Aage Otterström 1757 – 1837
2. GENERATION
Forord   1. Rasmus Otterström   2. Aage Otterstrøm     Skomager i København Aage Otterstrøms første ægteskab Marie dør Aage Otterstrøms andet ægteskab Københavns brand Lahdes kobberstik Byen raseres Efter branden Genopbygning og grundkøb Størrestræde 392 Hummergade 363 Folketælling 1801 Hummergade 362 Familieforøgelse og krig Fortsat byggeri Inflation, bombardement, nederlag Københavns bombardement De svenske familieforhold Udvandring og dødsfald Epilog     3. generation   4. generation   5. generation   6. generation   7. generation   8. generation   9. generation   10. generation     Andre Otterstrøm'er	Københavns bombardement 1807 Krigen medførte, at englænderne sendte deres flåde ind i de danske farvande. Danmark skulle knækkes, en gang for alle. Englænderne gik i land nord for København og lagde en ring rundt om byen. Derefter fulgte i de første dage og nætter af september et heftigt bombardement med datidens nyeste våben: raketter. De københavnske huse var rene brandfælder for et sådant angreb. Bekendt er det, at de engelske fyrværkere sigtede mod byens kirketårne og skød dem i brand, - og når så tårnene styrtede ned, antændtes talrige huse i nabolaget. Ingen af Aage O.s tidligere ejendomme led overlast ved beskydningen, som fortrinsvis skete om natten. Men han var selv i sving med slukningsarbejde. Han var blandt de mange frivillige brandfolk, og i familien fortaltes det sidenhen, at den l2-arige søn Christian som bud "blev sendt hen til sin far, som førte en sprøjte ved Rundetårn. Drengen gik gennem gaderne og så de nedskudte huse. Et sted stod der møbler flyttet ud på gaden, og en - formodentlig fuld - mand gik og strintede vand på med en kost fra en vandbalje og ville ikke flytte sig, skønt folk råbte til ham, at det var farligt at stå der. Så styrtede der en mur ned over ham og dræbte ham”. (Overlevering, nedskrevet 1925 af Laurits O.). Hverken Aage eller drengen kom noget til, selv om Rundetårn og Trinitatis Kirke blev ramt flere gange. København og Danmark måtte overgive sig, man stod her over for en overmagt. Den danske flåde, som efter England var nummer to i henseende til størrelse og udrustning i hele Europa, blev bortført eller ødelagt. I 1809 blev den omtalte søn Christian O. antaget som voluntør ved den tids finansministerium: Rentekammeret. Han havde evne og lyst til uddannelse, og 3 år senere bestod han dansk-juridisk eksamen. Han boede hjemme indtil 1814, men flyttede som den første hjemmefra, idet han opnåede at få ansættelse som fuldmægtig hos stiftamtmanden i Viborg. 1813 brød den danske økonomi totalt sammen. Priserne var i stadig stigning. og det var svært for en skomager at få afsat sine produkter; statsbankerotten drev prisen på et par nye støvler op pa 500 rdl.