Aage Otterström 1757 – 1837      
  2. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
   
Skomager i København
Aage Otterstrøms første ægteskab
Marie dør
Aage Otterstrøms andet ægteskab
Københavns brand
Lahdes kobberstik
Byen raseres
Efter branden
Genopbygning og grundkøb
Størrestræde 392
Hummergade 363
Folketælling 1801
Hummergade 362
Familieforøgelse og krig
Fortsat byggeri
Inflation, bombardement, nederlag
Københavns bombardement
De svenske familieforhold
Udvandring og dødsfald
Epilog
 
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Hummergade 362, bolig 1801-07

Samtidig med bygningen af dobbelthuset (392 + 363) gik Aage Otterstrøm i 1797 i gang med en brandtomt på hjørnet af Hummergade og Ulkegade. Efter magistratens krav skulle der her ske en udvidelse af Hummergade, og Ulkegade skulle omlægges; den nye ejendom skulle have knækket hjørne. Der havde tidligere været brændevinsbrænderi på stedet, og ejeren af grunden, Jens Jensen Wibye, sælger den med afbrændte bygninger for 1600 rdl. Aage laver helt om på grundplanen, rykker facaderne ind (mod erstatning fra magistraten) og genopbygger for o. 5500 rdl. i løbet af 1797-98. Grundplanen kendes fra opmålingsbogen 1803.

Huset blev opført meed kælder til beboelse samt 3 etager; desuden kunde der blive plads til et lille lavt sidehus foruden en gårdsplads. Husets indretning fremgår af 2 samtidige vurderinger: Mod Ulkegade var der 5 fag vinduer, mod Hummergade 2 fag og på hjørnet 1 fag. 1. etage skilte sig ud ved på hjørnet at have butik med glasdør og trappe fra gaden; over trappen et "Skur" af udhuggede sten; oppe på hjørnet i 2. sals højde ”chambranler” (indfatninger) om vinduet med en fronton over. I butikken fandtes der skab med glasdøre foroven og lukkede døre forneden, og ved siden af var der et rum med reoler pa væggene og opgang til salen. I samme etage en mørk afdeling mod gården med 5 faste senge; desuden køkken.

2. etage havde den bedste stue med 4 fag vinduer ud mod gadehjørnet. Køkkenet lå ind mod gården, der var den almindeligt anvendte åbne skorsten, dog forsynet; med jernplader.

I den brolagte gård var der et dobbelt lokum (med muret kiste i jorden) i et bindingsværkshus; desuden hønsehus. Vandforsyningen skete dels ved en ferskvandspumpe af jern, dels havde huset sin egen brønd i kælderen med en tilhørende pumpe i gården.

Husets værdi blev i 1798 ansat til 7.400 rdl., i 1807 til 8.200 rdl.

Da Aage Otterstrøm solgte Størrestræde-huset i 1801, flyttede han ind i hjørneejendommen, som hidtil havde været udlejet til 3 famlilier, og han navde bopæl og virksomhed her fra 1801 til 1807.

Grunden til, at han også solgte dette hus, er uvis. Måske har han belånt det for hårdt; nogle gange omkring 1807 lånte han penge af købmand og læderfabrikant Joseph Jacob mod gældsbreve i huset. Da han sælger det i sommeren 1807 - i øvrigt til en skomager Danie1sen -, får han et pantebrev på 1500 rdl. fra køberen. ---

Om ejendommenes videre skæbne er der kun at berette, at de for længst er revet ned. Huset i Størrestræde fik matrikelnummeret 254 i 1805. Gadenummeret blev Størrestræde (Holmens Kanal) nr. 22.

Baghuset mod Hummergade b1ev i 1805 indordnet under forhusets matrikelnummer. I gadefortegnelsen blev det optaget som Hummergade nr. 11.

Hjørnehuset Hummergade/Ulkegade blev i 1805 matrikuleret som nr. 239. Gadenummeret blev Hummergade 9 og Holmensgade (Bremerholm) nr. 38.