FORTALTE OG NEDSKREVNE VINTEREN 1924
Moder
       
  Forord  
  Slægten  
  Gjøl  
  Hvorslev  
  Otterstrøms i Aarhus  
  Uth  
  Hvilsted  
  Nordby  
  Thyrsted  
  Epilog  
       
       
  NORDBY

1876 i September flyttede vi til Nordby paa Samsø hvor min Mand var bleven kaldet til Præst (47). Jeg kan ikke huske hvordan vor Tøi blev flyttet, vi reiste med Damperen til København og bleve satte i land med Baad ved Kaasen, der holdt forpagter Lassens (Broder til Regensprovsten (54)) Vogn og kjørte os til Nordby. Hvor vi frøs! – det var koldt og mørkt da vi kom til Nordby. Vi boede en Maanedstid i et lille Hus midt i Byen da Pastor Kryers (55) endnu ikke kunde flytte; men min Mand længtes efter mig og Børnene, derfor flyttede vi, og det var ogsaa letetre for vor Eftermand i Hvilsted - han hed Leunbach (56). En elskværdig Mand var han. Det Kneb jo lidt for Børnene der var vant til større Tumleplads, de legede en Del med de Børn der traf at komme; men kun Ahrent morede sig ved det. Byens Børn gik gjerne med en Hønsefjer i Haanden, "det var en Hest" (Fiehæster, Fjerheste) - og snart skulde Ahrent altid have en Fjer i Haanden. - En dag var Cecilie gaaet med sin Fader i Præstegaarden. Saa sagde Ahrent: "Maa Ahrent ikke passe paqa Marie vi skal blive i Haven saa du kan høre os". Jo det maatte de jo, og jeg kunne høre dem snakke og le; men da jeg kom derud havde Ahrent faaet fat paa en Skovl og gravet et Hul saa stort saa de næsten var skjulte begge to. – Endelig kom vi da om i Præstegaarden som blev de yndigste og hyggeligste Hjem. Hel lukket Gaard med 2 Porte. Der var en Porthammer. Haven var ogsaa yndig med meget sjeldent og Masser af Graapærer og megen anden frugt; men den var lille, saa Urtehaven (57) Smørgaarden laa en 5 Minutters Gang fra Præstegaarden Halvveien til Havet - deilig bredt Stendige omkring, Smørgaardsrosen (58) paa Faders Grav - der var store Aspargesbede og Stikkelsbær. Der var en deilig - stor Kirke og den var fyldt hver Søndag og det skjønt den var et Stykke Vei fra Byen, det gjorde at man holdt af Menigheden skjønt den var meget aparte og ensidig - "Saadan gjør vi Nordbier" sagde de, og saa var det rigtigt. Det var dog mange jeg kom til at holde af. - Byen var meget stor og tæt sammenbygget, i en Gaard laaHjørnet af en Mands Kostald inde i Naboens Lade. Der var endnu et Par Steder Glasmalerier i Vinduerne; men der gik Opkjøbere rundt og kjøbte alt gammelt. Gamle Dragter og Sølvknapper kjøbte de. Der gik altid Vægter om Natten og alle Vægterversene blev sungne, og tordnede det gik der to Vægtere. Og ligeledes naar der blev bagt, der var nemlig smaat med Brændsel saa naar en Gaardmand havde bagt og de toge Brødet ud kom en Husmand og "Ildede" Ovnen op igjen, med Halm og saa bagte han, og der kom en tredie og bagte, saa gik der ogsaa to Vægtere. Byen var nemlig bygget saa tæt, et Sted laa den ene Gaardmands Lade inde i den andens Lade, og saadan var det flere Steder og kun ganske lidt Plads mellem Gaardene. Og byen var meget stor (59).

Der var saa mange gamle Skikke de overholdt. I Byen, tæt ved Skolen, var en høi Flagstang Maistangen reist med et fuldt rigget Skib paa Toppen. Naar de unge rede "Mai i By" blev Maistangen pyntet og de dansede omkring den. Ved Sengetid Aftenen før kom alle unge Sønner og Karle med Lygter om i Præstegaarden og sang MAivisen. Jeg kan desværre kun huske 1 af Versene.

"Lad Hønen gjøre Æg paa Fad,
Hør det som vi bede,
Til Pandekage Æggemad
Lær os alle naadig Gud med Glæde.
"

Saadan blev der bedt for alt muligt, det var en meget lang Sang.

