Slægten

Sophie Cathrines forældre, Mette f. Schalstrup, 1805-1885 og Johan Ahrent Flensborg, 1807-1880.

Af mine Bedsteforeldre har jeg kun set min Faders Fader (Note 1: Se Stamtavle over de av Moder omtalte Slægtled af den Flensborgske familie: http://www.otterstrom.com/stamtavle/wc01/wc01_233.html), han var da Enkemand og opholdt sig dels i Hvorslev, hvor Fader var Præst og dels i Vellev, hvor Onkel Ole var Præst. Han var gammel, en Smuk, kraftigt bygget Mand med svært kridende hvidt Haar. Han havde en "Sime" i Nakken, lige under Haaret, den blev hver Aften trukken lidt rundt; han var Svagelig og han blev plejet af Moders Kusine, Enkefru Andersen (Note 2: Sophie Magrethe Andersen, f. Kaysen. Født 6. juni 1786, død 23. oktober 1866) (Tante Fikke). Bedstefader døde i Vellev og da han var død flyttede Tante Fikke til os og blev hos os til hendes Død. Hun ligger begravet i samme Gravsted som mine Forældre og 3 Søskende, paa Hvorslev Kirkegaard.

Bedstefaders Fader hed Ole Flensborg og var præst i Borum (Note 3: Nej, i Harlev og Framlev) og Harlev, hvor Navnet Flensborg endnu 1917 findes udskjaaren paa de egetræs Bjælker i Laden og paa Fløien staar der O. F. (Student Christensen, hvis Fader var præst i Harlev, fortalte mig det for et par Aar siden). Bedstefader var først præst i Borum, siden Provst (Note 4: Nej, Præst i Skivholme; Forveksling med hans Fader, der var Provst) i Skivholme. Han hed Andreas Nicolai Flensburg. Ja vi hed oprindelig Flensburg; men i Krigen 1848 fik min Fader og hans 2 Brødre, som ogsaa vare Præster, Navnet forandret tit Flensborg. Bedstefader var gift med Cecilie Marie Bay fra Randers. De havde 6 Børn, 3 Sønner og 3 Døttre. Ole var først Præst i Lørslev paa Mors, derefter i Vellev.

Fader var født 1807. Jeg tror det var i Harlev eller var det i Borum. Fader talte flere Gange om et Stort Morbærtræ der Stod i Haven og som de Børn Vare saa glade for. Fader var først Præst paa Øen Gjøl i Limfjorden, senere i Hvorslev. Da Fader og Onkel Ole studerede var der endnu ikke Dampskibe og de Seilede over med smaa Seilskibe, som ofte tog meget lang Tid. Der var jo heller ikke Jernbaner. Først boede de sammen; men saa fik Onkel Ole, som den ældste, Regensen. Fader var ikke stærk den Gang og Doctoren forbød ham at sidde for meget inde, han skulde i frisk Luft. Han gik meget og studerede i Frederiksberg Have, og hans Ven, senere Pastor Thilemann (Note 5: Johan Georg Tilemann, født i Viborg 15.09.1806 (Fader Pastor Johan Nicolai Tilemann), Student i Ribe 1826. Præst i Vester Hornum Hyllebjerg Fleisborg, i Knebel Roelse og i Egtved’Äìˆòdsted; gift med Sophie Hedvig Friis; død 11.02.1875) i Egtved, gik meget med ham og saa studerede de sammen (Teologi). Den Gang skulde de studere paa Latin, og de talte Latin. Ja før de om til København gik de i Latin-skolen i Aarhus, derfra fortalte de senere mange Smaahistorier. De havde Rektor Blache (Note 6: Hans Henrik Blache, rektor. Født 11. juli 1787, død 30. maj 1871. Adjunkt ved Aarhus Katedralskole 1813-24. Overlærer 1824-33. Konrektor 1833-38. Rektor 1838-61) til rektor og holdt meget af ham, men funde ogsaa fortælle meget komisk om ham. –

Det var vist de to ældste Børn. Saa kom 3 Døttre. 1) Charlotte Flensborg, hun Var gift med Bager Cortsen i Randers. De havde 5 Sønner og 5 Døttre. 2) Helene Flensborg, gift med Møller Lund i Værum Mølle, der var 3 Sønner. 3) Elisabeth Flensborg, gift med Pastor Thomsen i Skivholme, der Var 2 Sønner og 2 Døttre. Den Sidste var en Søn Thøger Flensborg, som ogsaa blev præst, han blev Præst i Haurum og Sal, men Præstegaarden hed Kiær. Fader blev Præst paa Gjøl og da gift med Mette Schalstrup, som han var forlovet med.

Moders Forældre (Note 7: Stamtavle over Moders Mødrenefamilie, http://www.otterstrom.com/stamtavle/wc01/wc01_233.html), Vilhelm Schalstrup og Catharina Sophie Petersen Schalstrup, kom reisende op fra Holsten (Note 8: Mon ikke fra Angel; der var hun fra. Ogsaa et fra Angel medbragt Skab findes endnu (i Cecilies Besiddelse). Paa et Blad, der formodentlig har siddet foran i en Bibel tilhørende Hans Petersen, Forpagter af "Hollænderriet" (Mejeriet) paa Herregaarden Drølt i Angel, og som nu er i Fru Postmester Marie Madsens Besiddelse i Thisted, findes følgende skrevet...) til Vindumovergaard, hvor han blev Forpagter. De var velhavende. De havde en Masse Kister og Gods med herop. Min Datter Marie har den ene Kiste (Lars Dyck har Magen til den), den er meget Smuk med udhamrede Forsiringer. Vindumovergaard brændte medens de var der. Senere var han Forpagter paa Lyngballe, der brændte det ogsaa. Sidst var han Ejer af Toustrup Mølle. Han Var vist lidt myndig, Moder holdt mest af sin Moder, som var saa yndig og elskelig. Min Bedstemoders Forældre ved jeg ikke hvad var, Marie Dyck ved en Del og maaske Cecilie. Cecilie har en Slangering som er en Del af en lang Ring, som hun (Note 9: d.v.s. omtalte Bedstemoders Moder. Hendes Gravsten fandt Marie i 1927 som Trappesten ved Graverens Hus i Tøstrup (Angel).) lod dele til sine Døtre. Paa Vindumovergaard fik de først 2 Døtre som døde og da Folk Sagde, det bar fordi de havde givet dem 2 Navne hver, gav de de to næste pigebørn hver kun 1 Navn, Tante, den ældste, Krestine og Moder, Mette, og de levede.

Tante Krestine blev gift med Lars Stilling som var Møller og de fik Toustrup Mølle. Det var en Vandmølle og den laa saa dejligt og der var 2 Haver og en "Ganghave" med en masse Kilder i. De havde 4 Børn, den ældste, Vilhelm, meget grim, meget belæst og dygtig, Studerede Teologi, han var Kapellan hos en pastor Haar, vist i Nærheden af Aarhus, præst i Eltang (Note 10: Nej! se ovenfor under 7 c 1. Faders Forgænger i Hvilsted), tilsidst Præst i Veierslev? Han var ugift. De 3 Døtre levede i Hjemmet og hjalp i Huset. Den ældste Datter Sophie var meget grim, hun læste meget, lærte sig selv Latin og meget annet, jeg tror kun de gik i Landsbyskole. Hun blev gift med Saaby, som først havde været gift med hendes yngre Søster Mine. Den næstældste, Mine blev, da hun var midt i Tyverne, gift med Christian Saabye, som eiede en Gaard i Skjoldelev, han var Søn af Præst Saabye og Broder til Billedhugger August Saabye (Note 11: August Wilhelm Saabdt 1823, død 1916. Billedhugger (se Bricka)) og til præst Thøger Flensborgs Kone, Mathilde. De fik 3 Børn, hvoraf den ene, en lille Pige døde som Barn, en Søn Erhardt døde som ganske ung, den tredje en Datter Susanne Saabye blev meget dygtig i Klaverspil og underviste deri og gav nogle Koncerter. - Den yngste, Sine, blev gift med S. Dyck, de eiede Illerupgaard. Den anden Datter - Mette - blev gift med Fader da han blev præst paa Gjøl 1832 eller 33. Moder var født 1805. Moder talte ofte om sin Moder som hun elskede.

Medens Fader og Onkel Ole gik i Skole, boede de hos Madam Gertsen (Note 12: Maaske Enken efter Kaptajn Jens Henrik Geertsen; han døde 07.09.1796) i Aarhus. Hun drog med dem ud paa Sjov om Aftenen. De Smed Ærter paa Vinduerne. En yndet Sport var det, naar Drengene vare vrede paa en Lærer, da at binde et Kalvehoved i hans Klokkestreng, som dengang hang ude paa Gaden, saa kom Hundene og sloges om Kalvehovedet, saa maatte Læreren jo ud og stifte Fred mellem Hundene og Drengene stod skjulte og morede sig.

Rektor Blache var Fader til Marinemaleren Chr. Blache (Note 13: Christian Vigilius Blache, født 1838. Marinemaler (se Bricka). Den yngste Datter - Anna - vilde saa gjerne ind i Klasserne og lege med Skoledisciplene før Skolen begyndte. Men da Faderen ikke kunde lide det passede hun paa at han ikke saa det.

En Dag kom hun ikke hurtig nok ud og i sin Forskrækkelse hoppede hun ind i et Skab og blev liggende der stille hele Timen. En Dag havde en Klasse hængt en af Drengene op paa Loftsbjælken, i hans Trøiestrop, og da Læreren kom var der ingen der vidste hvordan det var sket, ikke en Gang den sølle Dreng der hang. Saa slap han ned.

Da de blev Studenter seilede de til København med Smakken. Fader, Onkel og to Jevnaldrende spillede Vist sammen, og der maatte kun tales Latin. Da Fader og Onkel skulde op til Filosofikum (paa samme Dag) kom Fader først op, han var altid rolig, Onkel havde Examensfeber. Da Faber var færdig kom han forbi Onkel; i forbigaaende sagde han "Rus" til Onkel. Onkel som var den ældste, blev ærgerlig og glemte Feberen.

Tilbage til Indhold

Hvorslev

Familien foran Hvorslev Præstegaard

Grev Emil Frijs (NOTE 19: Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, født 08.12.1817, død 12.10.1896; Lensgreve. Han overtog først Grevskabet Frisjenborgs nordlige Del i 1849; det maa vel derfor være hans Fader, Lensgreve Jens Chr. Carl Krag-Juel-Vind-Frijs, der kaldede de tre brødre) som dengang havde Kaldsret og kunde vælge hvilken Præst han ønskede, til de Kirker Grevskabet ejede. Han (Greven) havde spurgt Fader om han vilde være præst i Hvorslev og Gjerning, som da blev ledigt. Det vilde Fader gjerne, især da Greven Aaret før havde kaldet Onkel Ole til præst i Vellev, 1,5 Fjerdingvei fra Hvorslev. Og nogle Aar senere kaldede han Onkel Thøger til præst i Haurum og Sal. Denne var den sidste præst Greven havde Kaldsret til at kalde. De 3 Brødre bleve altsaa nabopræster, hvilket var en stor Glæde for dem som for os alle. "Velleverne" og os "Hvorsleverne" vare altid sammen om Søndagen, Skiftevis, og Fader og Onkel meget oftere. De Spillede meget ofte Schak, hvori de vare dygtige, og lige dygtige. 

