Christian Erasmi's 17 børn      
  4. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
   
Emmanuel
Erasmine Charlotte
Cathinca Marie
Niels Preben
Carl Aage
Marie Elisabeth
Hans Jørgen
Henrik Johan
Francisca Augusta
Christian
Marinus
Marie Elisabeth (Elise)
Emma
Carl Erasmi
Theodor
Cornelia
Lauritz Nicolai Hvidt
Slægten i Sverige
 
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Emanuel Otterstrøm, 1821 – 1864
Født 5. juli 1821 i Viborg, død 12. august 1864 i Langaa.

Gift 22. juni 1854 i Langaa med Nicoline Pauline Ove, født 27. okt. 1819 i Langaa, død 22. aprll 1879 i Langaa; forældre: sognepræst i Langaa Niels Ove og Kirstine Bay.
Ingen børn.
Adoptiv- eller plejedatter: Marie Eline Bay Syberg.

Student København (Borgerdyd) 1841. Teologisk embedseksamen 1850. Kapellan i Langaa 1851, sognepræst samme steds 1855.

Allerede som teologisk student – i årene omkring 1848 - var han meget søgt, når han prædikede i Holmens kirke. Han var en mand af stor veltalenhed og smuk stemmeføring. Efter at han var blevet Kapellan i Langaa, blev han også her en søgt præst, og folk kom ofte tilrejsende for at høre ham.

Biskop Laub skriver 1863:
Pastor Otterstrøm har opnået sit embede uden for den sædvanlige orden, idet der blev taget hensyn til et ønske fra menigheden, for hvem han var kapellan. Han havde vundet menighedernes hengivenhed ved den nidkærhed og begavelse, hvormed han varetog sit embede, og han har bevaret den ved fremdeles at arbejde vldere i samme ånd. Hans præsteembede og hans fortsatte uddannelse er hans et og alt. Da han er sa lykkelig - uden ængstelse for udkommet - at kunne overlade omsorgen for avlingen m.m. til andre, er han i stand til at anvende den meste tid på sin kæreste beskæftigelse. Det er en fornøjelse fra tid til anden at bemærke den tilvækst, som hans smukke bogsamling har fået. Hvad han her indsamler, lader han i sin nidkære præstelige virksomhed komme menigheden til gode. Da den gamle præst, Niels Ove, var død, ville menigheden gerne have kapellanen til sognepræst. Man blev enige om at søge om ham hos kongen, Frederik d. 7., og for at være sikker på udfaldet, samlede man en sum penge sammen , som man vllle overrække kongen som gave. En deputation blev afsendt til København, og den natlonalliberale Hall**, der var kendt med den lige sa nationalliberale bankkasserer Otterstrøm i Aarhus, var ikke uvillig. Men man måtte til kongen selv, - og han ville ikke. Da tog en af de gæve jyder ordet og talte fyndigt-patriotisk om Kong Frederik og folket. Det hjalp. Otterstrøm fik Langaa. Men Hall, til hvem man havde henvendt sig med pengegaven, sagde tll kongen: pengene beholder vi, -og det gjorde de. Og derfor findes der i stiftet: Frederik den Syvendes legat for præstedøtre*. Følgende efterspil hører til: En lun broder af en provst der pa langaakanten traf senere en af de største bidragydere tll pengegaven, og da han var ikke så lidt bekendt for sin gerrighed, spurgte provsten: hvordan han dog havde kunnet få råd tll at give sa meget, men han fik det redelige svar: A had' it troed, te d had taven imod'et.

(Beretningen er meddelt af en mangeårig nabopræst til Emanuel Otterstrøm: H.J. Swane, 'Hjerminde, senere biskop i Viborg)

I Emanuel Otterstrøms embedstid blev størstedelen af præstegarden fornyet. Stuehuset (fra 1857) var stateligt og lignede beboelsen tll en proprietærgård eller en mindre herregård. Under et af sine besøg hos Emanuel har hans far tegnet præstegarden. Haven udvidedes betydeligt, og der blev anlagt en dam og plantet en mængde træer, så haven kom i en meget smuk stand.

Pastor Otterstrøm oprettede - efter opfordring fra kultusminister Hall - et frivilligt menighedsråd, og biskoppen støttede dette arbejde. Menigheden satte stor pris på ham, -man blev stærkt grebn under hans prædiken og græd ofte. I de sidste år var han svagelig og til bragte den meste tid i studerekammeret - blev brudt af sorg over Dannevirkes fald i februar 1864, fortælles det.

Guds ord var i hans hjerte,
og hans hjerte var på hans læber.

(Indskrift på gravstenen på Langaa Kirkegård, skænket af menigheden.)

Kilder:
Nedergaard VI, 120-122 Wiberg
E. Høyer Møller: Den gamle Præstegaard, 1896, s 166 og 172
Utrykte kilder:
Liberdatiens, Langaa pastorat Oplysninger fra pastor Langer, Langaa, 1949
Brev fra pastor Alfred Therchilsen, Oddense sogn, til Laurits Otterstrøm 4. febr. 1896
Laurits Otterstrøms optegnelser 1925

 
 
 Emanuel Otterstrøm
 
 

*1000 rdl. (Wlberg)
**kultusminister C.C. Hall