa Vind og Vejr, hvad det betød.

"Naar Himlen arker fra Sønder til Nør,
Skal  Bonden tage sit Korn ind naar det er tør,
Naar den arker fra Vester til Øster
Kan han lade den staa saa længe han lyster"¨.

Hvor der arbeidedes enten i Hus eller paa Marken, sagdes der altid: "Goddag og Guds hjælp"¨.

Vi havde en yndig hyggelig Præstegaard, de 3 Længer vare byggede sammen, Laden kunde man kjøre om ved ved begge Ender. Der var 2 Lindetræer oppe ved Stuehuset og en stor Dam i den ene Side af Gaarden og en Mødding i den anden. Og en rar gammeldags Have.

Da Pastor Johannes Kok (20) som mine Brødre boede hos Adam Fabriciuses Moder som var Præsteenke (25). Der boede ogsaa Adam F. og han underviste somtid i Skolen og somtid reiste han og studerede paa sin Damarkshistorie. Der kom ogsaa min yngste Broder Carl til at bo.

Det var lidt besværligt da der var 6 Mil til Aarhus og Brødrene skulde hjem hver Ferie. Karlen maatte kjøre derud Dagen før for at Hestene kunde hvile (paa Hotel Skandinavien). Saa var der Glæde naar de tre kom. Ja glade vare vi altid i Præstegaarden, der var saadan en Lykke og Ro over hele Livet (26): Moder kunde godt skjænde paa os Børn; men Fader har jeg aldrig hørt sige andet end "Lille Børn pas dog paa at I tænker jer godt om"¨, og saa smilede han til os. Og saa vare vi Børn altid ulykkelige saasnart vi havde gjort noget Fader ikke syntes om, derimod rystede vi snart Moders Skjænd af os.

 
   
NOTE 19: Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, født 08.12.1817, død 12.10.1896; Lensgreve. Han overtog først Grevskabet Frisjenborgs nordlige Del i 1849; det maa vel derfor være hans Fader, Lensgreve Jens Chr. Carl Krag-Juel-Vind-Frijs, der kaldede de tre brødre. Chr. Frijs

NOTE 20: Johannes Georg Elias Koch (selv Kok), født Ledreborg 24 02.1821; cand 1846, Capellan p.p. ved Aarhus Frue Kirke 25/10 1848, Præst i Burkal 1851-64, Almindeligt Hospital 1867, Citadels Kirken 1872. Professor; talrige litterære Arbejder om Sønderjylland, Prædikener o.a. Død 20/1 1887.

NOTE 21: Uvist hvem. Ogsaa i Vellev havde Børnene Lærerinde, bl.a. en Frk. Caroline Prunst. Hun vandt i Lotteriet og gjorde for Pengene en Udenlandsrejse til Dresden (sachsisk Schweitz), München og Gastein, og paa denne Rejse var Moder med, da hun led stærkt af Blegsot. DE var et Par Maaneder i Gastein. Moder var dengang 17 aar. – En Søster var en Tid Lærerinde i Hvorslev.

NOTE 22: Jeg har et Nøgle af dette Garn. Det er vundet op om et hjemmelavet Vindsel af en Gaasehals med Hagl eller Ærter i; den Slags Vindsler brugte Bestemor altid, fortalte Moder.

NOTE 23: Moder sagde, men syntes ikke rigtig om at skrive, at Folkene ingen Fyraften havde; for at faa den mest mulige Gavn af dem holdtes Karlene og Pigerne i hver sin Stue under Aftenarbejdet.

NOTE 24: Smonerne – jvfr. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal III Sd. 418 (småne, smone).

NOTE 25: Johannes Fabricius, født 27/3 1771, Consistorialraad, Præst, senest i Sjørring-Torsted, død 2/11 1847; var 2 Gange gift, sidst m. Nicoline Kirstine Maria Dahl (født 8/11 1797, levede endnu 1884). En Søn var Adam Christoffer Fabricius, født 18/7 1822, Præst og Historiker, død 24/8 1902.

NOTE 26: En (efter Moders sigende unøjagtig, men alligevel god) Skildring af Ferielivet i Hvorslev Præstegaard i Begyndelsen av Tresserne fandtes i "Dannevirke". Forfatteren var rimeligvis den i England boende Ahrent Rømler, en Broder til Fru Kruse (se Note 18) og altsaa Bedstefars Fætter, der har maskeret sig ved at angive fejle Familieforhold. Artiklen er optrykt (med en Efterskrift af Ahrent) i "Dansk Budstikke" 1912 Nr. 15-16. "Magisteren" maa være senere Godsforvalter Aae, Horsens; Thora H. = Thora Holmer, senere Fru Aae.