Det var en elskværdig Menighed og Fader levede sig snart ind i den. Moder gik derimod ikke saa meget omkring til Beboerne som huu havde gjort paa Gjøl; men Hus og Husholdning vare meget Større her end paa Gjøl og vi Børn bleve større og Moder baade syede og strikkede alt vort Tøj. Medens vi vare paa Gjøl strikkede Røgteren, Søren, alle vi Børns Strømper. Onkel Thøger læste med vi Børn et Aarstid, til han blev Præst, saa fik vi Teologisk Kandidat Johannes Kok (NOTE 20: Johannes Georg Elias Koch (selv Kok), født Ledreborg 24 02.1821; cand 1846, Capellan p.p. ved Aarhus Frue Kirke 25/10 1848, Præst i Burkal 1851-64, Almindeligt Hospital 1867, Citadels Kirken 1872. Professor; talrige litterære Arbejder om Sønderjylland, Prædikener o.a. Død 20/1 1887). Jeg kan endnu se ham sidde og spidse vore Penne, af Gaasefjer, da havde man endnu ikke Staalpenne. Da Kok blev kaldet til Kapellan i Aarhus blev han gift. Hans Kjæreste havde boet hos os et Aarstid. Hun kom en Dag kjørende og havde ingen Steder at være, saa blev hun boende hos os. Nu kom mine to ældste Brødre til at bo hos Koks i Aarhus og gik i Latinskolen. Moders Søstersøn Vilhelm Stilling kom ogsaa til at bo hos Koks og gik i Latinskolen. Og vi to pigebørn og min yngste Broder Carl fik saa Lærerinde (NOTE 21: Uvist hvem. Ogsaa i Vellev havde Børnene Lærerinde, bl.a. en Frk. Caroline Prunst. Hun vandt i Lotteriet og gjorde for Pengene en Udenlandsrejse til Dresden (sachsisk Schweitz), München og Gastein, og paa denne Rejse var Moder med, da hun led stærkt af Blegsot. De var et Par Maaneder i Gastein. Moder var dengang 17 aar. – En Søster var en Tid Lærerinde i Hvorslev).

Fader og hans to Brødre vare meget afholdte, ikke alene i Menigheden; men rundt hos alle. De vare alle tre Typen paa den fine elskelige gamle præst.

De kom ofte op til Grev Frijs paa Frijsenborg. Og vi unge kom gjerne derop til Bal en Gang om Sommeren, det var en stor Fornøielse. Vi levede livligt, især i Ferierne naar mine Brødre kom hjem og havde Kamerater (Studenter) med hjem og vi og i Vellev havde ogsaa jævnaldrende Kamerater boende hos os i Ferien. Vore Forældre vare altid glad for livlig Ungdom. Moder var en fornuftig Kone og lod os ikke helt hengive os til Fornøielserne; vi maatte tidlig op om Morgenen og skumme Melk til Dagens Brug og til Ost, vi lavede Ost hver Dag og vi kjærnede ogsaa Smørret. Og vi skjar og lavede Folkenes Mellemmader og veiede af til deres Mad. Maden til os selv lavede vi.

Hvorslev Præstegaard og Kirke.

Fader studerede til sine Prædikener om Lørdagen og om Aftenen tog han Moder om Livet og de gik op i Studerekamret hvor han fremsagde (memorerede) sin Prædiken for hende, de gik op og ned ad Gulvet, og bagefter talte de om prædikenen. Saadan saa jeg dem ogsaa paa Gjøl; men der bleve de i Dagligstuen. Fader og Moder raadførte sig om alting med hinanden. Fader hentede Moder ud i Marken for at se paa Kornet, paa Køerne, paa Faarene, hvilke Lam der skulde leve. Fader og Onkel vare dygtige Landmænd og Fader havde altid en dygtig Avlskarl i mange Aar ad Gangen. Da den sidste, Per Leth, vilde giftes, boede han først i et lille Hus tæt ved Præstegaarden; men tilsidst blev der lavet en Bolig for Familien i Præstegaarden. Per Leth var meget dygtig og paapassende; men kjøn var han ikke. Hans Kone sagde "hvis jeg ikke havde været Danmarks Skjønhed, saa havde Per Leth ikke taget mig". Hun havde og har endnu, saa gammel som hun er, et fint Ansigt. Vi holde alle meget af hende; men eiendommelig er hun. Hun turde ikke alene reise op til Sin Datter der er gift med Lærer Møller i Ty; for hun er bange det skal være en grim Herre i Bufeen (Kupeen). Hun var ofte lidt syg, og saa var hun saa bange for at hun skulde faa et Bagfald (Tilbagefald). Fader hjalp ham paa mange Maader, forexempel ved at græsse hans Køer og fodre dem om Vinteren, de stode i vor Stald. Fader havde 70 Tdr. Jord foruden en stor deilig Lyngbakke (med Blaabær paa) og to smaa Enge og vist en Eng nede ved Gudenaa. Vi havde 3 Par Heste og 1 par store fede Stude. Der kom altid Husmænd og bad om at laane Heste; men Fader var saa meget Jyde at han ikke gjerne vilde laane sine gode Heste ud uden at der var en Karl med og det brød Husmanden sig ikke om at faa. Derfor holdt Faber Studene, dem maatte de laane saa meget de vilde. Der var 18 til 20 Malkekøer foruden en Del Ungkvæg og en 70 til 80 Faar og Beder, og kun Svin til Husholdningen. Den Gang solgte man ikke Mælk, saa den blev alsammen tilberedt hjemme, vi lavede Ost hver Dag undtagen om Søndagen, da kom det 10-12 Husmandskoner med Krukkcr (det var Lerkrukker, Pottemagerarbejde, de havde enten en Hank helt over Krukken eller to ˆòrer) - de, Konerne, fik Mælken foræret. Vi kjærnede Smør, bagte baade Rugbrød og Sigtebrød og Hvedebrød og Tvebakker. Støbte de Lys, (dels tykke dels tynde), der blev brugt paa hele Gaardcn, baade ude omkring og inde. Lamper kjendtes ikke endnu, og Stearinlys brugtes kun naar man havdc Fremmede. Den første Lampe fik vi 1848 eller var det 1850. Moderatørlamper.

Vi klippede selv Faarene, som blev vadskede Dagen før. - Man begyndte sjældent paa noget om Mandagen; men saa om Tirsdagen blev alle Faar og Beder og de unge Faar trukne hjem og de bleve (det var af Karlene) trukne to Gange tvers over Dammen der var i Gaarden. De maatte svømme, derpaa bleve de lukkende ind i Faarestierne, der skulde de staa om Natten for at faa Ulden godt gjennemblødt, og saa Onsdag blev de vadskede i Kar og skyllede godt og trukne du paa Græs. Baade Karle og Piger vadskede. Om Torsdagen blev de klippede, det gjorde Pigerne; men Karlene hjalp hele Tiden, dels med at løfte Faarene op paa "Ladet2ù de laa paa, og med at slibe Saxene og trække Faar du og Faar hjem. Min Søster pg jeg bandt Ulden af to Faar sammen i Firkanter, saadan solgtes Ulden. Vi beholdt kun saa meget som Moder mente Pigerne kunne spinde. Benulden og det daarligste blev givet bort til de fattige som kom og bad om det. –

Der blev dyrket Hør paa Marken, den blev rusket op naar den var moden, den blev derpaa, ja jeg kan saamænd ikke rigtig huske det. – Der blev gravet en dyb Grav og lagt tykke Stænger over Graven. Der blev fyret nede i Graven og Hørren lagt paa Stængerne for at Stænglerne skulle blive tørre og brydes lett itu, dernæst blev den "skaget". Det foregikk i Laden, og det var Karlene der gjorde det. Det bestod i at de fik alle de værste Skjæver af Hørren. Saa fik Moder og jeg den ind og vi "heglede" den og knyttede et Hoved paa hver Lok vi fik heglet, det kaldtes "en Dreng" og saadan 10 Drenge blev lavede til en "Krands" eller rettere Halvkrands. Ligesom man binder Kornblomster til Krandse. Saadan blev de gjemt og spunden om Vinteren. Jeg og mine Børn har endnu Dækketøj, som min Moder har spunden og vævet. Og vi har Dækketøj som jeg har spunden Garnet til; men jeg vævede aldrig. Vi havde ingen Væv. Nu er jeg 82 Aar, og i morges sad jeg og syede Knapper i mine Børns Flipper med Traad Moder har spunden og tvunden. Det er fint; men stærkt (NOTE 22: Jeg har et Nøgle af dette Garn. Det er vundet op om et hjemmelavet Vindsel af en Gaasehals med Hagl eller Ærter i; den Slags Vindsler brugte Bestemor altid, fortalte Moder).

Det var i den Tid Folk satte en Ære og en Glæde i at bestille noget. Alle stode meget tidlig op og saasnart pigerne var færdige med det gaaende arbeide spandt de, nogle Uld og dertil kartede Karlene Teierne om Aftenen. Nogle spandt Blaar, Hørren spandt Bedstemoder selv og Moder og Tanta Kristine og en dygtig Pige som slet ikke bestilte annet end at spinde, fra Morgen til Aften (NOTE 23: Moder sagde, men syntes ikke rigtig om at skrive, at Folkene ingen Fyraften havde; for at faa den mest mulige Gavn af dem holdtes Karlene og Pigerne i hver sin Stue under Aftenarbejdet). – De avlede selv Hørren og Karlene "brød den" og der var vist noget der hed – at skage den. Bestemoder og hendes Døtre heglede den, og da jeg blev stor nok til det heglede jeg sammen med Moder (vi vare da i Hvorslev) det er et strengt arbeide da man ikke kan trække Veiret for Støv og der ikke maa lukkes Vinduer op for Træk. – I min Bedstemors Tid spandt de selv det Garn de syede med. Jeg har liggende nydelig Hørgarn som Moder har spunden og tvunden. Og mine Sønner har dandset Folkedands i de fineste hjemmevævede Skjorter af min Bedstefaders, de vare saa fine som de fineste lærreds Lommetørklæder. Den gang brugte de Kalvekrøs.

