Rasmus Otterström 1730 – 1778      
  1. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
   
Rasmus fra Skåne
7-årskrigen
Rasmus dør
Indbofortegnelse
Bodelingen
Kirkebøgerne
Otterström-navnet
Kropsbygning
Rasmus-navnets senere brug
Epilog
 
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Rasmus dør

Da Rasmus endelig kunne vende hjem i 1762 til hustru og barn, var han ikke den statelige rytter med blankpudset lædertøj og messingsager. I live var han dog, og man kan roligt regne med, at han er blevet en agtet mand i det lille samfund. Ud over breve har han næppe haft kontakt med familien og rusthålls-bønderne, som vel har måttet passe marken, mens han sloges for konge og fædreland.

De følgende år blev fredelige. Han kom ikke i krig mere, men kunne dyrke jorden og arbejde i sit værksted. Økonomisk sad han ikke så dårligt i det, han fik en, omend ikke stor, fast 1øn og kunne ved siden af tage arbejde som daglejer; i kraft af sin status som rytter var han tillige skattebegunstiget.

Rasmus døde 48 eller 49 år gammel i 1778. Skifterettens representant, Hans Pålsson, indfandt sig hos enken Nilla Jacobsdotter i Ballingslöv ryttertorp d. 10. marts for at registrere boet efter hendes afdøde mand, rytteren Rasmus Otterström, som afgik ved døden d. 3. marts.
"Under disse folks samliv har Gud velsignet dem med 4 børn, 3 sønner og en datter, hvoraf
       den ældste søn Åke er 21 år
       den anden søn Jacob er 14 år
       den tredie søn Nils er 9 år og
       datteren Ingar er 12 år gammel".
Skifteprotokollen opregner derefter boets effekter, sætter dem i værdi og nævner boets gældsposter samt fordeler arven til hustruen og børnene.