Aage Otterström 1757 – 1837      
  2. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
   
Skomager i København
Aage Otterstrøms første ægteskab
Marie dør
Aage Otterstrøms andet ægteskab
Københavns brand
Lahdes kobberstik
Byen raseres
Efter branden
Genopbygning og grundkøb
Størrestræde 392
Hummergade 363
Folketælling 1801
Hummergade 362
Familieforøgelse og krig
Fortsat byggeri
Inflation, bombardement, nederlag
Københavns bombardement
De svenske familieforhold
Udvandring og dødsfald
Epilog
 
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Familieforøgelse og krig

I de år, nvor Aage og Karen boede på Bremerholmen, øgedes famlilen. Deres 2 første børn, Marie og Christian er allerede omtalt; det tredje i rækken blev en pige, Sophie, født i 1798. I 1801 kom endnu en pige, Anna og derefter 2 drenge, Carl 1804 og Henrik i 1807. Den sidste fødsel var i 1809, da Julie kom til verden; familien var på det tidspunkt dog flyttet til St. Grønnegade.

Aages broder Nils Otterstrøm, sam var bosiddende med kone og børn i Lund, opholdt sig midlertidigt i København til 1804 (NOTE 28); måske har han været blandt de mange undenlandske håndværkere (NOTE 29), som strømmede til byen i den store byggeperiode.

I 1801 traf en begivenhed, som rystede Danmark. og især København (NOTE 30). Danmark skulle tvinges til at opgive den væbnede neutralitet, og derfor sendte England 53 velbevæbnede orlogsskibe til Øresund. Den danske flåde var ikke gjort klar efter vinteren, Skibene manglede master og sejl, men alligevel søgte man fra dansk side at lave et søforsvar på Københavns Red, idet de danske skibe blev slæbt ud og opankret som ”blokskibe” i Kongedybet. Det kom til kamp Skærtorsdag d. 2. april; de danske skibe havde trods en enorm forsvarsvilje ingen chanser, – admiral Nelson var langt den stærkeste, og efter 4 timers kamp måtte man indstille skydningen. Københavnere i tusindvis havde fulgt kampen fra landsiden, og for dem kom dagen til at stå som en sejrsdag. De overlevende fra besætningerne blev modtaget og hyldet som helte, og de døde jordede man i en fællesgrav på Holmens kirkegård.

For Aages og Karens børn og stedbørn blev slaget på Reden en begivenhed. Fra vinduerne kunne de se alt, hvad der foregik ved hovedvagten til Gammelholm og ved Holmens kirke. Mange af faderens bekendte og kunder var håndværkere, arbejdsfolk og søfolk pa flådens værft, og deres beretninger om slaget verserede længe i skomagerfamillen. Den nationale bevidsthed formedes hos alle i disse år.

I den Otterstrømske efterslægt i Sverige NOTE 31) findes endnu (1962) et stykke træ fra det mest udsatte og sønderskudte af de 14 danske skibe. Det er mørkt egetræ, udformet som en lineal og forsynet med påskriften: Af Prøvesten, 2. April 1801.

 
 
 
 
 


NOTE 28
Anført af Lunds husförhörslängde.

NOTE 29
han var snedkermester. Findes ikke nævnt i snedkerlaugets protokoller.

NOTE 30
Politikens Danmarkshistorie 10, 227-242.

NOTE 31 Hos famllien Häthen, Malmø. Det er sandsynligt, at denne souvenir er taget med til Sverige af Nils Otterstrøm eller af Aages datter Sophle, da hun udvandrede i 1816.