Bryllup. De der var i "Gildfælle" sendte "Fond" bestaaende af Kjød, Kyllinger, Ænder, Æg og Smør, Melk og Fløde. Konerne og Pigerne fra Byen kom til Bryllupsgaarden for at hjælpe med Tillavningen af Maden. De begyndte 8 Dage før Brylluppet. En Dag blev der brygget Øl saa fik hver Kone en "Kous" (Krukke) Øl med hjem. (De førte selv Krukken med sig). Der blev bagt i flere Dage, og stadig fik Konerne "Smaakager" med sig hjem. Saa blev der slagtet Kvier, Faar og Lam og Kalve, Høns og Ænder og lavet til, kogt og stegt og Pigerne lavede (trillede) Bollerne. Masser af Kager blev der bagt. Og naar Bryllupsdagen kom vare alle saa trætte og udasede, og halvdelenaf det tillavede var allerede spist og sendt i Byen. Gæsterne bleve modtagne med Musikk i Gaarden, Violiner og Fløite (Klarinetter). Naar Gæsterne vare samlede blev de, af Skafferen, anvist Plads ved Bordene (efter Rang og Familie). Forældrene (Brud og Brudgoms) var aldrig til bords; men gikk og saa til og talte med dem ved Bordene. Der blev først bedt Bordbøn og sungen en Salme hvorpaa man begyndte at spise Smørrebrød, i min Ungdom kom der aldrig Rugbrød eller Kartofler paa Bordene, der var Sigtebrød. Smørret stod i store Toppe som var pyntede med at lave Indtryk i Smørret (med Glaspropper, med Knive og Skeer). Der var 3 saadanneToppe paa hvert Bord, 3 Borde i hver Stue og der spistes i mange Stuer og ofte i Laden med, saa var der lavet hyggelig med ophængte Lagener med Billeder paa. Imedens vi spiste Smørrebrød blev Teriner med Suppe baaret ind, der var Masser af Boller, 3 slags. En af Brudepigerne bød af og til Gammelvin om, hun havde 2 Snapseglas paa en Talerken og Flasken i den ene Haand. – Man skulde tage en Mundfuld Vin, saa skjænkede hun i Glassene igjen og gikk til den næste, og snart svømmede Talerkenen med Vin, det var ikke hyggelig. Til Stegen blev en Asiet Syltetøi med en Theske i budt rundt, de tog da en Theskefuld Syltetøj og lagde den ikke paa Talerkenen, men puttede Skeen i Munden med Syltetøiet. Uha! Det var forfærdeligt. 

– Naar kagerne var spist glattede Pigerne deres Lommetørklæder ud i Skjødet og tog Lagkage og Smaakager i det og bandt Hjørnerne sammen, og toge det med hjem til dem der ikke var med til Bryluppet. Imellem Retterne kom Spillemændene ind og spillede. Alt gik pænt og ordentligt til og al Maden var god. Maaltidet endte med en Takkebøn og en salme. Saa stod Skafferen frem og fremsagde en "Tak, eller hvad det skal kaldes". Den var ganske udmærket og fornøielig, men jeg kan desværre i huske den. – Gæsterne bleve takkede fordi de vare komne ogbedte om at komme igen imorgen og indtage ders Plads, (den endte) Præsten siger Amen, velbekom dem allesammen.  Saa reiste man sig og sagde Tak for Mad til Konen og Manden og ud i Køkkenet og sagde Tak for Mad til Kogekonen. – Derpaa gik Mændene og saa paa Heste og Køer og Bedriften, vi kvindelige gik om og besøgte Folk i andre Gaarde, ja vi fik gjerne nogle med os hjem til Præstegaarden. Naar de saa havde faaet ordnet i Gildegaarden og "Smonerne" (det var dem som havde gjort Opvartning) (NOTE 24: Smonerne – jvfr. Feilberg: Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal III Sd. 418 (småne, smone)) havde faaet spist. – Saa dansedes der. Der var først flere Danse der skulle danses før Bruden var danset ind i "Konelaget". Vi bleve der gjerne til der var drukken Kaffe; men de fleste bleve til de hen paa Natten havde spist "Frokost".

Saadan var Brylluperne i Hvorslev i min Ungdom. Jeg blev født i 1838. – Men nogle Dage før Brylluppet kom Skafferen for at indbyde, han havde en lang Ramse han ramsede op. – Og Bryllupsmorgenen kom Bruden kjørende for at Moder skulde pynte hende. Moder havde Blomsterkrandse og Kraver og saadant liggende. – Og et par Dage før kom der to Koner med en stor kurv imellem sig, for at laane Tallerkner, Knive, Gafler og Skeer, og Billeder til at pynte Vægene med. – Kun ved et Bryllup saa jeg et Lys blev tændt froan Bruden og et foran Brudgommen, og den hvis lys først gik ud skulde dø først. Det var ogsaa en grim Skik.

Før man gik fra Bordet gik der en Tallerken rundt med en brækket Ske, og de bad om at faa lidt til Kogekonen som havde haft Uheld. Man gav saa i Tallerkenen. Ligesaa gik der en Tallerken rundt med en sprungen Streng til Musikanterne.

Ved Barnedaab brugtes der –. Naar Barnet var døbt gik Konerne op at ofre, og bagefter Fadderne, og naar de kom til den Stol Barnet var i bøiede de sig derind og ifrede i et lille Klæde som Konen havde bredt paa Barnet, Klædet blev da bunden om Barnets liv og dermed skulde det sove den første Søvn efter Daaben.

Naar man slog Smør hen i Krukker, Ottinger eller Dritler skulde der altid ridses et Kors i det – ellers var der ingen Held ved det ’Äì. Bønderne var meget kloge paa Vind og Vejr, hvad det betød.

"Naar Himlen arker fra Sønder til Nør,
Skal  Bonden tage sit Korn ind naar det er tør,
Naar den arker fra Vester til Øster
Kan han lade den staa saa længe han lyster".

Hvor der arbeidedes enten i Hus eller paa Marken, sagdes der altid: "Goddag og Guds hjælp".

Vi havde en yndig hyggelig Præstegaard, de 3 Længer vare byggede sammen, Laden kunde man kjøre om ved ved begge Ender. Der var 2 Lindetræer oppe ved Stuehuset og en stor Dam i den ene Side af Gaarden og en Mødding i den anden. Og en rar gammeldags Have. 

Da Pastor Johannes Kok som mine Brødre boede hos Adam Fabriciuses Moder som var Præsteenke (NOTE 25: Johannes Fabricius, født 27/3 1771, Consistorialraad, Præst, senest i Sjørring-Torsted, død 2/11 1847; var 2 Gange gift, sidst m. Nicoline Kirstine Maria Dahl (født 8/11 1797, levede endnu 1884). En Søn var Adam Christoffer Fabricius, født 18/7 1822, Præst og Historiker, død 24/8 1902). Der boede ogsaa Adam F. og han underviste somtid i Skolen og somtid reiste han og studerede paa sin Damarkshistorie. Der kom ogsaa min yngste Broder Carl til at bo.

Det var lidt besværligt da der var 6 Mil til Aarhus og Brødrene skulde hjem hver Ferie. Karlen maatte kjøre derud Dagen før for at Hestene kunde hvile (paa Hotel Skandinavien). Saa var der Glæde naar de tre kom. Ja glade vare vi altid i Præstegaarden, der var saadan en Lykke og Ro over hele Livet (NOTE 26: En (efter Moders sigende unøjagtig, men alligevel god) Skildring af Ferielivet i Hvorslev Præstegaard i Begyndelsen av Tresserne fandtes i "Dannevirke". Forfatteren var rimeligvis den i England boende Ahrent Rømler, en Broder til Fru Kruse (se Note 18) og altsaa Bedstefars Fætter, der har maskeret sig ved at angive fejle Familieforhold. Artiklen er optrykt (med en Efterskrift af Ahrent) i "Dansk Budstikke" 1912 Nr. 15-16. "Magisteren" maa være senere Godsforvalter Aae, Horsens; Thora H. = Thora Holmer, senere Fru Aae). Moder kunde godt skjænde paa os Børn; men Fader har jeg aldrig hørt sige andet end "Lille Børn pas dog paa at I tænker jer godt om", og saa smilede han til os. Og saa vare vi Børn altid ulykkelige saasnart vi havde gjort noget Fader ikke syntes om, derimod rystede vi snart Moders Skjænd af os.

Tilbage til Indhold

Otterstrøms i Aarhus

Agnete Marie Elisabeth og Christian Erasmi Otterstrøm

1855, da jeg var 17 Aar kom jeg til Aarhus for at lære Skrædersyning. Jeg boede da hos Enkefru Gøtsche (NOTE 27: Chr. Carl Gøtsche, Overførster, død 06.01.1855; gift med Christiane Holm) som flyttede derind da hendes Mand, Skovrider Gøtsche paa Kragelund ved Frisenborg, lige var død. Mine 3 Brødre boede hos Fru Fabricius, og jeg kom der ofte og det gjorde ogsaa Cathinka og Emma Otterstrøm, der var to jævnaldrende Døtre hos Fabriciuses. Emme og jeg følte os straks tiltalt af hinanden saa jeg blev bedt til Kanseliraad Otterstrøms (NOTE 28: Christian Erasmi Otterstrøm, født 6/7 1795 i København. Fuldmægtig hos Stiftamtmand Blom i Viborg, Stænderdeputeret, Bankkasserer ved Nationalbankens Filil i Aarhus, Cancelleriraad, midlertidig Stiftamtmand i Aarhus Stift, Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, Folketingsmand og Medlem af Rigsraadet. Se www.otterstrom.com). Det var første gang jeg saa mine tilkommende Svigerforældre. Han var født 6. Juli 1796. Døde 15. Mai 1876. – Min Svigermoder levede endnu 7 Aar sammen med sin yngste Søn Laurits, senere Rektor ved Latinskolen paa Hollændervej. Nu har han taget sin Afsked; men er rask og rørig. Han er den eneste levende af de 17 Børn.

Min Svigerfader var ved Banken i Aarhus, men kom ofte til København da han var med i den grundlovgivende Rigsdag. Det var en stor Familie der var 17 Børn; men da jeg lærte den at kende var der kun 13. Min vordende Svigermoder som den gang var 54 Aar var saa overordentlig nydelig, hun var saa rask og slank som en ung Pige. 1859 tog min Svigerfader Afsked fra Banken og flyttede til København. Jeg var kun ‡ Aar i Aarhus, da Fru Gøtsche flyttede til København kom jeg til at bo hos Enkefru Saabye (NOTE 29: Se www.otterstrom.com), den yndigste og elskeligste gamle Dame. Der var jeg et Par Maaneder. I den Tid jeg var i Aarhus saa jeg ikke meget til Erasmi, han gikk i Klasse med mine 2 ældste Brødre og de bleve Studenter samme Aar 1858. De tre blev ogsaa Kandidater samtidig 24. Mai 1865. Den ældste Søn Emanuel var Præst i Langaa (NOTE 30: "Besøg med Vogn gjaldt Langaa Præstegaard, hvor Pastor Otterstrøm var en skattet Ven af Fader, men døde under Krigen i 1864" skriver Julie Swane i "Biskop Jørgen Swane og hans Hustru Magdalene f. Bruun" (Clausen & Rist: Memoirer og Breve XLIII 1925, Sd. 154). Tre Billeder af Præstegaarden malet af Bedste-fader (det ene paa Laaget af en Papæske) har jeg), 1,5 Mil fra Hvorslev, han var gift med den forrige Præsts Datter, Nicoline Ove. Der kom jo Emanuels Søskende i Ferierne, især Emma og Erasmi (senere Cornelia og Laurits). Det varede ikke længe saa kom Emma og Erasmi til Hvorslev, og den 4. August 1861 bleve vi forlovede, tidlig om Morgenen.

