| 2. | GENERATION |
| Marie dør Det skulle vise sig, at huset krævede sine ofre. I 1789 fødte Marie en dreng, som de i dåben gav navnet Christian Erasmi (NOTE 6), men han døde 3 måneder efter af brystsyge. I sommeren 1792, d. 30. juni, døde Marie "af tærende sygdom", siger kirkebogen. Sygdommen var tuberkulose. I og med at Aage sad tilbage med de 3 Wahler-børn skulle boet gøres op, for at stedbørnenes arveparter kunne fastsættes af myndighederne (NOTE 7). Deres morbror Hans Christian Ravn, skibstømmermand på Holmen, var deres værge. I løbet af juli blev indbo, varelager og hus vurderet, alt i alt til knap 2500 rdl., heraf huset til 2300 rdl. Men da udgifts- og gældssiden blev noget større end indtægtssiden, konkluderer Aage i sin egen opgørelse "at intet kan blive at arve; hvorfor jeg - imod at tilsvare gælden og hvad ellers på boet måtte hæfte - beder mig boet ekstraderet (d.v.s. overdraget), da jeg i øvrigt forpligter mig til at beholde børnene og besørge deres kristelige og anstændige opdragelse", Værgen går med til dette og skifteretten slutter dermed behandlingen af boet. Note eller tillæg til foranstående afsnit Det bevarede skifte med dets bilag af regninger samt husvurderingen giver mange enkeltheder om Aages og Maries hjem, om hans arbejde og om hendes begravelse. Fra indbofortegnelsen kan man konstatere, at hjemmet var et almindeligt håndværkerhjem. Indboets værdi blev opgjort til 122 rdl. (NOTE 8). Blandt de bedste ting kan nævnes et egetræschatol med skab og glasdøre (6 rd1.), et 8-dages stueur i grønmalet futteral (10 rdl.), 2 spejle i forgyldte rammer, 2 malede dragkister af fyrretræ, ægteseng med omhæng, kistebænk og slagbrenk, 11 dyner, 12 håndklæder, 3 duge. I køkkenet var der 4 tekedler af kobber, en kaffemølle, 4 par kopper, 4 glas og 4 flasker. Blandt de personlige ting noteres Aages sølvlommeur til 6 rdl. og hans atlaskes kåbe tll 8 rdl. Skomagerlauget, som var af stor betydning for Aage i hele hans virke, ydede en begravelseshjælp på 20 rdl. og deltog tillige ved selve begravelsen. Børnene fik sørgetøj for 6 rdl., og af andre direkte udgifter ved selve jordefærden (i alt 59 rdl.) er der snedkerens regning pa 12 rdl. for en sort egetræskiste udsmykket ”med perler og skruer”; liget lå svøbt i kattun og bånd (6 rdl.). Begravelsen i Helliggejst Kirke d. 4. juli blev forrettet af hr. Møller og hr. professor Hansen, åbenbart præsterne, som fik 3 og 2 rdl. gennem bedemanden. Efter jordfæstelsen har der været mindesammenkomst i hjemmet; en regning fra vinhandler Helden fortæller, at han den dag har leveret: 3 1/4 pot fransk brændevin, 9 potter rødvin, 7 potter gammel fransk vin: 6 potter ung fransk vin og 1 pot muskatvin; i alt 26 1/4 pot til et beløb af knap 8 rdl. (NOTE 9) - Man har åbenbart slukket sorgen. Skomagere var kammerater i lykke og ulykke, i liv og død. Det hørte til god skik den gang at kunne tømme et glas til bunden. (NOTE 10) Efter begravelsen og dødsbo-opgørelsen sad Aage alene tilbage med Maries børn. Han holdt sit løfte om at give dem en kristelig og anstrendig opdragelse i de følgende år. Ved folketællingen i 1801 hørte de endnu til hans hjem. Den ældste, Peter Wahler, var 19 år og var da påmønstret et engelsk kulskib, mens de to piger, Christine og Ovine på 16 og 13 år, boede has stedforældrene. Efter den tid synes de at have sluppet forbindelsen med skomagerfamilien. Kun Ovines senere skæbne kendes; hun levede i 1845 som ugift i København. |
NOTE 6
Født 7/1, død 1/4, Helliggejst
NOTE 7
Skifteerklæring 2/7 1792
NOTE 8
For at finde et nutidigt prisniveau kan man -forsigtigt- sætte 1 rdl. til l00 kr.
NOTE 9
1 pot = 0,97 llter
NOTE 10
Heeland, s. 51.