(Velsigne  og Prins Ferdinand,
Hør dem som vi bede, )
---
Vær os alle naadig Gud med Glæde.

Hele Sangen blev sunget i Præstegaarden (der blev de trakterede med Æbleskiver, ikke Brændevin) og hos Skolelæreren, de skulde rundt til alle baade Gaarde og Huse; men somme fik kun 1 Vers. De var færdige henad Morgenstunden saa gik de rundt og spiste Grisehoved og Storkaal. - Storkaal var tilberedt af Hvidkaal og smagte udmærket.

I Fastelavn red de 6 Dage, Gaardmændene red 1 Dag, Husmændene red 1 dag, Gaardmandssønnerne - Husmandssønnerne, jeg ved ikke hvordan; men de gik - der kunde vel hellerikke være Gaardmandsbørn og Husmandsbørn sammen. - De vare alle meget pyntede og sang og holdt Fest. -

Midt i byen var der et muret, rundt Klokketaarn, der blev der ringet saasnart der var en eller anden der ville have noget bekjendtgjort. Var der en Høne eller And bleven borte for en, saa ringede de, kom der en Pottemager til Byen eller en der solgte Fisk, saa ringedes der, og det var de nærmestes Pligt at gaa hen og høre hvad det var der ringedes for, og saa skulde de sørge for at dem der boede længere borte fik det at vide. -

Om Aftenen paa et bestemt Klokkeslet forlod alle Piger og Karle deres tjenester og samledes i Byen, der havde de flere leiede Forsamlingsstuer hvor de drøftede alt og vendte hjem igjen naar det passede dem. De havde hver sit "Hold" og skulle fortælle alt. -

De havde en sætning "Natten er vor egen." Jeg talte med en Kone om det; men hun sagde "vi gjorde akurat ligesaadan saa vi kan ikke sige noget til det".

Det var en meget renlig Befolkning, deres Stuer  bleve strøede med Sand og det maatte ikke kunne sees at der var traadt paa Sandet, saa man vidste at saasnart man gik bort efter et Besøg, saa blev der feiet og strøet nytt Sand. - Der blev spist en Masse Kager og de deilige store Æggekager, de lignede noget Kiks, man brækkede Stykker af dem og smurte Smør paa. Jeg har aldrig seet dem andre Steder end der. De gjemte dem enten i deres Kister ovenpaa Tøiet, eller ogsaa stode de i Tallerkenrækken. De vare fra 1/2 til 3/4 Alen i Gjennemsnitt og en Centimeter tykke.

De vævede selv deres Tøi, der var Væv i hver Gaard og hvert Hus. –

De maatte være sparsomme med Ildebrændsel saa de havde kun Varme i en Stue, derfor maatte de om Vinteren have deres Mælk paa Hylder under Loftet i Dagligstuen. Og de havde smaa Jærngryder med 3 høje Tæer (Gryder paa 3 lange Ben) og med en Hank saa Gryden kunne bæres paa Armen. De Gryder kom de Tørvegløder i og satte dem under deres Stol og gik de i Besøg toge de Gryden med. Derfor var der saa mange med daarlige Ben, sagde Doctoren. Jeg saa flere sidde med Gryder, og blev selv tilbudt Gryde; men de vare ved at forsvinde. Tidligere naar de besøgte hinanden skulde de tage deres Gryde med, saa fik de Gløder paa hvor de kom. I Præstegaarden var 1 Gulv med brændt Huller.

Konerne og en Del af Pigerne gik endnu med deres store Kniplings Lin og sølvmors Hue under. Og et Silketørklæde var lagt sammen og bunden om Hagen, naar de gik ud, for den maatte ikke blive forbrændt. Da vi kom derover troede jeg de alle gik med Tandpine.

De havde et Paphylster i Facon som en Helgolænder derover satte de et stort Tørklæde paa skraa og hæftede det paa med 3 knappenaale. Paphylsteret var det samme; men de skiftede med forskjellige Tørklæder, til daglig og til Stads. De vare nødte til at bruge den Slags Hat da de gik med Lin, store deilige Lin, meget brede Kniplinger som stode ud omkring Ansigtet. For en 10-12 Aar tilbage gik ogsaa alle Børnene med Lin; men ikke saa brede. De maatte ikke komme i Skolen uden Lin paa.