Carl Erasmi Otterstrøm og Sophie Cathrine Flensborg Stænderdeputerede i Viborg 1844 Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848

Min Svigerfader var Landsoverretsprokurator i Viborg (NOTE 31: Et Billede af ham som Stænder-deputeret hænger paa Museet i Viborg; i "Danmarks Riges Historie" VI Sd. 338 findes ogsaa et Billede. Paa Constantin Hansens store Billede af den grundlovgivende Rigsforsamling (Frederiksborg) staar han i Baggrunden (nær Vinduet)), siden 1837 Kasserer ved Bankkontoret i Aarhus. Fra 1859 Pensionist i København. Gift 19. April 1821 med Agnete Marie Elisabeth Blom, datter af Stiftamtmand i Hjørring. Min Svigermoder var født 10. Februar 1801 – døde 16. Februar 1883.

Min Svigerfader var Skriver hos Amtmand Blom (NOTE 32: Emanuel Blom, jvfr. Note 28; havde i første Ægteskab 5 og i andet 8 Børn; blandt Børnene af første Ægteskab den udmærkede Militær Hans Jørgen Blom (se Bricka), af hvis 2 Sønner den ene, Vilhelm, faldt ved Isted og ligger i Fællesgraven paa Flensborg Kirkegaard (se Bricka), medens den anden Otto Emanuel endte sin militære Løbebane som Chef for Københavns Søbefæstning (Afsked 1895, død 1903)) i Hjørring, Senere Stiftamtmand i Viborg, da han blev forlovet med Datteren; men da Blommerne vare adelige og desuden følte sig som Stiftamtmand, forbød de min Svigerfader deres Hjem. Men de to holdt nu for meget af hinanden, og min Svigerfader søgte en Plads som Landsoverretsprokurator i Viborg, og fik den. Dernæst løste han Kongebrev og ordnede med en Præst om at vi dem. Hvorpaa han satte en Stige op til min Svigermoders Vindue (hun var forberedt) de kom ned og blev viede og de kjørte bort i den Vogn der holdt efter dem. –

Hele den Otterstrømske Familie var meget musikalsk og havde ualmindelg bløde stemmer. Børnene sang allesammen ogsaa flerstemmig. De store lærte de smaa, alt hva de hørte. I Mørkningen gikk de rundt om det store runde Bord de havde i Spisestuen og sang med Tommelfingeren lidt inde paa Bordpladen, saa der tilsidst blev en lille slidt Fordybning helt rundt om Bordet. Børnene blev opdragne strengt, de kom ikke i Dagligstuen eller spiste sammen med Forældrene før de blev voxne, undtagen Henrik, Emma, Theodor og Preben. – De bleve i Byen kaldt Dagligstuebørnene, de andre blev kaldt Kælderbørnene.

De havde de Møbler i deres Dagligstue som Carl Vilhelm og Julie nu har; men betrukne med rødt Fløiel og slaaede med Sølvsøm. 2 deilige Speile med Konsoller hørte med til Møblementet; men de stammede fra Russland (NOTE 33: Møblerne var vist købt ved Auktion paa en Herregaard, og Spejlene (jeg har det ene, medens det andet solgtes ved Auktionen i Thyrsted) var med et russisk Skib, der strandede paa Vestkysten).

Emma Otterstrøm (1838-1914) og Johan Henrik Gundelach (1834-1896).

Tilbage til Indhold

Uth

Uth Højskole og kirke

Vi bleve gifte den 15. november 1867. Grev Frijs (NOTE 19: Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs, født 08.12.1817, død 12.10.1896; Lensgreve) oprettede en lille Høiskole i Uth, det var vort første Hjem. Et yndig Hjem. Der er Cecilie og Ahrent født. Ja vi havde det yndig i Uth Høiskole. Vi fik min Fætter Ole Cortsen (NOTE 34: Se http://www.otterstrom.com/stamtavle/wc_idx/sur.html), teologisk Student, til Hjælpelærer. Vi havde ogsaa 3 store Drenge i Huset som der skulle læses med. Min Kusines Søn Erhardt Saabye (NOTE 35: Se http://www.otterstrom.com/stamtavle/wc_idx/sur.html) og August Bülow, Søn af Provst Bülow (NOTE 36: August Bülow; Fader: Provst Axel Severin Bülow, fra 1868 i Ousted-Taaning) og en Ahrenstorff (NOTE 37: Ahrenstorff ’Äì af Faders Familie; Hans Bedstemoder var en Ahrenstorff; jvf. note 28). Han var lidt i Familie med Otterstrømmerne. Huset var bygget af Komtesse (NOTE 38: Emmy .... Krag Juel-Vind-Frijs, blev 1857 gift m. Landskabsmaler Thorvald Læssøe; døde 8/10 1863. Begge begravede paa Uth Kirkegaard) Søster til Grev Emil Frijs (Frijsenborg og Boller). Hun blev senere gift med Maleren Læsøe. Hun var elskelig og gjorde saa meget godt. Hun var næsten blind, Huset byggede hun til Plejeskole for fattige Børn, men den blev kun brugt i faa aar. Vi fik den lille Pige der først kom paa Hjemmet, til Pige, og vi havde meget Glæde af hende. Hun flyttede med os til Hvilsted, hvor hun et Par Aar efter blev gift med en rar og dygtig Mand og kom til at bo i Horsens, hvor vi traf dem da vi kom til Tyrsted som Præstefolk.

Medens vi vare i Uth blev Kirken der restaureret af Arkitekt Uldall (NOTE 39: J.F.C. Uldall; født 11/2 1839, død 21/2 1921; Arkitekt), han boede hos os og to Kunstmalere, Thorvald Niss (NOTE 40: Thorvald Simeon Niss, født 7/5 1842, død 11/5 1905; Landskabsmaler) og August Jerndorff (NOTE 41: August Andreas Jerndorff, født 25/1 1846, død 11/5 1906; Maler) vare hos Smedens om Natten, ellers hos os. Det var en hyggelig og livlig Tid. Det var meget smuk og stor Kirke. Der var Kapeller baade under Gulvet og i en Udbygning, man kunde se ind i det Kapell fra Kirken, der var smukt gennembrudte Jærnstænger for. Der var 2 store Marmorkister og en fløjels Kiste, den sagdes at indeholde en Frøken, som betalte 5 Rbd. Hver Aar for at ligge i Kapellet. Saa var der ved den ene Side en Niche ind i Muren, der laa 3 Jærnfigurer, Grev Rosenkrants (NOTE 42: Efter Trap; Epitaphium af sort Marmor over Holger Ottesen Rosenkrantz (død 1575), hans Hustruer Mette Krognos og Karen Gyldenstierne .... et oliemalet Portræt af ham, hans 2 Hustru og 4 Børn) med en Kone paa hver side af sig, de laa ligesom ovenpaa en Seng med Klæderne paa (alt af Jærn) de vare næsten i Legemsstørrelse (NOTE 43: Det fortaltes, at Kunstneren blev straffet, fordi Rosenkrantz vender Hovedet lidt mer mod den ene end mod den anden af sine Koner.

Paa den anden Side af Kapellet var et meget stort Maleri af Rosenkrandser (jeg ved ikke hvordan Navnet staves) der stod Grevinden, jeg kan ikke huske om han ogsaa var der; men der var 7 Børn, malede paa Rad, og saa vidt jeg husker havde hele Familien Pibekraver paa (NOTE 44: Jo, Faderen var med, og hele Familien - ned til de mindste - med Pibekraver. Og der var sikkert 7 børn paa Rad). Uth Kirkeklokke blev støbt i Klokkedal, og Holger Rosenkranses Hustru, Karen Gyldenstjerne kom med et helt Forklæde fuld av Sølv, og hældte det i smeltedigelen, derfor havde Klokken en smuk og klangfuld Klang og kunde høres helt op gennem Klokkedalen. – Vi havde meget Glæde af den smukke og elskværdige Skolelærer Jensen, han var desværre Enkemand. Han kom meget ofte, især om Vinteren, han kom gaaende i Træsko med fine Sko i Haanden og en lille Lygte. Hans Søn var Skolelærer i Skjold. Deres Sønner hed Ebbe og Aage, og Datteren, det var den ældste, hun hed vist Lise, hun blev mest opdraget i Tyrsted Præstegaard, hvor Moderen havde været Selskabsdame hos Pastor Schmidts. Hun blev senere gift med en Bo (NOTE 45: Bo, Lærer paa Testrup Højskole; en Søn af ham, Alf Bo, er Adjunkt i Lyngby). Christian kjender dem.

Pastor Schmidts (NOTE 46: Jens Christian Schmidt, født 6/11 1803, Student Horsens 1821, cand. 20/10 1825 egregie; Adjunkt Horsens 1825, Sognepræst Hammel-Voldby-Søby 14/9 1832 (ord. 12/12), 18/3 1841 Thyrsted-Uth, Afsked 31/12 1885; gift 1833 m. Anna Cathrine Alvilda Meyer i Thyrste-Uth; "meget lærd og dygtig, saare elskelig og almindelig afholdt"; ogsaa hans Fader og Farfader (begge Præster I Vær-Nebel) var lærde. død paa Stjernholm I Horsens 3/12 1893; begravet pˆ€ Thyrsted Kirkegaard. 2 Børn.
a) Anna Schmidt, gift med Ingeniør Müller (angliseret Muller), opr. dansk Jernbaneingeniør, derpaa bosat i England og beskæftiget med Jernbaneanlæg i Sydamerika. 6 Børn (Osvald, Ingeborg, Arthur, Bodil, Thora, Hugh.
Johan Henrik Gamst Valdemar Schmidt, født 7/1 1836 i Hammel, Student 1854, cand. 20/6 1859 laud, Dr. phil. 13/2 1873, Docent ii Ægyptologi og Assyriologi, Professor; talrige Rejser (se Dansk biogr. Haandleksikon og Valdemar Schmidt: "Af et langt Livs Historie", København 1925). Om hans ejendommelige, elskværdige og bskedne Personlighed berettes talrige Krøniker; han kom ofte hos os i Præstegaarden, og hans Fortællinger har Ahrent skildret i "Flensborg Avis" (11/7 1925). Ugift. Død i København 26/6 1925, begravet paa Thyrsted Kirkegaard.)
havde vi ogsaa megen Glæde af, vi kom der næsten hver Søndag til Middag og Resten af Dagen. - Ja der ved I alle hvordan der saa ud. Datteren var gift med en Ingeniør Muller og de boede paa Stjernholm i Horsens. Fru Schmidt og Datteren var eiendommelige, men elskværdige, de vare til en Grad forsigtige for dere Helbred. For exempel – Naar de spadserede skulde der staa et varmt Strygejern naar de kom hjem, for at deres Kjoler kunne blive strøgne tøre nedenom. Og naar Datteren (Anna) skulde hjem til Stjernholm Søndag Aften om Vinteren, saa blev den lukkede Vogn kjørt op foran Døren et par timer før de skulde kjøre, dernæst blev to Varmedunke sat paa Sædet i Vognen, og Themaskinen blev sat ind i Vognen helt fuld af Vand og dygtig med Gløder i saa den rigtig kunde dampe, og saa blev Vogndøren lukket tæt. Naar de saa skulde kjøre sagde Ingeniøren, "jeg vil helst sidde oppe hos Kudsken". Professor Valdemar Schmidt er en Søn derfra. Han lignede ikke Moderen og Søsteren. Det var alle meget elskværdige Mennesker og vi havde en yndig Tid i Uth, der var saa deiligt allevegne og alle af Menigheden vi kom i Berøring med vare saa ligefremme og elskværdige, det var strengt at skulle reise derfra. –

