Christian Erasmi's 17 børn      
  4. GENERATION
     
     
    Forord
  1. Rasmus Otterström
  2. Aage Otterstrøm
  3. generation
  4. generation
   
Emmanuel
Erasmine Charlotte
Cathinca Marie
Niels Preben
Carl Aage
Marie Elisabeth
Hans Jørgen
Henrik Johan
Francisca Augusta
Christian
Marinus
Marie Elisabeth (Elise)
Emma
Carl Erasmi
Theodor
Cornelia
Lauritz Nicolai Hvidt
Slægten i Sverige
 
  5. generation
  6. generation
  7. generation
  8. generation
  9. generation
  10. generation
    Andre Otterstrøm'er
 
Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm, 1846-1928
Født 25. marts 1846 i Aarhus, død 1. marts 1928 på Frederiksberg

Skolemand, ugift.
Ingen børn.

Student 1866, København (Metropolitan), cand. phi1. 1867. Lærer ved Baggers skole 1875, overtog den i 1881 og flyttede den til H.C. Ørstedsvej. 1886 forenedes den med Frederiksberg Latin- og Realskole. Inspektør tll 1887, da han sammen med Niels Hjort (senere skoledirektør) overtog skolen på Nyvej. I 1891 toges en ny bygning pa Hol lændervej i brug. 1910 under navnet: De forenede Latin- og Realskoler. Ved udvidelsen i 1907 ændredes navnet til Frederiksberg Gymnasium.

Fra 1901 til 1919 var han enebestyrer, fra 1914 med betegnelsen rektor. Stat og kommune overtog gymnasiet i 1919, og Laurits Otterstrøm tog sin afsked efter 33 års virke ved den samme skole.

Sit navn havde han efter politikeren Laurits Nicolai Hvidt, som dels var nationalliberal og stænderdeputeret, dels sad som direktør for Nationalbanken i København, da filialen i Aarhus blev oprettet.

Om sin egen barndom skriver Laurits Otterstrøm:
Cornelia og jeg var omtrent jævnaldrende og blev derfor, da vi var de yngste af børnene, et led for os selv. Vi var knyttet sammen i alle vores lege. Vi gik under navnene: NE og LA. Somme tider legede vi med soldater, tin- eller papirsoldater, særlig når vi havde besøg af min eneste kammerat Ferd. Bauditz (senere redaktør). - Vi spillede ofte komedie sammen; Emma arrangerede det, og far og mor og Cathrine var de ulykkelige tilskuere. Da Cornelia kom til Langaa for at blive konfirmeret, var barndomsårene egentllg forbi, og i september 1859 flyttede vi til København.

Aarhus hører til mine bedste minder, jeg erindrer alt derfra. Fra vores altan har Cornelia og jeg mange gange set ud over Kalø Vig, dels når postdamperen, som hver eftermiddag kom fra Korsør, drejede ind til havnen, - et dengang ret nyt syn, da dampskibe ikke hørte til det almindellge, - dels når blussene Valborg aften den sidste dag i april ble tændt ved Kalø, på Mols og Helgenæs, Tunø og Samsø, et pragtfuldt, uforglemmeligt syn, der spændte ud over hele den store bue, der begrænsede vigen. Bugten gik dengang lige ind til haverne ved kysten. Aarhus var dengang overordentlig smukt beliggende, til begge sider kranset af skov: Risskov og Marselisborg. Hvilke barndoms- og ungdomsdage med herlige minder, jeg dog har haft. Jeg har meget at være taknemmelig for.


I 1891 opførtes en ny, moderne skolebygning pa Hollændervej. Som privatejet skole måtte de to bestyrere selv fremskaffe den nødvendige kapital, og det fremgår af skolens årsskrift 1891, at Laurits Otterstrøms søster Cathinca og formuende svoger V.A. Krieger; har stille betydelige midler til rådighed. Bl. a. oprettede de et (endnu (1969) bestående) legat, som bærer deres navne (kapital: 20.000 kr) og skænkede en betydelig samling af hlstoriske, geograflske og restetlske vrerker til skolens bibliotek.

Ved indvielsen d. 2. april 1891 fremførte skolens elever en kantate, hvortil Laurits Otterstrøm havde skrevet teksten. Et af afsnittene lyder:

Hør, fuglene spår nu
det lysner mod vår,
nu det knoppes og blomstrer på mark og i enge.
Så lad vidt over vang
lydt med fuglenes sang
klinge toner fra jublende drenge.
Lad skolen, som nys folded ud Sig i våren,
bestandig af børnenes kærllghed båren
vokse op til et hjem
for vor ungdom, for dem
som af kundskabens kilde vil øse og lærdom uddrage.


Ved hans 25 års jubilreum skrev Kristelig Dagblad (11/9 1912):
Skolebestyrer Otterstrøm er en mand, som nar præget den skole, hvis leder han har været nu i 25 år, og som stadig er hans et og alt. Han er en fædrelandssindet mand, og han har bestræbt sig for, at skolen også kunne få præg af dette sindelag. Men han er tillige en religiøst bevæget mand, - det har man kunnet mærke ikke mindst, når han ved årsafslutningerne skulle give de afgående elever et ord med på rejsen.

Det, som mest præger Otterstrøm, er dog hans ualmindelig jævne og bramfri væsen over for lærere og elever. Dette har ikke hindret, at der altid har hersket en ud mærket disciplin i hans skole, hvilket har givet lærerne gode arbejdsbetingelser.

I de forløbne 25 år har skolen fået hele hans dygtige og udholdende arbejde; han lever for sin skolegerning. Da han for et et års tid siden lå syg i længere tid, var hans første skridt efter sygelejet: til skolen, der stadig havde været i hans tanker.


Laurits Otterstrøm var den yngste af de 17 børn, og han var tillige den længstlevende. I 1925, da C.V. Otterstrøm arbejdede på udgivelsen af Moders Erindringer, fik han sin farbror til at skrive om slægtens medlemmer. Nedskrivnlngen fandt sted i 1925-26, og selv om Laurits Otterstrøm da var mer de 80 år, var hans erindring ganske klar og sikker. Hans notater har dannet grundlaget for beretningen om personerne i de tre første slægtled af famillens historie. I tid spænder hans erindringsstof fra omkring 1780 til 1910-20, altså ca. 140 år.

Kilder:
Kraks blå bog 1927
Frederiksberg Latin og Realskole, årsskrift 1891
Poul Hammerich: Lysmageren 1986 (om Poul Henningsen)., side 100-103 om Phs skoletid på Frederiksberg Gymnasium, hos ”den stokkonservative Otterstrøm.
Palle Laurings erindringer.

 
 
Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm

Laurits Nicolai Hvidt Otterstrøm