Aage Otterström 1757 – 1837      
  2. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
   
Skomager i København
Aage Otterstrøms første ægteskab
Marie dør
Aage Otterstrøms andet ægteskab
Københavns brand
Lahdes kobberstik
Byen raseres
Efter branden
Genopbygning og grundkøb
Størrestræde 392
Hummergade 363
Folketælling 1801
Hummergade 362
Familieforøgelse og krig
Fortsat byggeri
Inflation, bombardement, nederlag
Københavns bombardement
De svenske familieforhold
Udvandring og dødsfald
Epilog
 
  3. generation
  4. generation
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Byen raseres

I løbet af natten mellem fredag og lørdag breder ilden Sig hen til Hyskenstræde og Badstuegade, vælter frem ad Brolæggerstræde, Kompagnistræde og Vimmelskaftet. Magsstræde undgår ødelæggelse, da man får slukket en ildløs i et baghus i Knabrostræde, og også Assistens huset, Nybrogade og Snaregade reddes, - her bruger man en pramsprøjte og har vand nok i kanalen.

Om morgenen lørdag bliver den friske vind til storm. Bygningerne mellem Rådhusstræde og Knabrostræde er hurtigt omspændt af luerne, og i løbet af dagen raseres hele Nygade og Klædeboderne. Ved 18-tiden er ilden ved Gammeltorv og Nytorv "lig en opstillet arme, hvis torden og lynild forkynder død og ødelæggelse, ….den gyseligste front fra Nørregade til Kompagnistræde".

Lørdag aften bryder rådhuset på Nytorv i brand, og ilden breder sig ud mod volden. Ingen tænker mere på at gøre modstand. Det synes som om en stum fortvivlelse har grebet byens beboere - og at de sløve har set flammerne lægge deres hjem øde.

Først søndag eftermlddag stoppede ilden. De brandlidte kvarterer med henved 1000 huse var en rygende ruinhob. Lahde skriver sammenfattende (s. 26):

Var ilden i det hele et skrækkeligt syn for den eftertænksomme tilskuer, så må denne ulykke og dens følger, som traf så mangen enkelt borger, være følt med dobbelt styrke og skræk i denne borgers hjerte. Uden med deltagende følelse at kunne skue så mange elendiges nød og nægte de nødlidende virksom hjælp var visselig intet menneske muligt....

Mangen flittig, stræbsom borger, som ved utrættelig flid i sin håndtering endelig var kommet så vidt, at han troede for fremtiden at have sikret sin gode kone og sine børn for mangel og kunne håbe at leve stedse som en ærlig mand, han så sig pludselig sat tilbage i den samme forfatning, hvori han for en del år siden begyndte med intet.

 
 
 
 
 


Kilder:
Skomagerlaugets arkivalier.
Hans Heeland: Skomageriet og Skotøjshandelens Historie i Danmark. 1926