Børnene var skrækkelig uopdragne og fik deres Villie i alting. "Du er skjønne lille Kuen" sagdes der til dem om de vare nok saa uartige. Til Drengene sagde de "Du er en villele Dreng".

Deres Dragkister havde de Skufferne fyldte med Lagner, syet Linned, Forklæder og de Tørklæder til over Hatten.

Pigerne gik altid med rødternede Forklæder; men saasnart de bleve gifte maatte de kun gaa med blaaternede Forklæder.

Konen i Gaarden reiste sig ikke naar der kom Fremmede, nei gik endog ind, hvis hun var ude, og satte sig i Lænestolen. Der blev hun siddende stiv og man skulde gaa hen og hilse paa hende først, saa hun blev elskværdig.

Konerne gik paa Veir paa Samsø.

Røstkjør gik paa Omgang - vi kjørte med Professor Jessen (60).

Nordby: Naar ens Navn staar i Almanakken (Navnedag) er detvedkommendes "Bindedag". Paa den Dag søger man at binde en Snor om Halsen eller Benet paa dem, uden at de merker det, eller sender dem en Konvolut med en Traad i med Knuder paa (haardtbundne, helst Flossilke, da de ikke maa kunne løses). Lykkes det, skal man have en Gave,mislykkes det, vides ikke, had der sker.

Der var en Dreng (61) som helt sluttede sig til Børnene, en prægtig Dreng, han har besøgt os siden og Andreas har oftere talt med ham, det er vist med Varmeapparater han har at gjøre. Den 20. November fik vi Christian, han var meget stor og meget sød.

Ja alle Børnene vare søde og artige og vi levede meget for dem. Der var en stor dobbelt Lo i den ene Ende av Stuehuset, den fik vi indrettet til Tumleplads for Børnene med Gynger, Rebstige, Knudetoug og jeg ved ikke hvad. - Min Mand læste først med Cecilie og Ahrent og saa fik vi Lærerinde, og de rykkede jo en efter en op i Skolen. Carl Vilhelm kom 3 1/2 Aar efter Christian, han længtes et par Aar stærkt efter at komme i Skole - op til de andre - og da han blev 5 Aar kom hele Flokke jublende

"Nu vi gaar med lille Ole,
som skal første Gang i Skole.
"

Den Lykke og Glæde vi havde af alle de 6 Børn er ikke til at beskrive. De var raske og legede saa udemærket sammen og fortalte os om hvad de oplevede. Især fortalte Ahrent. - Vi havde mange at omgaase. Vi vare 5 Præster paa Øen og Pastor Hauch (62) paa Thunø, senere Pastor Rasmussen (63), som nu er ved Jakobskirken. Dem holdt jeg især af. - Der var Provst Wagtmann (48), Besser (hans kone var saa elskelig). Han gik iseng Kl. 9, saa reiste han sig og sagde, Godnat, vil de blive i Nat saa har min Kone nok Nattøi - det var jo Spøg. - I Tranebjerg var gamle Pastor Husum (64) - i Onsbjerg Provst Simonsen (65), de havde ingen Børn. I Koldby, Pastor Fjeldstrup (66). Provst Wagtmann tog sin Afskjed og reiste til Sorø, og Provst Simonsens kom til Besser og Pastor Meulengracht (67) til Onsbjerg. Pastor Husum tog sin Afskjed, der Tranebjerg kom Pastor Bech (68). Saa var der Kjøbmand Hyllings (69) og Godsforvalter Gardes (70) og vore rare Skolelærere (71). Kyhn i Maarup var ugift. Vi kom ogsaa en Del paaBrattingsborg til Grev Danneskjolds (72) og Cecilie og Marie vre der somtid nogle Dage for Børnenes Skyld.

 Ja alting var lyst og yndigt til Ahrent skulle i Latinskolen i Aarhus, han havde det ikke godt, vi troede vi fik ham til en rar Familie, Møller Breinholms; men det var slette Mennesker som behandlede den uskyldige Ahrent meget stygt. Manden stjal Bøger og hans Uhr for at sælge det og Konen skjændte paa Ahrent fordi han klagede. Hans Buxer tog de. Ja stakkels Ahrent og stakkels vi, hvor vi led for hans Skyld. Vi fik ham snart flyttet og tilsidst kom han til Fru Kiilerich (73), der forstod de Ahrent og der var en jævnaldrende Søn, nu Læge, Alphonse Kiilerich, de er Venner for Livet.

