Henrik Johan Otterstrøm, 1830-1885
Født 7. juli 1830 i Viborg, død 10. dec. 1885 i Aarhus
Bankmand
Gift 16. april 1861 (Aarhus) med Ida Sophie Leth, født 18. okt. 1838 i Odense, død 11.juli 1900 pa Frederiksberg; forældre: oberst i Randers (Aarhus?), kammerjunker Johan Frederik Arnold v. Leth og Beate Cathrine Christensen.
9 børn: Beate Marie (1862), Ludvig (Louis) Wilhelm (1864), Ida Sophie (1865), Cornelia (1867), Emma Margrethe (1867), Christian Frederik (1869), Helga Nathalie (1871), Henrik Johan (1874) og Marie (??).
Student Aarhus 1849, cand jur. 1855. Assistent hos sin far i Filialbanken i Aarhus 1856, fuldmægtig 1875 og bankkasserer (ledende embedsmand ved filialen) 1879. 1859 tillige agent for Det almindelige Brandassurancekompagni.
Laurits Otterstrøm skriver:
Jeg husker ham som et livsglad menneske, altid med sang pa læben. Når han kom, kunne man høre det i forvejen, idet han kom syngende: ”Mit navn det er Henrik med ære, ved Holberg kom jeg til agt". Han var selskabeligt anlagt og havde mange venner. Det eneste selskab, jeg huske fra hjemmet uden for valgmiddagen, da Hother Hage** blev valgt efter far til rigs dagen, var et aftenselskab, han holdt.
Han gav os det første juletræ og forresten også det sidste, thi fars livsfarlige sygdom i vinteren 1857 satte stop for alle gentagelser, og i 1859 var vi flyttet fra Aarhus til Lyngby. Han hang vist stærkt ved hjemmet. Jeg husker det, fordi mor længe gemte et brev han skrev hjem til den første juleaften, - og hvor han i tankerne gennemlevede juleaften, som vi plejede at fejre den; det lyste af kærlighed til hjemmet. Han var vist egentlig også yndlingsbarnet; jeg husker at min broder Carl Erasmi ved guldbrylluppet (1871) lod falde en antydning der af i fuld sympati med fakta, og vi var alle enige med ham.
Han havde vist som dreng været meget sygelig, noget som nok kunne udvikle en særlig forkærlighed for ham.
Så meget sørgeligere var hans død**, hvis årsag vist var nervøs overanstrengelse i terminen, der faldt sammen med sørgelige forhold i forretningsverdenen i det hele. Jeg husker ikke mere hvilke disse begivenheder var, men kun at de hvilede tungt over mange. - Der fremkom absolut intet, der kunne lægges ham til last.
|