Tilbage til Indhold

Nordby

Nordby Kirke på Samsø

1876 i September flyttede vi til Nordby paa Samsø hvor min Mand var bleven kaldet til Præst (NOTE 47: Jvfr. Note 1 I A b 3. Hans Forgænger var Vilh. Stilling. Se www.otterstrom.com). Jeg kan ikke huske hvordan vor Tøi blev flyttet, vi reiste med Damperen til København og bleve satte i land med Baad ved Kaasen, der holdt forpagter Lassens (Broder til Regensprovsten (NOTE 54: Julius Severin Vilhelm Lassen, født 4/7 1847 paa Bisgaard, Samsø, hvor Faderen var Forpagter, Student 1865, cand. 1871, Dr. juris, Professor (se Dansk biogr. Haandleksikon), Regensprovst 1896-1918; "som Universitetslærer og Regensprovst hørte han til de utvalgte"; død 23/11 1923)) i Vogn og kjørte os til Nordby. Hvor vi frøs! – det var koldt og mørkt da vi kom til Nordby. Vi boede en Maanedstid i et lille Hus midt i Byen da Pastor Kryers (NOTE 55: Joachim Vilhelm Krøyer, født 29/5 1821, Præst bl.a. i Nordby (Samsø) 1867-1876) endnu ikke kunde flytte; men min Mand længtes efter mig og Børnene, derfor flyttede vi, og det var ogsaa lettere for vor Eftermand i Hvilsted - han hed Leunbach (NOTE 56: Jørgen Høgh V. Leunbach, født 27/1 1842, Præst bl.a. i Hvilsted 1876 - 1880; død 24/8 1903.). En elskværdig Mand var han. Det Kneb jo lidt for Børnene der var vant til større Tumleplads, de legede en Del med de Børn der traf at komme; men kun Ahrent morede sig ved det. Byens Børn gik gjerne med en Hønsefjer i Haanden, "det var en Hest" (Fiehæster, Fjerheste) - og snart skulde Ahrent altid have en Fjer i Haanden. - En dag var Cecilie gaaet med sin Fader i Præstegaarden. Saa sagde Ahrent: "Maa Ahrent ikke passe paqa Marie vi skal blive i Haven saa du kan høre os". Jo det maatte de jo, og jeg kunne høre dem snakke og le; men da jeg kom derud havde Ahrent faaet fat paa en Skovl og gravet et Hul saa stort saa de næsten var skjulte begge to. –

Endelig kom vi da om i Præstegaarden som blev de yndigste og hyggeligste Hjem. Hel lukket Gaard med 2 Porte. Der var en Porthammer. Haven var ogsaa yndig med meget sjeldent og Masser af Graapærer og megen anden frugt; men den var lille, saa Urtehaven (NOTE 57: Ogsaa Skolelæreren havde en Urtehave udenfor Byen; vi Børn kaldte den "Fedtpletten"). Smørgaarden laa en 5 Minutters Gang fra Præstegaarden Halvveien til Havet - deilig bredt Stendige omkring, Smørgaardsrosen (NOTE 58: En smuk, rodægte Rose groede i Smørgaarden; et skud af den blev plantet paa Faders Grav i Thyrsted og gror der endnu) paa Faders Grav - der var store Aspargesbede og Stikkelsbær. Der var en deilig - stor Kirke og den var fyldt hver Søndag og det skjønt den var et Stykke Vei fra Byen, det gjorde at man holdt af Menigheden skjønt den var meget aparte og ensidig - "Saadan gjør vi Nordbier" sagde de, og saa var det rigtigt. Det var dog mange jeg kom til at holde af. -

Byen var meget stor og tæt sammenbygget, i en Gaard laaHjørnet af en Mands Kostald inde i Naboens Lade. Der var endnu et Par Steder Glasmalerier i Vinduerne; men der gik Opkjøbere rundt og kjøbte alt gammelt. Gamle Dragter og Sølvknapper kjøbte de. Der gik altid Vægter om Natten og alle Vægterversene blev sungne, og tordnede det gik der to Vægtere. Og ligeledes naar der blev bagt, der var nemlig smaat med Brændsel saa naar en Gaardmand havde bagt og de toge Brødet ud kom en Husmand og "Ildede" Ovnen op igjen, med Halm og saa bagte han, og der kom en tredie og bagte, saa gik der ogsaa to Vægtere. Byen var nemlig bygget saa tæt, et Sted laa den ene Gaardmands Lade inde i den andens Lade, og saadan var det flere Steder og kun ganske lidt Plads mellem Gaardene. Og byen var meget stor (NOTE 59: En Gaard fra Nordby staar nu som Musæumsbygning i Brundby).

Der var saa mange gamle Skikke de overholdt. I Byen, tæt ved Skolen, var en høi Flagstang Maistangen reist med et fuldt rigget Skib paa Toppen. Naar de unge rede "Mai i By" blev Maistangen pyntet og de dansede omkring den. Ved Sengetid Aftenen før kom alle unge Sønner og Karle med Lygter om i Præstegaarden og sang MAivisen. Jeg kan desværre kun huske 1 af Versene.

"Lad Hønen gjøre Æg paa Fad,
Hør det som vi bede,
Til Pandekage Æggemad
Lær os alle naadig Gud med Glæde."

Saadan blev der bedt for alt muligt, det var en meget lang Sang.

(Velsigne  og Prins Ferdinand,
Hør dem som vi bede, ) 
---
Vær os alle naadig Gud med Glæde.

Hele Sangen blev sunget i Præstegaarden (der blev de trakterede med Æbleskiver, ikke Brændevin) og hos Skolelæreren, de skulde rundt til alle baade Gaarde og Huse; men somme fik kun 1 Vers. De var færdige henad Morgenstunden saa gik de rundt og spiste Grisehoved og Storkaal. - Storkaal var tilberedt af Hvidkaal og smagte udmærket.

I Fastelavn red de 6 Dage, Gaardmændene red 1 Dag, Husmændene red 1 dag, Gaardmandssønnerne - Husmandssønnerne, jeg ved ikke hvordan; men de gik - der kunde vel hellerikke være Gaardmandsbørn og Husmandsbørn sammen. - De vare alle meget pyntede og sang og holdt Fest. -

Midt i byen var der et muret, rundt Klokketaarn, der blev der ringet saasnart der var en eller anden der ville have noget bekjendtgjort. Var der en Høne eller And bleven borte for en, saa ringede de, kom der en Pottemager til Byen eller en der solgte Fisk, saa ringedes der, og det var de nærmestes Pligt at gaa hen og høre hvad det var der ringedes for, og saa skulde de sørge for at dem der boede længere borte fik det at vide. -

Om Aftenen paa et bestemt Klokkeslet forlod alle Piger og Karle deres tjenester og samledes i Byen, der havde de flere leiede Forsamlingsstuer hvor de drøftede alt og vendte hjem igjen naar det passede dem. De havde hver sit "Hold" og skulle fortælle alt. -

De havde en sætning "Natten er vor egen." Jeg talte med en Kone om det; men hun sagde "vi gjorde akurat ligesaadan saa vi kan ikke sige noget til det".

Det var en meget renlig Befolkning, deres Stuer  bleve strøede med Sand og det maatte ikke kunne sees at der var traadt paa Sandet, saa man vidste at saasnart man gik bort efter et Besøg, saa blev der feiet og strøet nytt Sand. - Der blev spist en Masse Kager og de deilige store Æggekager, de lignede noget Kiks, man brækkede Stykker af dem og smurte Smør paa. Jeg har aldrig seet dem andre Steder end der. De gjemte dem enten i deres Kister ovenpaa Tøiet, eller ogsaa stode de i Tallerkenrækken. De vare fra 1/2 til 3/4 Alen i Gjennemsnitt og en Centimeter tykke.

De vævede selv deres Tøi, der var Væv i hver Gaard og hvert Hus. –

De maatte være sparsomme med Ildebrændsel saa de havde kun Varme i en Stue, derfor maatte de om Vinteren have deres Mælk paa Hylder under Loftet i Dagligstuen. Og de havde smaa Jærngryder med 3 høje Tæer (Gryder paa 3 lange Ben) og med en Hank saa Gryden kunne bæres paa Armen. De Gryder kom de Tørvegløder i og satte dem under deres Stol og gik de i Besøg toge de Gryden med. Derfor var der saa mange med daarlige Ben, sagde Doctoren. Jeg saa flere sidde med Gryder, og blev selv tilbudt Gryde; men de vare ved at forsvinde. Tidligere naar de besøgte hinanden skulde de tage deres Gryde med, saa fik de Gløder paa hvor de kom. I Præstegaarden var 1 Gulv med brændt Huller.

Konerne og en Del af Pigerne gik endnu med deres store Kniplings Lin og sølvmors Hue under. Og et Silketørklæde var lagt sammen og bunden om Hagen, naar de gik ud, for den maatte ikke blive forbrændt. Da vi kom derover troede jeg de alle gik med Tandpine.

De havde et Paphylster i Facon som en Helgolænder derover satte de et stort Tørklæde paa skraa og hæftede det paa med 3 knappenaale. Paphylsteret var det samme; men de skiftede med forskjellige Tørklæder, til daglig og til Stads. De vare nødte til at bruge den Slags Hat da de gik med Lin, store deilige Lin, meget brede Kniplinger som stode ud omkring Ansigtet. For en 10-12 Aar tilbage gik ogsaa alle Børnene med Lin; men ikke saa brede. De maatte ikke komme i Skolen uden Lin paa.

Børnene var skrækkelig uopdragne og fik deres Villie i alting. "Du er skjønne lille Kuen" sagdes der til dem om de vare nok saa uartige. Til Drengene sagde de "Du er en villele Dreng".

Deres Dragkister havde de Skufferne fyldte med Lagner, syet Linned, Forklæder og de Tørklæder til over Hatten.

Pigerne gik altid med rødternede Forklæder; men saasnart de bleve gifte maatte de kun gaa med blaaternede Forklæder.

Konen i Gaarden reiste sig ikke naar der kom Fremmede, nei gik endog ind, hvis hun var ude, og satte sig i Lænestolen. Der blev hun siddende stiv og man skulde gaa hen og hilse paa hende først, saa hun blev elskværdig.

Konerne gik paa Veir paa Samsø. 

Røstkjør gik paa Omgang - vi kjørte med Professor Jessen (NOTE 60: C.C. Jessen, Professor, Læge i København, den gang Amanuensis hos Læge Flindt i Tranebjerg).

