| 2. | GENERATION |
| Københavns brand Fredag d. 5. juni 1795 Fra vinduerne i Størrestræde var der udsigt til en række offentlige bygninger. Lige overifor lå admiralitetsbygningen med indkørslen til flådens værft på Gammelholm. Til venstre, på den anden side af Kanalen, var de store magasinbygninger og bag dem oplagspladser for tømmer, brænde og kul. Kiggede man til højre, så man Holmens kirke, den gamle ankersmedie, og bag den de afsvedne rester af Christiansborg slot, som var brændt året før. Forsommeren havde været varm og tør, og den dag kom vinden friskt ind fra sydøst. Ved 15-tiden sås der røg over Holmen - der var gået ild i oplagene. Forsøg på at slå ilden ned mislykkedes, og inden længe fængede ilden i magasinbygningen og sprang over kanalen til admiralitetsbygningen, som ikke stod at redde. I begyndelsen havde borgerne betragtet ildebranden med ro og ment, at Holmens egne folk med lethed ville fa bugt med den. Men branden havde for godt fat, selv både og tømmerflåder i Holmens Kanal brød i brand, og ilden fortsatte til ved 23-tiden. Den stærke vind førte gnisterne over i det gamle, tæt og usselt byggede kvarter omkring Nikolai Kirke. Endnu før magasinbygningen var antændt, fængede det første gang i Størrestræde, men 3 brandsprøjter kunne stoppe liden og holde husrækken fugtig. Men efterhånden som ilden bredte sig på Holmen, blev faren mere overhængende. Heden blev uudholdelig og brostenene sa ophedede, at man næppe kunne træde på dem. Ved 17.30-tiden bliver et tagspir på Nikolai Kirke antændt, og det er umuligt at komme frem med brandslangen og få slukket. Hele kirken omspændes af flammer, og om aftenen styrter det høje kirketårn sammen; i faldet rammer det et af de gamle huse og stikker derved hele kvarteret i brand. Samtidig havde ilden bidt sig fast i Størrestræde, først i grosserer Peschlers gård, nr. 400, og med gevaldig styrke åd den sig frem fra Størrestræde og fandt næring overalt. Da solen gik ned, blev det et forfærdeligt skue: Gade op og gade ned rasede ilden, forplantede sig fra baghus til forhus, fra sidehus til nabohus. Beboerne flygtede bort til Christianshavn eller til byens torve efter forinden at have bragt deres bohave ned på tømmerflåderne i kanalerne. Slukningsarbejdet blev ganske slapt. Admiralitetsbygningen og alle gårde og huse pa den anden side af Stærrestrædet stod i lys lue. Et forsøg på at angribe ilden bagfra, fra Hummergade, var håbløst, - også fordi sprøjterne ikke kunne komme frem på grund af det ophobede flyttegods i gaderne (NOTE 11). |
NOTE 11
Skildringen af branden bygger på Axel Linvalds beretning.