Epilog
Karen O. blev boende i København. Hun returnerede i 1837 Aages borgerbrev til skomagerlauget, da hun ikke ville fortsætte - trods ret dertil - i skomagererhvervet. Borgerbrevet findes i dag i Københavns Stadsarkiv.
På denne tid bor hun sammen med døtrene i Nybrogade nr, 4; senere adresser er Højbroplads, Vandkunsten og Vimmelskaftet. Hun døde d. 6. december 1849.
De tre søstre oprettede i midten af 1840'erne en privat pigeskole med tilhørende pensionat. Den eksisterede i o. 10 år og blev velrennommeret. Den ældste af søstrene, Marie, havde betegnelsen: skoleholder; da hun døde i 1855, blev skolen ophævet.
De to tilbageværende søstre, Anna (død 1884) og Julie (død 1890) fik ophold i Boldins Stiftelse (Trøstens Bolig) i Skindergade resten af deres levedage. Alle 3 søstre var ugifte.
Aage Otterstrøms saga og hans børns liv i København er dermed afsluttet. Den eneste, som videreførte slægten, var Christian E. Otterstrøm, som i kraft af fuldmægtig-stillingen i Viborg og ægteskab med stiftamtmandens datter blev ophav til adskillige nye grene af den navnebærende slægt.
Orø, i februar 1990
Troels Otterstrøm
|