 

 

 


NOTE 47: Jvfr. Note 1 I A b 3. Hans Forgænger var Vilh. Stilling.
>> Se www.otterstrom.com

NOTE 54: Julius Severin Vilhelm Lassen, født 4/7 1847 paa Bisgaard, Samsø, hvor Faderen var Forpagter, Student 1865, cand. 1871, Dr. juris, Professor (se Dansk biogr. Haandleksikon), Regensprovst 1896-1918; "som Universitetslærer og Regensprovst hørte han til de utvalgte"; død 23/11 1923.

NOTE 55: Joachim Vilhelm Krøyer, født 29/5 1821, Præst bl.a. i Nordby (Samsø) 1867-1876.

NOTE 56: Jørgen Høgh V. Leunbach, født 27/1 1842, Præst bl.a. i Hvilsted 1876 - 1880; død 24/8 1903.







NOTE 57: Ogsaa Skolelæreren havde en Urtehave udenfor Byen; vi Børn kaldte den "Fedtpletten".

NOTE 58: En smuk, rodægte Rose groede i Smørgaarden; et skud af den blev plantet paa Faders Grav i Thyrsted og gror der endnu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 



NOTE 59: En Gaard fra Nordby staar nu som Musæumsbygning i Brundby.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



NOTE 60: C.C. Jessen, Professor, Læge i København, den gang Amanuensis hos Læge Flindt i Tranebjerg.

 

 

 

 



NOTE 61: Christen Søren Beyer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 



NOTE 62: Niels Christian Hauge Hauch, født 18/6 1842; først personel Kapellan, saa Præst paa Tunø 1871-1880, senere Agri-Egens og Knebel-Roelse, død 29/8 1900.

NOTE 63: Kristian Rasmussen, født 12/9 1854; Præst bl.a. paa Tunø 1880-84 og sidst ved Københavns Sct. Jacobskirke 1903 –.

NOTE 64: Peter Laurentius Husum, født 12/5 1834, Præst bl.a. i Tranebjerg fra 1858; død 20/12 1879.

NOTE 65: Peter Andreas Caspar Simonsen, født 12/5 1834, Præst bl.a. i Onsbjerg fra 1878, i Besser fra 1882; Provst; Afsked 8/1 1914.

NOTE 66: Julius Jonas Collin Fjelstrup, født 12/4 1825, Præst, bl.a. res. Kapellan Besser-Onsbjerg 1863-67 og Sognepræst i Koldby 1875 til Afsked 18/11 1895; død 7/1 1898.

NOTE 67: Oscar Meulengracht, født 10/1 1848; Præst bl.a. i Onsbjerg1882-95.

NOTE 68: Peter Henrik Bech, født 30/5 1822; Præst bl.a. i Tranebjerg 1880-19/6 1887 da han døde.

NOTE 69: Gylling, Købmand i Tranebjerg.

NOTE 70: C. Garde, Godsforvalter; Gift første Gang m. Augusta Marie Kruse (Fader: Hans William Kruse, født c. 1797, Godsinspektør paa Brattingsborg, en meget original Mand; død 11/5 1881 paa Ørnslund, Samsø; fra Auktionen efter ham stammer Faders Birketræs Bogskab (solgt i Thyrsted) og Broncehjorten, der stod ovenpaa Klaveret (Ebba har den).
NOTE 71: Larsen i Nordby og Kyhn i Maarup. Larsen blev gift m. Sophie Holm, der var ung Pige hos Moder.

NOTE 72: Christian Danneskiold-Samsøe, født 28/4 1838, død 3/7 1914; overtog 1886 Grevskabet Samsø, men har sikkert boet der forud.

NOTE 73: Fru Kiilerich, f. Dreyer, havde 4 Sønner, der alle kom i Thyrsted Præstegaard.
a: Alphonse R.B., nu jenlæge i Esbjerg, gift m. Augusta f. Benthien. 4 Børn (Inger Marie, Nicolaj, Alf, Karen Magrethe).
b: Nicolaj, død som ung.
c: Ernst, cand.theol, først Snedkermester, nu Kommunelærer i København, gift. 3 Børn
d: Einer F.C., født 1876, Præst i Skærbæk; gift, mange Børn