| 2. | GENERATION |
|
Aage Otterstrøms andet ægteskab 1732 - 1837 Tiden 1792 - 95 Efter Marie Ravns død har Aage Otterstrøm stået i en vanskelig situation med 3 børn og med husholdningen; ganske vist havde han en tjenestepige i huset, som kunne tage sig af dem, men som nævnt hørte skornagerdrengene og svenden også med til husholdnlngen. Desuden havde Aage fuldt op at gøre i værksted og ejendom, og han var nu 35 år. Aage giftede sig meget hurtigt igen. Han måtte søge kongebrev, fordi der ikke var gået de krævede 6 måneder efter den første kones død; sørgetiden blev knap nok 3 måneder. For at spare en vielsesafgift til byen på 4 rdl., den såkaldte kopulationsafgift, lod han som så mange andre vielsen foregå uden for stadens volde, i Lyngby Kirke d. 21. september 1792. Den ene af forloverne var ankersmed Lund, som igen en gang hjalp ham. Og den udvalgte var: Karen Krympke, 24 år, født i Randers, datter af rebslager Jochum Krømp og Sidse Ravn. Hendes forældre synes at være flyttet fra Randers i 1770'erne, men hvor de drog hen er ikke helt klart. Faderen blev rebslagermester i 1783, vistnok i København. Begge forreldrene døde i 1796 med få dages mellemrum, først faderen d. 6. februar i Holbæk, "hvor han... døde i yderste armod eller rettere blev fundet død på gaden" (Aages oplysning til skifteretten). D. 9. februar døde Karens mor i København; hun havde i nogen tid været patient pa Frederiks Hospital, men boede i øvrigt hos datteren og svigersønnen; også hun døde i armod, og Aage måtte betale hendes begravelse (skifte 15/3 1796). Karen Krympke havde 3 brødre: Michael, Christian og Rasmus. Om Michael og Christian vides, at de senere blev rebslagersvende i Helsingør. Det er et uafklaret spørgsmål, om Aage kendte Karen i forvejen. Det hurtige ægteskab kunne tyde på det. Måske har der været et slægtskab mellem Karens mor, Sidse Ravn, og Aages første Kone, Marie Ravn, - efternavnet tyder på det. Ægteskabet blev langt, 45 år, da begge ægtefæller passerede de 80 år. Men i Sin alderdom synes Aage i nogen grad at have forladt sine egne i København til fordel for sin bror, datter og svigersøn i Lund. Aage og Karen fik 7 børn, 3 drenge og 4 piger. Den førstefødte kom til verden i Knabrostræde, og da det var en pige, blev hun opkaldt efter Aages første kone og fik navnet Marie. Nummer to i rækken blev en dreng, og han fik det samme navn, som var givet til den dreng, som Aage og Marie Ravn havde fået - og båret til graven i 1789: Christian Erasmi. Livet fortsatte uforandret i huset i Knabrostræde efter Aages andet giftermal, men han var givetvis blevet klar over, at stedet var uegnet og usundt for familien, samtidig med, at det b1ev for småt for hans egen driftighed og virkelyst. Da Karen i 1794 igen blev gravid, ville Aage gøre alvor af sine tanker om at handle hus. Hans økonomiske situation var god nok til, at han turde sætte sig i øgede udgifter til et større hus. - I de rige år for handelslivet i København skete der imidlertid en kraftig forøgelse af byens folketal, og det var ikke så ligetil at finde en passende ejendom. Derimod ville det ikke være svært for ham at afsætte huset i Knabrostræde, - en af hans laugsbrødre, Christopher Brasch, havde aftalt med Aage at Købe ejendommen til overtagelse i sommeren l795. Chansen for et godt huskøb kom i vinteren 1794-95, da Holmens kirke ville sælge en præstebolig i Størrestrædet (NOTE 11). Forinden lod kirken foretage en vurdering af boligen. Det drejede sig om et 2-etagers forhus på 8 fag (12 m) med beboelseskvist over 4- fag. Grunden var på 145 kvm, og bag forhuset var der en pæn gårdsplads på 26 kvm med trappehus, havehus og vandstander. Bagtil på grunden lå et baghus, også i 2 etager og med kælder; heri var ejendommens lokum. Der var mange gode ting ved det hus: Den frie beliggenhed med Holmens store bygninger lige overfor, lys og luft. Indvendig med to store stuer, en af dem med en "vinddovn med tromle og rør, zireret med 5 messingknopper og står på 4 messingben og kakkelovnspladsen er beklædt med blå hollandske filser". Vurderingen blev foretaget d. 26. januar 1795 og mundede ud i, at husets værdi var 3550 rdl., når det skulle sælges ved auktion; det var brandforsikret for 3000 rdl. Det er givet, at Aage og Karen har haft stor lyst til at erhverve dette hus. Vi kender ikke deres forventninger og spænding på auktionsdagen, men at der var tale om liebhaveri kan læses i skødeprotokollen d. 13. marts: "Huset solgtes ved auktion og Aage Otterstrøm var højstbydende med 5850 rdl." At gå 65 % over vurderingen var trods alt ikke almindeligt. |
| -- Holmens Kanal og Holmens Kirke o. 1750. Maleri af Rach og Eegberg |
NOTE 11
Størrestræde: navnet menes at skulle være: Størestræde efter fisken: stør.
Kvarteret har haft gadenavne opkaldt efter havets dyr: Hummergade, Ulkegade, Laksegade.
Matrikelnummer 392 i øster Kvarter.
Fra 1877 kaldtes gaden for Holmens Kanal, efter at selve kanalen var Kastet til.