Nordby: Naar ens Navn staar i Almanakken (Navnedag) er detvedkommendes "Bindedag". Paa den Dag søger man at binde en Snor om Halsen eller Benet paa dem, uden at de merker det, eller sender dem en Konvolut med en Traad i med Knuder paa (haardtbundne, helst Flossilke, da de ikke maa kunne løses). Lykkes det, skal man have en Gave,mislykkes det, vides ikke, had der sker.

Der var en Dreng (NOTE 61: Christen Søren Beyer) som helt sluttede sig til Børnene, en prægtig Dreng, han har besøgt os siden og Andreas har oftere talt med ham, det er vist med Varmeapparater han har at gjøre. Den 20. November fik vi Christian, han var meget stor og meget sød.

Ja alle Børnene vare søde og artige og vi levede meget for dem. Der var en stor dobbelt Lo i den ene Ende av Stuehuset, den fik vi indrettet til Tumleplads for Børnene med Gynger, Rebstige, Knudetoug og jeg ved ikke hvad. - Min Mand læste først med Cecilie og Ahrent og saa fik vi Lærerinde, og de rykkede jo en efter en op i Skolen. Carl Vilhelm kom 3 1/2 Aar efter Christian, han længtes et par Aar stærkt efter at komme i Skole - op til de andre - og da han blev 5 Aar kom hele Flokke jublende

"Nu vi gaar med lille Ole,
som skal første Gang i Skole."

Nordby Skole.     De første fem Otterstrøm-Børn, fra venstre Christian, Ahrent Cecilie, Marie og Andreas. Carl Vilhelm blev født i Nordby i 1881.

Den Lykke og Glæde vi havde af alle de 6 Børn er ikke til at beskrive. De var raske og legede saa udemærket sammen og fortalte os om hvad de oplevede. Især fortalte Ahrent. - Vi havde mange at omgaase. Vi vare 5 Præster paa Øen og Pastor Hauch (NOTE 62: Niels Christian Hauge Hauch, født 18/6 1842; først personel Kapellan, saa Præst paa Tunø 1871-1880, senere Agri-Egens og Knebel-Roelse, død 29/8 1900) paa Thunø, senere Pastor Rasmussen (NOTE 63: Kristian Rasmussen, født 12/9 1854; Præst bl.a. paa Tunø 1880-84 og sidst ved Københavns Sct. Jacobskirke 1903 – ), som nu er ved Jakobskirken. Dem holdt jeg især af. - Der var Provst Wagtmann (NOTE 48: Niels Johan Wagtmann, født 12/4 1812; Præst i Vejlby 1846-55, i Astrup-Tulstrup-Hvilsted til 20/7 1870 og sidst i Besser; Provst; Afsked 9/8 1882; gift 1855 m. Marianne Kirstine Abelone Jessen (født 16/11 1833, død 24/3 1884). Død 10/4 1886), Besser (hans kone var saa elskelig). Han gik iseng Kl. 9, saa reiste han sig og sagde, Godnat, vil de blive i Nat saa har min Kone nok Nattøi - det var jo Spøg. - I Tranebjerg var gamle Pastor Husum (NOTE 64: Peter Laurentius Husum, født 12/5 1834, Præst bl.a. i Tranebjerg fra 1858; død 20/12 1879) - i Onsbjerg Provst Simonsen (NOTE 65: Peter Andreas Caspar Simonsen, født 12/5 1834, Præst bl.a. i Onsbjerg fra 1878, i Besser fra 1882; Provst; Afsked 8/1 1914), de havde ingen Børn. I Koldby, Pastor Fjeldstrup (NOTE 66: Julius Jonas Collin Fjelstrup, født 12/4 1825, Præst, bl.a. res. Kapellan Besser-Onsbjerg 1863-67 og Sognepræst i Koldby 1875 til Afsked 18/11 1895; død 7/1 1898). Provst Wagtmann tog sin Afskjed og reiste til Sorø, og Provst Simonsens kom til Besser og Pastor Meulengracht (NOTE 67: Oscar Meulengracht, født 10/1 1848; Præst bl.a. i Onsbjerg1882-95) til Onsbjerg. Pastor Husum tog sin Afskjed, der Tranebjerg kom Pastor Bech (NOTE 68: Peter Henrik Bech, født 30/5 1822; Præst bl.a. i Tranebjerg 1880-19/6 1887 da han døde). Saa var der Kjøbmand Hyllings (NOTE 69: Gylling, Købmand i Tranebjerg) og Godsforvalter Gardes (NOTE 70: C. Garde, Godsforvalter; Gift første Gang m. Augusta Marie Kruse (Fader: Hans William Kruse, født c. 1797, Godsinspektør paa Brattingsborg, en meget original Mand; død 11/5 1881 paa Ørnslund, Samsø; fra Auktionen efter ham stammer Faders Birketræs Bogskab (solgt i Thyrsted) og Broncehjorten, der stod ovenpaa Klaveret (Ebba har den)) og vore rare Skolelærere (NOTE 71: Larsen i Nordby og Kyhn i Maarup. Larsen blev gift m. Sophie Holm, der var ung Pige hos Moder). Kyhn i Maarup var ugift. Vi kom ogsaa en Del paaBrattingsborg til Grev Danneskjolds (NOTE 72: Christian Danneskiold-Samsøe, født 28/4 1838, død 3/7 1914; overtog 1886 Grevskabet Samsø, men har sikkert boet der forud) og Cecilie og Marie vre der somtid nogle Dage for Børnenes Skyld.

 Ja alting var lyst og yndigt til Ahrent skulle i Latinskolen i Aarhus, han havde det ikke godt, vi troede vi fik ham til en rar Familie, Møller Breinholms; men det var slette Mennesker som behandlede den uskyldige Ahrent meget stygt. Manden stjal Bøger og hans Uhr for at sælge det og Konen skjændte paa Ahrent fordi han klagede. Hans Buxer tog de. Ja stakkels Ahrent og stakkels vi, hvor vi led for hans Skyld. Vi fik ham snart flyttet og tilsidst kom han til Fru Kiilerich (NOTE 73: Fru Kiilerich, f. Dreyer, havde 4 Sønner, der alle kom i Thyrsted Præstegaard), der forstod de Ahrent og der var en jævnaldrende Søn, nu Læge, Alphonse Kiilerich, de er Venner for Livet.

Tilbage til Indhold

Tyrsted

I haven foran Tyrsted Præstegaard

Min Mand søgte jo fra Samsø for Børnenes Skyld, og da Pastor Schmidt (46) i Tyrsted vilde tage sin Afskjed skrev han til os om at søge embedet. Det gjorde vi og fik det. Det var en Glæde saa stor, det er ikke til at beskrive, vi kunde faa Ahrent hjem og alle de andre kunde blive hjemme og gaa i Latinskolen i Horsens.

Det var alligevel med et tungt Hjerte vi forlod Samsø, den yndige Ø og det yndige Hjem og vi havde været saa lykkelige der. Vi og Pastor Borgen (74), som var vor Eftermand leiede et skib; han fik sit tøi over til Samsø med det ogvi fik alt vort Tøi tilbage til Horsens med det. I Naadensaaret havde jeg Pastor Borgen, og min Mand var i Tyrsted hos Pastor Schmidts. Vi flyttede derover alle med Skibet 9. oktober 1886. Vi havde været paa Samsø i 10 Aar. Vi havde Lærerinden med; men hun blev kun ‡ Aar, saa gik Ahrent, Andreas og Christian i Latinskolen og Marie i Frk. Mommes Skole. Cecilie var bleven konfirmeret, medens vi vare i Nordby. – Det første Aar lærte min Mand og Cecilie med Carl Vilhelm, saa kom han i Forberedelsesklassen. (75) - Det var haardt at reise fra detyndige Samsø og vort yndige Hjem; men det var ogsaa yndigt at komme til Tyrsted. Hele Menighden modtog os som gamle kjære Venner. Det var en elskelig Menighed som vi kunde forstaa. Og den deilige store Have. Ja hvor var der yndigt i Tyrsted, og det allerbedste - Alle Børnene hjemme.

Tilbage til Indhold

Epilog

Optrin fra røverkomedie på Thyrsted Præstegaard ca. 1890

Moder er stoppet op med sin Fortælling, da hun naaede til Thyrsted. Ja, for Thyrsted behøvede hun ikke fortælle mig om, der havde jeg jo mine Barndomsminder. Alle vi Søskende har levet en herlig Tid der og blot for at genkalde i Erindringen nogle faa af de gode Minder derfra skal lige nævnes de herlige Ferier med talrige Gæster, Opførelse af hjemmelavet Røverkomedie og af Sportskampe, Ordsprogsleg, hostrupske Komedier og lignende, Fisketure til Mølledammen i Klokkedal og til Anders Persens Mose, hvor der krebsedes, gravedes Potteskaar og legedes Væve Vadmel, Opdagelsesreiser gennem Bjergelides Skove til den skjulte Hulsø, aarlige Sejlture med Fisker Agerskovs Baad til Vorsø, Fodtur til Palsgaard med Flynderfangst og do-stegning i Muslingeskaller, Tennisspil og Gaaende Enkemand o.s.v., o.s.v. Vi husker de deilige Juleaftener, hvor vi samledes i Havestuen, medens Fader tændte Juletræet, der stod midt i "den store Stue" med Gavebordene ude ved Væggen; Faders prægtige Stemme, der vel aldrig lød kønnere, end naar Julesalmerne tonede - naar "Glade Jul" var sunget omkring Træet, ønskede Fader os alle "glædelig Jul"; Risengrøden (med en Mandel i, sevfølgelig - men baade Juleaften og Nytaarsaften) med Slaaenvin til; Nytaarsskydningen.

Vi husker den mægtige 3-4 Tdr.Land store Have, som Faders Havedygtighed og vor flinke og gemytlige Karl, Johan Pliths (NOTE 76: Johan Plith, født 14/2 1865; blev et Aarstid hos Faders Eftermand, Provst Cederfeld de Simonsen, kom senere til København og har i en lang Aarrække været Desinfectør paa Garnisonssygehuset; ugift) Handelstalent fik til at give Indtægt; de tre store Popler; Kain, Abel og Kristoffer (!), den grønne Dam med Ahrents hjemmelavede Pram, den Store Gaardsplads med de tre store sammenbyggede Længer hvori af Husdyr sædvanlig befandt sig nogle Høns og een Hest (først Hugin, senere Tulle), idet Præstegaardens 100 Tdr. Land var bortforpagtet - de 90 Tdr. til Kreaturhandler Tikøb, der holdt dem i vedvarende Græs, og Resten til vor gode Nabo Martin Jensen paa nær en lille Stump, som Anton Stobberup havde. Vi husker Junkerpærerne, som gav trykken for Brystet, de stenhaarde Ambrosiepærer, Høyerværteren, det vældige Magrethepæretræ (en nedfalden Pære slog min Paphjelm i stykker!), Kejserindepæren med Jernbaand om og Cement indeni ligesom det ægte Citronæble, Jærnæblerne, de gule Blommer o.s.v. i en Mangfoldighed.

Vi husker Moders Morgenvandring med Kassevognen, naar hun samlede nedfaldne Æbler op; Gyngen i Valnødtræet, hvor Cecilie fik Kvalme; Æbletræet, hvor Hugin strøg Cecilie af sin ryg, Maries umættelige appetit paa alskens Frugt, Andreas' Eksamenslæsning med Bøssen over Knæene under Kirsbærtræerne for at vogte dem for Stære, Christians interessante Lysthus mellem Buskene paa Diget ved hans Have, Ahrents Jægerbedrifter, min tiendepligtige Have, som jeg svarede 2 Øre af; Tiendegildernes Bjerge af Frikadeller og Medisterpølse til de to Gaardmandsdage (Tyrstederne og Utherne) og Kaffedrikningen den tredje Dag, Husmandsdagen. Bispevisitats med (eller rettere uden) "Biskoppens Blomst" (en Begonie, som moder havde hæget om til Dagen,men som Alphonse væltede), det natlige Lynnedslag i den store Lind i Gaarden; Rolf, der logrede til Juletræets Kræmmerhuse, og som jævnlig krævede Anvendelse af Røgelses-Topper; Klæx, den dydsirede Kat, der ikke kunne stjæle; Bob, der løb efter Storken, men faldt i Mergelgraven. Ja, der var saa mange, mange minder, mendem kan vi selv fortælle om.

Og de fleste af disse Minder er inderligt knyttede til noget, som vi vel ikke den gang tænkte paa, men nu klart ser, nemlig til det Hjem, det gode Hjem, som Fader og Moder skabte, og hvor de med kærlig Omhu vogtede paa os. At det kneb svært for dem at faa Raad til at lade os studere, er ikke saa sært, thi Fader maatte svare Halvdelen af Embedets Indtægt til sin Forgænger, gamle Pastor Schmidt,der først døde et lille Aarstid før Fader selv; men vi Børn mærkede intet til de økonomiske Vanskeligheder – vi kunne vel knap tænke os et lykkeligere Hjem.
- C.V.

--
I Thyrsted med den venlige befolkning levede Fader og Moder lykkeligt i 9¬‡ Aar, indtil Fader i Vinteren 96 blev syg (NOTE 77: Fader prædikede sidste Gang 19/1 1896. Indlagt 28/1; hjemme igjen 23/2; begyndte at ligge hele Dagen 14/4. Moder og Cecilie vaagede fra 27/4. Begravelsen var 22/5 1896) og maatte lade sig indlægge paa Sct. Josefs Hospital i København. Det viste sig at være Blærekræft, for hvilken der ingen Redning var. Og efter at han igjen var kommen hjem, gik det hurtigt ned ad Bakke. Stakkels Fader led meget.

Moder og jeg skiftedes til at vaage hos ham. Men Fader var saa gudhengiven og saa taalmodig, han klagede aldrig. Den sidste Morgen bad Fader os om at synge: "Op dog Zion ser Du ej." Og derefter var Fader ikke mer ved bevidsthed. Døden indtraf Kl. 4 om Morgenen d. 16. maj 1896. Ved Begravelsen talte Onkel Vilhelm Flensborg (NOTE 78: Se www.otterstrom.com)  fra Ferslev og Lærer Knudsen (NOTE 79: Der var 3 Skoler i Pastoratet: Thyrsted (Knudsen), Uth (Juulsen) og Sejt (Sørensen); desuden Pogeskolen I Thyrsted, hvor Cecilie var Lærerinde) fra Thyrsted i Præstegaarden, og Pastor Melbye (NOTE 80: Frederik Carl Christian Melbye, født 17/11 1863 i Asperup; Præst i Hvilsted 3/11 1889 og 20/4 1895 i As-Klakring. (Søn af Mads Melbye, gift med Datter af N.J. Termansen)) fra As (tidligere Hvilsted) samt Provst Brammer (NOTE 81: Christen Georg Høst Brammer, født 16/10 1827, Præst bl.a. i Urlev-Stenderup fra 9/6 1875 til Afsked 30/11 1891; død 30/11 1904.), der forrettede Jordspaakastelsen. Graven var gravet med Trappetrin, saa at de bar Kisten helt ned i den. Ahrent og jeg lavede et Hegn om Gravstedet af Egegrene; det stod i 27 Aar, indtil Moders Begravelse. Beboerne havde skænket en Sølvkrans til Faders Kiste; den har Moder siden haft hængende i sit Soveværelse. Nu efter Moders Død er den efter hendes Ønske bleven ophængt i Koret i Thyrsted Kirke.
- Cecilie

--
Under Faders Sygdom havde han haft en Kapellan, den senere Pastor Egeløv (NOTE 82: Axel Henrik Egeløv (født Rasmussen), født 19/1 1870; personel Kapellan hos Pastor Mørk Hansen i Vonsild-Dalby 28/7 1894, Præst 15/4 1896 i Strandby-Farsø, Provst.); efter hans Død og indtil Efterfølgeren, Provst Cederfeldt de Simonsens (NOTE 83: Carl Christian Cederfeld de Simonsen, født 10/2 1839; Capellan p.p. Nørre Næraa-Bederslev 14/4 1866, Kateket Vor Frue Kirke i København 4/9 1871, Præst Nykjøbing-Lødderup-Elsø 7/6 1876, Provst; 1. resid. Kap. og Hospitalspræst i Randers 21/11 1887, Thyrsted-Uth 8/8 1896, Provst; Afsked 3/9 1909; død 15/9 1922; Forfatterskab. Gift 1867), Ankomst (d. 3/10 1896) og Indsættelse (d. 11/10) besørgedes Gudstjenesterne af Sognets Præster. Den store Mængde Ting, som Moder ikke kunne føre med sig, bortsolgtes ved Auktion i Præstegaarden (d. 9/10). Allerede om Efteraaret (20/10 1896) flyttede Moder til København, hvor hun havde lejet en Lejlighed i Aagade 108 (anden Sal til venstre), medens jeg blev boende i Thyrsted (hos Jordmoderen Md. Mortensen fra d. 18/10) for at tage 4. Klasses Eksamen fra Horsens Skole. Da dette var gjort, flyttede jeg over til Moder.

– I Aagade 108 levede Moder i 11 Aar. Den gang var der Fælled paa den anden Side af Jagtvejen, og ovre paa den ande Side af Ladegaardsaaen laa "Aahuset" med den jævne, borgerlige Forlystelseshave med Karussel, "Søstorm" og lignende (jvfr. Illustreret Tidende 1895, Nr. 49). Moder havde en fire Værelsers Lejlighed med Pigekammer, men desuden havde hun to Værelser paa Kvisten, og der var god Brug for det hele, thi saa snart vi ikke selv fyldte Lejligheden, blev det resterende lejet ud til Pensionærer. Moders Pension var kun lille og kunde ikke forslaa, saa der maatte ekstra Indtægter til. Marie var gift, Cecilie blev det snart efter, men vi andre har alle i kortere eller længere Tid boet hos Moder; Ahrent, til han blev gift (1901), Andreas, til han fik Regensen (1897) og efter denne (1900), Christian, til han kom paa Ehlers Kollegium (1898), og jeg, til jeg fik Regensen (1903). Fra Thyrsted havde Moder Hjulmandens Datter, Kirstine Nielsen med som Pige (NOTE 84: Kirstine Nielsen, født 10/9 1874. Fader: Hjulmand Jørgen Nielsen i Thyrsted (død 1914); Moderen lever endnu i Thyrsted. Kirstine kom til os 1/5 1894 og var der i 23 Aar; hun tog hjem, da hendes Broders Kone døde, for at opdrage hans Børn; hun bor nu paa Dagnæs Mark. Ugift). - Af Pensionærer, der boede hos Moder i Aagade 108 kan jeg huske: Hans Christoffersen (fra Uth) (nuværende Pastor Blesing), hans Svoger, nu afdøde Ingeniør Bay (Kromandssøn fra Bjerre), Typograf P. Rasmussen (nuværende Bogtrykker i Kolding), Carl Lassen (* 27/8 1877; nu afdøde Adjunkt i Aalborg), havde Blindtarmsbetændelse hos os Januar 1904; 1903-1904 hos os. Agnes Guldberg; Sept. 1903-Maj1905 (vor Kusine; *8/4 1879; senere gift Konnerup), Ingeborg Rasmussen fra 15/10 1904 (Lærerinde, *10/7 1878) og hendes Søster Karen 1905-06 (23.12 1881, senere gift Jacobsen). En Frk. Hansen (1/11 1906). Hvor trang Pladsen var, fremgaar af, at Soveværelset, nogle Aar var delt i to dele ved at et Skab og to ovenpaa hinanden stillede Kommoder samt et Forhæng - i det mørke boede Moder, i det lyse jeg. Men det var trods alt lykkelige Aar, og Moder glædede sig rigtig over Ungdommen, hun havde til Huse. Som Middags-pensionærer havde hun i lang Tid Svend Lauesgaard (nuværende Læge i Aalborg) og Klaus Vedel (nuærende Lektor i København). - I Spisestuen spillede vi Fodbold, og her begyndte Andreas i 1899 at indøve Folkedanse med fire Par. Vi husker fra den Tid Slagordet: "Pas paa Fru Gottschalchs Hoved" - hentydende til Moders bekymrede Bemærkninger om vor "Underboers" Befindende, naar vi blev for livlige.

I 1907 (21/9) flyttede Moder til Bülowsvej 36B, et Sted med fri Utsigt over Landbohøjskolens Forsøgsmark, men et saa utæt Hus, at hun allerede Aaret efter fortrak (d. 30/9 1908) og denne Gang til det herlige Vodroffsvej 55, en gammel Villa, der henlaa i frygtelig forfalden Tilstand, parat til Nedrivning; men Ejerens (Detailhandelsbankens) Fallit stoppede Byggeplanerne, og vi lejede første Sal og den ret betydelige Baghave, af hvilken dog Kvistens Beboere (Kunstnerparret Finne Døvle og Hans Berg) senere fik et Stykke, medens Stueetagens Beboere (Grosserer Bogelius) havde forhaven. Paa Bülowsvej havde Magdalene Pedersen (*22/10 i Uth, nuværene Læge i Aarhus) boet hos Moder (kom allerede 31/8 1907); ligesaa Ingeborg Rasmussen, der derfra flyttede til Gymnastikhuset. Paa Vodroffsvej 55 boede (Char)lotte Mørk-Hansen (senere gift med Ingeniør Axel Blichfeldt-Petersen) og denens Broder, Aage Bl.-P. (senere Forsikringsmand i Aarhus) hos os. Fra Regensen flyttede jeg (1906) til Bülowsvej og derfra med til Vodroffsvej 55. Vi var meget glade for den dejlige Lejlighed med Altanen og den morsomme Have med de gamle Piletræer fra Rosenaaens Tid. Kirstine og jeg dyrkede Haven med Flid, og Moder nød den rigtig.

Da jeg i 1914 blev gift og flyttede til Frederiksdal, fik Moder en Lejlighed i Gymnastikhuset (Vodroffsvej 51) hos Marie og Rasmussen. I denne lille Lejlighed boede hun til sin Død. Blant de Naboer, som hun havde i de andre Værelser ved Siden af hendes, satte hun særlig Pris paa Axelo Blichfeldt-Petersen, Christensen (begge nu Ingeniører) og Mose (*16/2 1890); senere cand.mag, Biblotekar i Amerika, hvorfra han skrev de kønneste Breve til Moder - og til Marie efter Moders Død. Kirstine blev hos Moder indtil 1916, da hun efter at have været hos os ca. 23 Aar maatte hjem for at styre Hus for sin Broder, der blev Enkemand og havde mange smaa Børn. Nu kom der en svær Tid for Moder, som saa længe havde haft Kirstine og holdt saa meget af hende, hvad vi alle gjorde. Mor havde forskellige Piger: Asta og efter Mosters Død (1918) Andrea Østergaard (* 26/12 1868), der havde været hos Moster i 29 Aar og endelig Ane Østergaard (*17/2 1881), der havde været hos Fru Eyndhoven i 6 Aar, og som nu blev hos Moder til hendes Død.

I Gymnastikhuset var Moder jo mellem sine egne, og naar Marie og Rasmussen om Sommeren tog til Rosengaarden paa Fyn, tog Moder gerne med dertil; medens Moder levede, var Moster hver Sommer et Stykke Tid i Hvorslev hos hende. Men det var til det sidste Moders kæreste Øjeblikke, naar hun kunne samle de flest mulige af sine Børn om sig, og med Børn, Svigerbørn og Børnebørn har hun ofte haft sin Dagligstue stoppet til Randen. Hendes Hørelse var ikke den bedste til sidst, omend langtfra slet Samtale paa Enmandshaand, men naar flere talte sammen, kunne Moder ikke følge med - men det gjorde hende intet - hun var lykkelig over os! Synet kneb det efterhaanden noget med, og moder vilde sikkert være bleven blind i Løbet af et Aarstid, om hun havde levet længere; det vilde være falden hende uendelig haardt, da hun elskede at arbejde og lige til det sidste syede og navnlig hæklede saa nydeligt. Hjertet kneb det med, og det var det, der endte hendes Dage, saa hun slapfor Blindheden og for Kræftens Pinsler, der ellers truede hende.
- C.V.

Sophie med sit hækletøj.	Sophie på besøg hos C.V. og Julie – og nyfødte Vagn – i Gartnerboligen i Frederiksdal 1915.

-
I Julen 1922 fik Mor en af sine slemme Forkølelser; jeg sendte da Bud efter Dr. Karen Marie Andersen, hvilket jeg undrede mig meget over, at jeg beredvillig fik lov til. Mor syntes ikke, man skulde ulejlige en Doktor, uden man var dødssyg. Dr. Andersen kom, og Frk. Ane Østergaard (Mors gamle Pige) løb ned for at hente mig, da mor plejede at ønske, at jeg var til Stede, naar Lægen var der. Mor saa saa underlig paa mig, da jeg kom ind, og sagde: "Men er Du der".

Jeg fik at vide senere, at Mor helst ville have væretalene med Doktoren, denne gang, da hun vilde vise hende en Knude, der var kommen i det ene Bryst. Den Knude maatte vi andre ikke faa noget at vide om, vi skulde skaanes for Sorg og Bekymring. Mor havde allerede gaaet med den ¬‡ Aar uden at kunne faa sig selv til at gaa til Lægen, men nu vilde hun benytte Lejligheden, derfor maatte Dr. Andersen saa gjerne komme, men saa kom jeg og forstyrrede. Saa gik der en Maanedstid, men i Februar gik Mor til Lægen, og saa kom hun og fortaltemig, stille og ligesom hun gjorde en Undskyldning for det, at hun havde Kræft i Brystet. Hun saa helst, at ingen fik det at vide, men efterhaanden fik jeg dog Lov til at fortælle det til de nærmeste. Mor skulde have Røntgenbehandling paa Sct. Josephs Hospital og var forfærdelig glad og taknemmelig over, at jeg vilde gaa med hende. Jeg kunne ikke tænke mig at lade være. Mor fik 3 Gange 4 Behandlinger i Februar, Maj og August. Det lod virkelig til at holde det hen. Lægerne var godt tilfredse. Smerter havde Mor egentlig ikke, det kunne nok stikke og kravle lidt i det, men ikke slemt. Hele Sommeren, som Mor tilbragte paa Rosengaarden, havde Mor de usædvanlig godt og bevægede sig saa let og rask omkring. Hendes Hjerte, som ellers havde plaget hende meget i de seneste Aar, var bleven normalt, og Mor var i godt Humør. I løbet af September og Oktober blev Brystet verre og føød slemt, og det plagede Mor. Sidst i Oktober gik hun til Dr. Andersen, som sagde: "Det er bedst i skærer alt dette her væk; det varer kun et Par Dage, saa kan De komme hjem igjen". Mandag 5. Novbr. blev Mor saa indlagt paa St. Josephs Hospital. Det var i den gamle Bygning, omtrent ovenover det Værelse, hvor Far laa i sin Tid; det var Mor glad ved.

 Operationen var om Tirsdagen. Mor var kun lokalbedøvet, og det havde gjort forfærdelig ondt, men Dr. A. sagde, at Mor havde været en Helt, og det vilde da ikke lignet hende andet. Det gik godt fremad (Frk. Østergaard var der om Natten), men da jeg kom derhen Fredag Formiddag, var Mor ikke helt klar og fortalte saa meget, om hvad hun (som hun troede) havde set om Natten. Mor var bange og ulykkelig og sagde: "Havde jeg bare ikke haft den Oplevelse". Mor havde vist faaet Opium for at sove, og det var det, der havde virket saadan paa hende, at hun saa Syner.

Doktoren sagde, hun maatte komme hjem med det samme, hun vilde nok befinde sig bedre i sin egen Seng. Cecilie kom heldigvis ind den Dag, og vi hjalp hinanden med at klæde Mor paa. Falcks Folk kom ind paa Stuen med en Bærestol og bar Mor ned i en Sygebil, og saa bar de hende her hjemmelige op i i hendes Soveværelse. Det gik saa nemt. Mor sad saa lidt i Sofaen og snakkede og kom i seng og havde det saa dejligt i sin egen Seng. Mor sov godt om Natten. Næste Dag (Lørdag) skulde hun have været lidt op, men var saa træt og vilde helst være fri. Det lignede slet ikkeMor ikke at ville op, for mor kunde ellers ikke lide at ligge i Sengen. Da jeg var der oppe om Aftenen, havde Mor læst sin Avis, og den var saa interessant, sagde hun, og nu laa hun og hæklede Blonder til mine Natkjoler, "men det gaar saa langsomt". Søndag Morgen lige ved Kirketid raabte Frk. Østergaard oppe fra Trappen, om jeg vilde komme med Kampherdraaberne. Jeg kunne nok forstaa, at det var galt fat og fløj derop. Mor var faldet om ved siden af Sengen, da hun ved Frk. Ø.s Hjælp var kommen op og blev vasket. Frk. Ø. havde dog faaet hende op i Sengen, hvordan vidste hun ikke selv. Mor havde Aandenød, men da hun havde faaet Kampherdraaberne, sagde hun lidt efter: "det hjalp". Lidt efter sagde hun: "Løft mig, løft mig". Jeg lagde Armen bag om Mor, og Frk. Ø. stoppede Puden ned bag hende. Jeg bad Frk. Ø. om at gaa ned og ringe til Cecilie og Carl Vilhelm, men selv blev jeg staaende og holdt paa Mor. Mor laa stadig med lukkede Øjne, hun ahvde dem slet ikke aabne. Saa sagde hun: "Nu dør jeg, hils dem allesamen og Bent". Saa ringede Kirkeklokkerne, Vinduet var aabent for om muligt at lette Aandedrættet, og Mor sagde: "Det ringer - Kirke". Jeg kunde ellers ikke se, om Mor var ved Bevidstheden. Jeg bad Fadervor højt og klart og blev glad overrasket ved, at Mor sagde "Amen". "I maa ikke være bedrøvede", sa` Mor, og lidt efter: "I maa ikke begrave mig levende". Det var det sidste, Mor sagde. Hun kunne være ganske rolig, sagde jeg, vi skulde ikke begrave hende, før det var sikkert, at hun var død. Saa strakte Mor sig ud og gav et lille Pust, og det var vel det sidste, men jeg blev dog staaende, som jeg selv syntes, længe, og holdt om Mor, for jeg kunne ingen Forandring se. Klokken var 10 ¬‡, da Mor døde,og den manglede vel omtrent 10 Min. i 10, da jeg kom derop. Jeg var og er saa taknemmelig for, at Mor blev syg før Kirketid, saa jeg kunne være hos hende til det sidste. Jeg prøvede paa at synge lidt for Mor "Den store hvide Flok vi se" og "Op dog Zion". Jeg ved ikke, om Mor hørte det, hendes Ansigtsudtryk forandrede sig i det hele taget slet ikke, der var saa meget, jeg burde have sagt, men i Øjeblikket stod jeg saa underlig fattig for aandelige Tanker og kunne ikke faa det i Samklang med det realistiske, som foregik for mine Øjne. Saa kom Carl Vilhelm og saa Cecilie.
- Marie

--
Moders Modvilje mod at være den, Opmærksomheden gjaldt, hendes Uselviskhed og Tanke for os andre kom saa karakteristisk frem, da jeg besøgte hende paa Hospitalet første Gang efter Operationen; straks Moder saa mig komme ind, greb hun Ordet og sagde:" Hvordan har Du det, lille Vib?"

Moder havde jo længe været forberedt paa at dø og havde omtænksomt fordelt sit jordiske Gods mellem sine Børn, Børnebørn og Kirstine. Faders Krans skulle til Tyrsted Kirke.

Moder blev bisat ved en Højtidelighed i Gymnastikhusets Sal d, 14. November, hvor Pastor Lauersen og jeg talte. Kisten og Blomsterne blev sendt til Thyrsted, hvor Begravelsen fandt Sted d. 18. Novbr. 1923. Medens Christian og Ebba kom fra Aalborg, kom vi andre (Cecilie, Ahrent, Sofie, Thøger, Knud, Eli, Marie, N.H. Rasmussen, Bent, Else, Poul, Andreas, Eli, Gudrun, Julie og jeg samt Alphonse Kiilerichs Datter Inger) samlede i to Biler fra Snoghøj. Pastor Freuchen talte over Moder. Martin Jensen og Niels Hjerrild havde pyntet Kirken, og Kirstines Broder havde sørget for Blomsterne. Efter Begravelsen var hele Familien samt Kirstine, Martin, hans Kone Karen og Inger Kiilerichsamlede i Præstegaarden og om Aftenen kørte vi atter til Snoghøj (Christian og Ebba ogsaa), hvor vi skiltes næste Dag.

Familien samlet paa Fiskehøjskolen i Snoghøj 19.11.1923, dagen efter Sophies begravelse.

Nu – et Aar efter – er Christian død (d. 17. Maj), Rasmussen død (d. 1. August), Andreas har maattet opgive Fiskerhøjskolen og er bleven Adjunkt i Aabenraa, og Cecilie er flyttet fra Boserup til Sct. Hans som Oldfrueassistent.

Tilbage til Indhold